Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Tom Hanks ser os, som vi er, i den vidunderlige ’A Beautiful Day in the Neighborhood’

Informations filmredaktør følte sig set af den empatiske tv-vært Fred Rogers (Tom Hanks) i Marielle Hellers vidunderlige, virkelighedsbaserede ’A Beautiful Day in the Neighborhood’, der handler om smerte, tilgivelse og fædre og deres sønner
Tom Hanks spiller den empatiske tv-vært Fred Rogers, der hele tiden øver sig på at være et godt menneske. Har han en dårlig dag, læser han i sin Bibel eller svømmer nogle ekstra baner – det hjælper ham med at bearbejde de følelser, han måtte have.

Tom Hanks spiller den empatiske tv-vært Fred Rogers, der hele tiden øver sig på at være et godt menneske. Har han en dårlig dag, læser han i sin Bibel eller svømmer nogle ekstra baner – det hjælper ham med at bearbejde de følelser, han måtte have.

Fra filmen

Kultur
30. juni 2020

Hvem vil ikke gerne ses? Altså, virkelig blive set af et andet menneske, der nærmest rækker ind i ens sjæl og ser, hvem man virkelig er, og som forstår én, stiller de rigtige spørgsmål, lytter og får løsnet op for noget af alt det tunge, man går rundt og bærer på? Efter alt at dømme var den amerikanske tv-vært, dukkefører, musiker og præst Fred Rogers (han døde i 2003) et sådant menneske, der så andre mennesker for det og dem, de var.

Gennem 31 år var han vært for børneprogrammet Mister Rogers’ Neighborhood, der blev sendt på offentligt, ikkereklamefinansieret tv i USA, og hvor han med humor, fantasi og en enorm empati guidede generationer af førskolebørn gennem nogle af livets små og store spørgsmål og lærte dem at håndtere også vanskelige følelser.

»Jeg kan lide dig, som du er,« lyder et stykke tekst i en af de sange, der optræder i Marielle Hellers på alle måder vidunderlige film A Beautiful Day in the Neighborhood, som handler om Fred Rogers (og nu kan streames). Eller det vil sige, den handler om journalisten Lloyd Vogel (Matthew Rhys), der får til opgave at portrættere Fred Rogers (Tom Hanks). Det huer ikke Lloyd, som er kendt for sine bidske, ikke særligt venlige magasinportrætter, og som er et ulykkeligt og lidt misantropisk menneske – selv om han har både kone, Andrea (Susan Kelechi Watson), og et spædbarn, han elsker meget højt. (Filmen er baseret på en artikel af virkelighedens Lloyd Vogel, Tom Junod).

Mr. Rogers er ikke perfekt

Problemet er, at Lloyd stadig kæmper med den sorg og vrede, han mødte som stor dreng/ung mand. Hans mor blev alvorligt syg, og faren forlod ham og lillesøsteren, der selv måtte klare det hele, da moren døde en smertefuld og alt andet end stille død. Den oplevelse gjorde et eller andet ved Lloyd, og da han møder Fred Rogers, er han overbevist om, at tv-værtens ejegode væsen og enorme empati blot er skuespil – at der findes en privat Fred og en offentlig Mister Rogers.

Men det gør der ikke. Dermed ikke være sagt, at Fred Rogers er perfekt, siger tv-værtens kone, Joanne (Maryann Plunkett), til Lloyd. Fred øver sig hele tiden på at være et godt menneske. Han har også sine dårlige dage, og så læser han i sin Bibel eller svømmer nogle ekstra baner – eller, fortæller Fred selv, slår de dybeste toner på sit klaver an. Det hjælper ham med at bearbejde de voldsomme følelser, han måtte have.

Langsomt får Fred Rogers den modvillige Lloyd til at åbne sig og tale om sin far, Jerry (Chris Cooper), der nu pludselig er dukket op i Lloyds liv igen, og som han har så uendelig svært ved at tilgive. Fred Rogers ser Lloyd og trænger helt derind, hvor det gør ondt, men ender med at blive godt.

Livets opløftende sider

Jeg kan godt ærgre mig over, at så smuk, livsbekræftende og samtidig også humoristisk en film som A Beautiful Day in the Neighborhood ikke får dansk biografpremiere. Selv om danske biografgængere ikke kender Fred Rogers eller hans tv-program på samme måde som et amerikansk publikum, er der tale om en universel historie om sorg, tilgivelse og forholdet mellem fædre og sønner, som det vil gøre de fleste mennesker godt at se.

Tom Hanks er brillant i rollen som Fred Rogers, der udstråler ro og omsorg, og som fuldt og helt koncentrerer sig om det menneske, han på det givne tidspunkt er sammen med. Han er et ikon og en levende legende, men han er i den grad også et menneske. Matthew Rhys’ Lloyd Vogel er, som han selv siger på et tidspunkt, et ødelagt menneske, og hans sorg, smerte og vrede lurer lige under overfladen og i hans øjne. Men han er heller ikke mere ødelagt, end at han kan repareres igen.

En af filmens små genistreger er, at den formmæssigt og visuelt spejler Mister Rogers’ Neighborhood. Det bliver en art metafortælling, hvor Lloyd er en ven, Mister Rogers gerne vil præsentere seerne for, og hvis historie de så efterfølgende får fortalt – komplet med dukker og sange fra The Neighborhood of Make-Believe, den særlige fantasiverden, hvor Mister Rogers bor i sine programmer. Det giver filmen en klædelig, hjemmelavet æstetik – og knytter samtidig an til det traume, som Lloyd slæber med sig fra sin opvækst.

Marielle Heller, der tidligere har lavet blandt andre svindlerdramakomedien Can You Ever Forgive Me (2018), har i dén grad blik for både livets triste og opløftende sider, og trænger man til to timer i selskab med mennesker, som kæmper, men som også møder kærlighed og forståelse, ja, så skal man se A Beautiful Day in the Neighborhood.

Jeg følte mig set.

’A Beautiful Day in the Neighborhood’ – Instruktion: Marielle Heller. Manuskript: Micah Fitzerman-Blue og Noah Harpster. Fotografi: Jody Lee Lipes. Længde: 109 minutter. Kan købes/lejes digitalt via Blockbuster, iTunes, SF Anytime m.fl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Det lyder godt, den må findes i lejeuniverset - men ærlig talt så burde dr købe den

En dejlig film som kun på overfladen er en feel-good film. Og som handler om hvor vigtigt det er at håndtere svære følelser men også hvordan børn helt fra små skal lære at det er i orden at vise svære følelser. I det protestantiske Danmark har tilgangen til at håndtere vanskelige følelser, begrænset sig til at lære børnene at sige pyt eller ligefrem at trykke på "pytknappen" i stedet for at lære at håndtere sine svære følelser.