Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En tur ned under altings overflade med Kaitlyn Aurelia Smith

Da Kaitlyn Aurelia Smith vendte tilbage til naturen fra storbyen, mødte hun også synthesizeren. På sit ottende album, ’The Mosaic of Transformation’, fremstår Smiths kærlighed til dette instrument lige så kraftfuld som en havfrues kærlighed til havet
Kultur
24. juni 2020
Efter en tur ned i Kaitlyn Aurelia Smiths ’The Mosaic of Transformation’s kølige dybder bliver det lettere at flyde sammen med resten af verden igen.

Efter en tur ned i Kaitlyn Aurelia Smiths ’The Mosaic of Transformation’s kølige dybder bliver det lettere at flyde sammen med resten af verden igen.

Chantal Anderson

Kaitlyn Aurelia Smith er en ganske almindelig menneskekomponist – men hun laver elektronisk musik, så det lyder, som om det er nymfer og havfruer, der står bag. Hendes synthesizer er blød og duvende, og dens toner flyder harmonisk ind og ud mellem hinanden til en understrøm af uendelige kluklyde. Hendes ottende studiealbum, The Mosaic of Transformation, er en tur ned under altings overflade.

I løbet af karrieren har Kaitlyn Aurelia Smith lavet musik til både reklamer, fjernsynsudsendelser, yoga og meditation. Hendes lydunivers træder vande et sted mellem det neoklassiske og det ambiente. Men hun synger også, eller rettere messer – hendes sang er underlagt rytmen og tonerne i musikken, mens lyrikken opstår som gentagelser, mumlen, utydelige og forstrakte ord.

Kaitlyn Aurelia Smith voksede op på øen Orcas Island, som er en del af en lille, amerikansk øgruppe midt mellem Seattle og Vancouver, tæt på den canadiske grænse. Hun rejste fra vest til øst for at studere komposition og lyddesign på Berklee College of Music i Boston, og havde egentlig tænkt sig at videredyrke klassisk sang og klaver. Men da hun vendte hjem til sin fødeø og lånte en synthesizer af sin nabo, blev det umuligt for hende at slippe dens drømmende underverden.

Det virker symbolsk for hendes musik, at Kaitlyn Aurelia Smith opdagede synthesizeren, da hun rejste fra storbyen. Som om instrumentet viste sig for hende i et syn, idet hun vendte tilbage til naturen – og måske især havet. Siden da har det elektroniske instrument dikteret hendes kompositioner, som vinden i en vindharpe. Det er den, der laver rytmerne, og får de mange indviklede melodier til at flyde sammen som en blikstille helhed.

Musik man kan dykke ned i

The Mosaic of Transformation har strygerne fået mere taletid end på Kaitlyn Aurelia Smiths første album. Men de er der stadig som en slags pynt, for gøre stads af synthen. Heldigvis, fristes man til at sige, for Smiths kærlighed til synthesizeren er det, der får The Mosaic of Transformation til at føles så kraftfuldt. Det eneste, det kan sammenlignes med, må være en havfrues kærlighed til havet.

Nummeret »Remembering« er et eksempel på, hvordan Smith lader sin synthesizer styre kompositionens udvikling. Det er, som om den er forbundet til en dybere natur, der har magt over alt det menneskelige. Hendes stemme må trække sig ud i baggrunden, og danse efter instrumentet.

The Mosaic of Transformation føles som et forsøg på at få lytternes stive bevægelser til at blive mere glidende. Og det virker. De første melodier, der overlapper hinanden på »Carrying Gravity«, får én til at føle et øjebliks weltschmerz – men så minder de musklerne om at spænde af, og her må man huske, at hjernen også er en muskel.

Kaitlyn Aurelia Smiths musik er musik, man kan dykke ned i. Lade tankerne strømme frit omkring sig, uden at dømme dem eller handle på dem. Efter en tur ned i The Mosaic of Transformations kølige dybder bliver det lettere at flyde sammen med resten af verden igen.

Kaitlyn Aurelia Smith: ’The Mosaic of Transformation’ (Ghostly International)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her