Læsetid: 5 min.

’Unge Ahmed’ er et fremragende portræt af en stakkels ung, betuttet, radikaliseret muslim

Dardenne-brødrene leverer i ’Unge Ahmed’ et dobbeltportræt af en forknyt teenager, der drømmer om islamistisk martyrium og af de velmenende mennesker, der forsøger at afradikalisere ham
I de bedste scener i Unge Ahmed veksler den instinktive nærhed mellem mor og søn med den afstand, der uundgåeligt er mellem en sekulær belgisk kvinde og en voldsparat religiøs ekstremist.

I de bedste scener i Unge Ahmed veksler den instinktive nærhed mellem mor og søn med den afstand, der uundgåeligt er mellem en sekulær belgisk kvinde og en voldsparat religiøs ekstremist.

Christine Plenus

19. juni 2020

Blikket i den unge radikaliserede muslim Ahmeds blik er uendeligt trist i samtlige de 84 minutter, de belgiske Dardenne-brødres Unge Ahmed varer. Både når han i en af de første scener gør sig stejl og afviser at give hånd til sin velmenende lærer, Inès (Myriem Akheddiou), og når han beder på sit teenageværelse med et billede af sin fætter, en islamistisk martyr, placeret under bedetæppet.

Denne forknytte knægt spilles overbevisende af Idir Ben Addi, hvis trutmund, let vraltende gang og undvigende blik både får ham til at fremstå åbenlyst sårbar, krigerisk og følelsesmæssigt utilgængelig. Ved filmens begyndelse har Ahmed allerede givet sig hen til en radikaliseret udgave af islam, som den prædikes forskellige steder på nettet og af den lokale imam Youssouf (Othmane Moumen). Derhjemme fordømmer han sin mor, Louise (Claire Bodson), fordi hun drikker vin, og sin søster, fordi hun ikke går tilstrækkeligt tækkeligt klædt. Faren er ude af billedet, og Youssouf indtager den centrale plads i Ahmeds liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu