Læsetid: 3 min.

I den unge billedkunst er det hænder, der rykker

Hos det lille kunstner- og kuratordrevne udstillingssted OK Corral har to malere flettet en udstilling af malerier sammen til én installation med sødmefulde og surreelle skildringer af lange drømmende dage
Coline Marotta: ’I’ve forgotten all what I thought I hated’.

Coline Marotta: ’I’ve forgotten all what I thought I hated’.

Anne-Mai Sønderborg Keldsen

19. juni 2020

Der er mange overdimensionerede hænder i den unge danske billedkunst for tiden. Lange kulørte arme, som ender i monstrøse håndflader og næver så store som hovedpuder. Klara Lilja laver dem i keramik, Ida Sønder Thorhauge på lærred.

Det lyder måske vrængende, men egentlig virker de farverige og fejldimensionerede legemer mere som varme og venlige alternativer til det objektgjorte kvindekorpus, mænd så længe har stået for at skildre. Disse nye kvindehænder og arme er et nyt ekspressivt udtryk for det at have og være med en krop.

Også hos malerne Kinga Bartis (f. 1984) og Coline Marotta (f. 1991), som lige nu udstiller side om side hos OK Corral på Frederiksberg, finder man de store hænder. Franske Coline Marottas er bløde og omfavnende, hos transsylvansk-ungarske Kinga Bartis er de spidse og lokkende.

Begge kunstnere er nyligt uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og med udstillingen i OK Corrals underjordiske rå udstillingsrum forsøger de at finde et fælles ståsted med deres maleri og undersøger, hvordan det tvetydige, det usynlige og ulogiske kan få mere plads.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu