Læsetid: 2 min.

En charmerende, nuanceret film om kooperative virksomhedsstrukturer ... så har man set det med

Så har man set det med: En rigtig charmerende og fin film om, hvordan man bedst som landligt lokalsamfund forhindrer affolkning og butiksdød. Grímur Hákonarsons ’Mælkekrigen’ skildrer en sorgramt hverdagsheltindes kamp mod den lokale andelsforening
Selv om filmen er på Ingas side, forfladiges konflikten ikke til et spørgsmål om profit kontra menneskelige hensyn. Det er bare to forskellige løsningsmodeller for et lokalsamfund, der er truet af affolkning og butiksdød.

Selv om filmen er på Ingas side, forfladiges konflikten ikke til et spørgsmål om profit kontra menneskelige hensyn. Det er bare to forskellige løsningsmodeller for et lokalsamfund, der er truet af affolkning og butiksdød.

Scanbox

30. juli 2020

Efter en fatal soloulykke på en islandsk bjergvej står en efterladt ægtefælle, Inga (Arndís Hrönn Egilsdóttir), tilbage med sorgen og ansvaret for det hjem og den familie, de to har haft sammen. Som om det ikke var nok, viser det sig også, at den afdøde havde en hemmelighed, som hun er nødt til at forholde sig til.

Det er præmissen i Grímur Hákonarsons gedigne drama, Mælkekrigen. Den minder unægteligt om præmissen i Hlynur Pálmasons En hvid, hvid dag, der havde dansk premiere sidste år, hvori en mand af den gamle, stoiske skole forsøger at finde følelsesmæssigt fodfæste i sit livs krise, efter at hans kone er kørt galt.

I Mælkekrigen drejer hemmeligheden sig dog ikke om en affære, men om driften af den kvægavlsgård, der betød så uendeligt meget for Reynur, Ingas mand. Lidt ligesom fåreavlen betyder uendeligt meget for de to brødre i Grímur Hákonarsons tidligere film, Blandt mænd og får (2016).

Den var til gengæld beslægtet med landsmanden Benedikt Erlingssons Om heste og mænd (2013) med sit portræt af en manderolle baseret på dyb samhørighed med husdyr og ekstrem dumstædig stolthed. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Steffen Gliese
Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

kooperative! Et glimt fra fortiden. Fremtiden er ikke andet end forstyrret de næste mange mange hundrede år. Mindst. Demokrati epoken lakker mod enden. Super fedt. Ik.