Læsetid: 3 min.

Claude Lelouch genbesøger i ’Livets bedste år’ sentimentalt en af sine tidligere film

Claude Lelouch er skamløst sentimental i sin nye aldersromance, ’Livets bedste år’, som mest af alt er for fans af hans prisbelønnede forelskelsesfilm, ’Manden og kvinden’ fra 1966
Plejehjemsbeboeren Jean-Louis Duroc (Jean-Louis Trintignant) tilbringer sine nu lettere demente dage med at drømme om kvinden, der slap væk (Anouk Aimée), i Claude Lelouchs skamløst sentimentale ’Livets bedste år’.

Plejehjemsbeboeren Jean-Louis Duroc (Jean-Louis Trintignant) tilbringer sine nu lettere demente dage med at drømme om kvinden, der slap væk (Anouk Aimée), i Claude Lelouchs skamløst sentimentale ’Livets bedste år’.

Filmbazar

9. juli 2020

Claude Lelouch indleder sin nye film, Livets bedste år, med et citat af Victor Hugo om, at de bedste år er dem, der skal leves. Det er en herligt positiv, fremadrettet livsanskuelse, og ikke mindst derfor kan man undre sig over, at den franske instruktørs nye drama mest af alt bruger halvanden time på sentimentalt at se tilbage.

Livets bedste år handler nemlig om den plejehjemsboende Jean-Louis Duroc (Jean-Louis Trintignant), som tilbringer sine nu lettere demente dage med at drømme om den kvinde, Anne (Anouk Aimée), der undslap i hans skørtejægerungdom. Jean-Louis’ voksne søn, Antoine (Antoine Sire), opsøger Anne for at høre, om hun vil besøge hans far, fordi det formodes, at Jean-Louis vil få det bedre af at møde den kvinde, som konstant optager hans tanker.

Anne indvilger, og hendes besøg bliver den spinkle ramme for en fortælling, hvor deres samtaler og en række dagdrømme genopliver den affære, som Lelouch i 1966 vandt både Guldpalmen i Cannes og to Oscars for at skildre i det charmerende forelskelsesdrama Manden og kvinden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu