Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Det Flydende Teater giver mig lyst til at lære mere om mennesket Anna Ancher

Det Flydende Teater har lavet en let og musikalsk friluftsforestilling om Anna Ancher og menneskene omkring hende – smukt placeret i vandkanten ved Sophienholm i Lyngby. Men historien savner lidt kant
Scenens placering og sommerlysets spejling i vandet skaber en fin, næsten skagenslignende stemning til fortællingen i ’Annas verden’.

Scenens placering og sommerlysets spejling i vandet skaber en fin, næsten skagenslignende stemning til fortællingen i ’Annas verden’.

Per Morten Abrahamsen

Kultur
13. juli 2020

Der er en ganske særlig sommervibe over teater under åben himmel. Stemningen er mindre formel end i teatersalene, og sanserne er hos publikum ekstra skærpede for på samme tid at holde fokus på fortællingen og opfange alt det, der ellers sker i det åbne rum omkring dem.

Annas verden, der er historien om Anna Ancher og skagensmalerne, virker helt oplagt at fremføre i parken ved Sophienholm i Lyngby. I en lille indsø med en smal kanal ud til den store Bagsværd Sø er en aflang træscene placeret i vandet. Scenen og det lille stykke vand er omkranset af frodig, grøn bevoksning, der strækker sig op ad skråninger til en hvidmalet træbro bagest. På den nederste del af den store plæne sidder publikum med behørig afstand på klapstole.

»Han kommer med farverne, og de ændrer alt,« synger Nanna-Karina Schleimann om Michael Anchers indtog i Annas liv, imens et langsomt, blødt pulserende beat ledsager hendes varme stemme. Musikken får lov at fylde en del i Jennifer Vedsted Christiansens iscenesættelse af Julie Petrine Glargaards dramatik om den kvindelige skagensmaler Anna Ancher.

Julie Riis er Anna i en løs, hvid kjole i et florlet, halvgennemsigtigt materiale og med det mørke hår strøget tilbage. Hun fremstår stærk og smuk som et blankt lærred, der med de rette penselstrøg kan forvandles til et kunstværk. I fællesskab fortæller de tre skuespillere på scenen historien om den unge Anna Kristine Brøndum, der forelsker sig i den ældre maler, Michael Ancher. Pelle Nordhøj Kanns Ancher, der er iført lyst, malerplettet jakkesæt, virker først uinteresseret i den unge kvinde, og dernæst så stormende forelsket, at han vil gøre næsten hvad som helst for at holde hende i sin nærhed i Skagen.

Luise Kirsten Skov spiller stort set alle rollerne omkring Anna og Michael Ancher. Hun er barndomsveninden, der dør i barselssengen, hun er den næsten maniske P.S. Krøyer med guldkrone på hovedet, der hæmningsløst flirter med Anna, og hun er den unge Marie – »den smukkeste kvinde i Europa« – der bliver gift med Krøyer, men også kæmper en indædt kamp for at udvide sine egne rettigheder og stå fast på sin egen rolle som kunstner. Sammen med musikken skaber Skovs energi dynamik og fremdrift i iscenesættelsen. I selve fortællingen om Anna Anchers liv har instruktør Jennifer Vedsted Christiansen givet plads til langsomhed og til at dvæle ved detaljerne.

En miniatureudgave af Skagen

Sommerlysets spejling i vandet skaber en fin, næsten skagenslignende stemning. Flere gange i løbet af forestillingen drøner snakkende og leende kajakroere forbi på søen bag skuespillerne, og græssende gæs bevæger sig rundt på plænen lige bag den bageste publikumsrække. Med Annas verden er der tid til at kapere det hele uden at gå glip af noget.

Mange små rekvisitter spiller væsentlige roller og har symbolsk betydning, som understreges med en sirlig skråskrift printet på dem. Således er der på en guldfarvet, rund skærm skrevet »lyset« og hen over brystet på musiker Nanna-Karina Schleimanns bluse skrevet »lyden«, mens den enorme sækkepude, der først er Annas højgravide mave og siden parrets datter, bærer teksten »Helga«.

Disse rekvisitter er sjove påfund, men forstyrrer også lidt helhedsindtrykket. Hvilket portræt er det egentlig, Julie Petrine Glargaards tekst tegner af Anna Ancher? Er hun et forbillede, der kæmpede for sine drømme, eller en talentfuld, tilfældigvis kvindelig kunstner, der blev berømt til trods for sin modstand mod »kvindesagsvrøvl«, som hun kalder det i en samtale med Marie Krøyer.

»Voks dig aldrig stor. Få ikke et ansvar, og bliv aldrig mor,« synger Julie Riis’ Anna til sin lille datter (der er en stor, sort sækkepude). Ordene fortæller en hel del om hendes frustration over kvindelivet. Det samme gør den nøgterne opremsning i forestillingens begyndelse, der fortæller publikum, at der i Danmark findes 700 statuer af mænd, men kun 15 af kvinder, hvoraf de tre er af Anna Ancher.

Der er en smule glansbillede over skildringen af den kendte skagensmaler, som mestendels fremstår stærk og modig.

»Nogle gange skal man bare lige træde et skridt tilbage, så kan man se det hele lidt mere klart,« siger Anna på et tidspunkt.

Og forestillingen opfordrer på sin vis publikum til at gøre det samme. Annas verden pirrer nysgerrigheden og giver lyst til at vide mere om den virkelige Anna Ancher. Om mennesket bag de kendte malerier.

’Annas verden’. Det Flydende Teater. Tekst: Julie Petrine Glargaard. Instruktør: Jennifer Vedsted Christiansen. Scenograf: Sir Grand Lear. Musik: Nanna-Karina Schleimann. Med: Julie Riis, Luise Kirsten Skov og Pelle Nordhøj Kann. Spiller i parken ved Sophienholm til 12. august. Herefter turné.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her