Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Frihedsmuseet genopstår med både tivolisering og historie, man ikke kan løsrive sig fra

Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
Nu genåbner Frihedsmuseet efter den chokerende brand, og det er et radikalt anderledes museum end den nedbrændte forgænger: En moderne og interaktivt engagerende turistattraktion, hvor man kan begynde helt forfra med at lære om modstandskampen.

Nu genåbner Frihedsmuseet efter den chokerende brand, og det er et radikalt anderledes museum end den nedbrændte forgænger: En moderne og interaktivt engagerende turistattraktion, hvor man kan begynde helt forfra med at lære om modstandskampen.

Thorkild Jensen

Kultur
2. juli 2020

Det var et chok, da Frihedsmuseet i Churchillparken i København brændte i 2013.

Uerstattelige genstande og arkiver fra modstandskampen var opbevaret i bygningen, men på mirakuløs vis gik intet tabt. Brandvæsnet fik en medalje for deres effektive slukningsarbejde og ikke mindst for at prioritere at få reddet alt ud. Hurtigt stod det klart, at branden var påsat, og selv om sagen aldrig er opklaret, tænkte man selvfølgelig på, om det kunne være politisk motiveret.

Pludselig virkede det vigtigere end nogensinde før, at museet stod som en anerkendelse af betydningen af at kæmpe for det, man tror på. Og det var i høj grad det, det museet var før branden: en slags åben scrapbog for frihedskampens helte. Det er det ikke mere.

Nu genåbner Frihedsmuseet efter branden og er i langt højere grad et museum. En moderne og interaktivt engagerende turistattraktion, hvor man kan begynde helt forfra med at lære om modstandskampen.

Frihedsmuseet er en del af Nationalmuseet, men har nu meget mere tilfælles med Moesgaard Museum, Søfartsmuseet og Første Verdenskrigsmuseet Mosede Fort – både i sin arkitektur og museumsvision.

Her bliver det ikke nødvendigt med den kedsomhedsknap, som direktør Rane Willerslev har indført på moderskibet som en del af sin vision for et mere moderne museum, som Frihedsmuseet bestemt lever op til. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig lidt flere eftertænksomhedsknapper.

Det var arkitekterne Lundgaard og Tranberg, der vandt konkurrencen om at bygge det nye Frihedsmuseum, og det er blevet en smuk bygning, der er tænkt ind i det omkringliggende by- og parkrum. Med tiden vil den nærmest helt forsvinde, i takt med at bevoksning på murene vil omslutte bygningen.

Den ellipseformede ankomsthal med information og butik samt cafeen på første sal er over jorden, mens man meget passende må gå under jorden for at finde udstillingen om modstandskampen.

Skygger

Bevæbnet med lytteudstyr bevæger jeg mig ned i den kompakte, men alligevel omfangsrige udstilling, som man nemt kan få et par timer til at gå i. Med mit digitale aggregat klikker jeg mig ind på forskellige markerede punkter, der sætter gang i en stemme, der sammen med videoklip på væggen nogle gange fortæller mig om små nedslag i besættelsestidens historie, men oftest oplever jeg den gennem fem forskellige historiske personer, som museet har valgt ud til at være de bærende figurer, som modstandskampen fortælles gennem.

Her møder jeg den kvindelige kommunist Musse Hartig fra BOPA, den tidligere spaniensfrivillige kommunist Karl Christensen og den studerende fra polyteknisk læreanstalt, Thorkild Lund Jensen, der kom i ventegruppe.

Ikke overraskende spiller en af efterkrigstidens mest berømte modstandsfolk, Holger Danskes Jørgen Kieler, også en rolle, men hvad der til gengæld nok skal blive lidt snak om, er, at de fem historiske personer også tæller nazisten Henning Brøndum, der både kom til fronten med Waffen SS og med i den infame Peter-gruppe, der stod bag clearingdrab og terrorangreb som modsvar på modstandskampens sabotage.

Det er tydeligt, at man som museumsgæst skal stifte bekendtskab med forskellige motiver og for- og udviklingshistorier blandt de, der spillede en aktiv rolle under besættelsen. Frihed er ikke sort/hvidt – som det allerede formidles på en plakat uden for bygningen.

Det er altså ikke kun de sansestimulerende digitale effekter, der afslører, at dette museum åbner i 2020, men også dette ønske om at præsentere sagen fra flere sider. Havde man ladet en af de mest bestialske nazister og henrettelsen af ham efter krigen være en del af hovedsporet, hvis frihedskæmpergenerationen stadig levede? Næppe.

I udgangspunktet er det en interessant idé at undersøge, hvordan de, der modarbejdede frihedskampen, tænkte, og det er et sundhedstegn, at man vil engagere publikum i datidens dilemmaer og vise nuancerne og ikke blot glorificere eller det modsatte.

Men desværre forbliver både de fire modstandsfolk og nazisten de skygger, de optræder som i de små videoklip. De opfører en slags korte monologer, som er et sammenkog af oplysninger om dem selv, citater fra erindringer, breve eller dagbøger og beskrivelser af det, de foretager sig. Det forbliver kunstigt, for hvem henvender de sig til?

Skal det være en leg?

Tanken om at omforme museet til en ny generation, der skal lære om modstandskampen, nu hvor vidnerne er borte, er oplagt, og alle sejl er sat til i forsøget på at aktivere dem.

Man kan aflytte telefonsamtaler via telefoncentralen og få point for hver opsnappet efterretning (for eksempel om hvor nazileder Frits Clausen vil befinde sig på et bestemt tidspunkt), man kan sende morsekoder ud over det mørke hav, man kan dreje på svinget og trykke illegale blade.

Det er da sjovt, men spørgsmålet er, om det behøver at blive gjort til en leg, for at børnene får noget ud af det? Og hvad skal de egentlig få ud af det? Sagen er jo, at det for eksempel kunne få alvorlige konsekvenser at videregive oplysninger om folks opholdssteder. Den alvor kan børn godt rumme, men kan den rummes i et spil, der giver point for efterretninger? Måske, men ikke uden formidling.

De virkelig gode interaktive museumsoplevelser er dem, der ikke bare opfinder tematisk inspirerede aktiviteter, men bruger museets samling på en måde, der giver den ny mening. Og de er der heldigvis også.

Frihedsmuseet har et helt enestående arkiv, og det kan man få direkte adgang til på udstillingen, hvor man på danmarkskort kan klikke sig ind på steder, hvor sabotageaktioner eller våbennedkastning har fundet sted.

Således kunne jeg spore mig ind på Nautrup nedkastningsplads, der ligger tæt på mit barndomshjem, og se, hvornår våben var blevet afleveret dér. Og finde frem til, at dele af slagtehallen og pølsemageriet på Thisted Andels-Svineslagteri blev sprængt i stykker 22. april 1945.

Det gør historien nærværende og er med til at udvide fortællingen om modstandskampen til at være andet og mere end et fjernt storbyfænomen. Det skete her, her og her, og det skete for virksomheder, der stadig findes, og for familier, der stadig er præget af det.

Det er samlingen af fangedragter, skudhullede frakker og udhulede femører til negativer, den mørke og enkle scenografi og ikke mindst henrettelsespælene fra Ryvangen med til at holde fast i. De sønderskudte stammer står passende andægtigt bag et lille forhæng for sig selv, hvor man kan sætte sig på en bænk et øjeblik og tænke over, hvad det er, man sidder og ser på.

Her tror man på genstandenes evne til at skabe forbindelser mellem generationer og forståelse for den alvor, der prægede en lovløs tid.

Det er et radikalt anderledes museum, der åbner i morgen. Selve bygningen og museets eksistens og reetablering efter branden er en anerkendelse af modstandskampens betydning, så det giver helt rigtigt set et vist frirum til andet end romantisering inden for.

Nogle gange nærmer det sig tivolisering, andre gange er det umuligt at løsrive sig fra skærmene, og uanset hvad er det en oplevelse, der gør mange forskellige slags indtryk, der har rejst sig af asken.

Frihedsmuseet, Churchillparken i København. Åbent fredag kl. 14-19, derefter alle ugens dage kl. 10-17.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her