Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Saudiarabisk kvinde kæmper for at blive taget alvorligt i ’Maryam – den perfekte kandidat’

En ung, kvindelig, saudiarabisk læge stiller op til kommunalvalget i et forsøg på at skubbe til et mandsdomineret samfund i Haifaa al-Mansours ’Maryam – den perfekte kandidat’
Lægen Maryam (i midten, Mila Al Zahrani) planlægger sin kommunalvalgskampagne i Haifaa al-Mansours saudiarabiske drama ’Maryam – den perfekte kandidat’.

Lægen Maryam (i midten, Mila Al Zahrani) planlægger sin kommunalvalgskampagne i Haifaa al-Mansours saudiarabiske drama ’Maryam – den perfekte kandidat’.

Angel Films

Kultur
2. juli 2020

At være ung, kvindelig læge i en lille by i Saudi-Arabien er ikke nemt, når hverken chefen, lokale politikere eller mandlige patienter lytter til én. Det må hovedpersonen, Maryam Alsafan (Mila Al Zahrani), i Haifaa al-Mansours nye film, Maryam – den perfekte kandidat, for alvor sande, da hun forsøger at få asfalteret indkørslen til det lille hospital, hvor hun arbejder.

Der kan ikke findes penge på kommunalbudgettet, selv om både ambulancer, kørestole og bårer sidder fast i mudderet uden for hospitalet – mudder, som siden bliver slæbt med ind i hospitalsgangene.

Maryam, der efter sin mors død bor sammen med sin far, storesøster og unge lillesøster, drømmer desuden om at få arbejde på et nyt, stort hospital i Riad, men forhindringer bliver stillet hende i vejen – fordi hun er kvinde – og i stedet beslutter hun ved en pludselig indskydelse at stille op til kommunalvalget, som den første kvinde i byen, og på den måde om ikke andet få indflydelse på, hvordan byens penge bliver brugt.

Men ligesom alt andet er besværligt i det saudiarabiske samfund, når man er kvinde, er det heller ikke nemt at få ørenlyd, når man ikke må være i stue med eller henvende sig direkte til mandlige vælgere, og når de kvinder, Maryam gerne må tale med, ikke har tænkt sig at stemme, eller fortæller, at deres mand nok ikke vil have, at de stemmer på hende.

Grænser for morskaben

Det er et næsten labyrintisk system af regler og forbud, som kun har til formål at holde kvinderne nede, men trods modstand også fra sin egen familie – i hvert fald til at begynde med – der er bekymret for, hvad folk mon vil sige om Maryam og hendes offentlige profil, fortsætter hun ufortrødent.

Hun vil tages alvorligt, ikke kun som læge, men også som kvinde og menneske. Hun smider niqabben, lader sig interviewe på tv og begynder at sige fra, hvis der er noget, hun ikke vil finde sig i.

Samtidig med Maryams (valg)kamp følger filmen hendes oud-spillende far, der sammen med sit orkester – de spiller traditionel, saudiarabisk musik – endelig har fået tilladelse til at tage på turné.

Han er tilsyneladende et forholdsvis frisindet menneske, der bekymrer sig for sine døtre, ikke mindst Maryam, men som også har egne bekymringer at slås med i det fundamentalistiske muslimske land, hvor langtfra alle bifalder musikalske udfoldelser. Selv om han er mand og i princippet kan gøre, hvad han vil, er der alligevel grænser.

Mulighed for forandring

Maryam – den perfekte kandidat kan godt ses som en slags fiktionspendant til Feras Fayyads dokumentarfilm The Cave, der handler om en kvindelig læge i Syrien og de utroligt vanskelige, livstruende vilkår, hun arbejder under. Maryams liv er godt nok ikke i fare, men skildringen af den manglende anerkendelse af kvinders rettigheder og kompetencer har filmene til fælles.

Begge rummer de også scener, hvor mandlige patienter harmdirrende afviser at blive behandlet af de to læger, men hvor The Cave portrætterer et land, der på tragisk og blodig vis er gået i stykker, illustrerer Maryam – den perfekte kandidat på håbefuld og optimistisk vis, at det kan lade sig gøre at ændre på tingenes tilstand.

Jeg kunne måske godt have ønsket mig, at der blev skruet en smule mere op for dramaknappen, at Haifaa al-Mansour og hendes hovedperson viste nogle flere følelser. Det hele præsenteres en smule for afdæmpet. Og trods sit næsten revolutionære forehavende er det ikke ligefrem voldsom modstand, Maryam møder, måske snarere en vis ligegyldighed og repressiv tolerance.

Hun er dog trods alt blevet uddannet til læge, og selv om hun har svært ved at trænge igennem systemet og bureaukratiet, forsøger både farmand og storesøster at hjælpe, og Maryam møder faktisk flere mennesker, som beundrer hendes ildhu.

Ingen samfundsomvæltende film

Med andre ord sker der ingen store omvæltninger i filmen, men Maryam får hele tiden skubbet lidt til lokalsamfundet og folks mening, alene fordi hun har styrken og modet til at holde fast og ikke finde sig i de lukkede døre og ofte venlige, men bestemte afvisninger, hun møder overalt, hvor hun færdes.

Maryam – den perfekte kandidat er ikke noget stort, uomgængeligt værk – og bestemt ikke lige så stærk som Haifaa al-Mansours spillefilmdebut, Den grønne cykel (2012), der tilmed var den første film produceret udelukkende i Saudi-Arabien, et land uden biografer.

På sin vis er Maryam en voksen udgave af Den grønne cykels unge hovedperson, pigen Wadjda. Lægen er ikke ligesom alle andre, og hun drømmer om at få noget, som hun egentlig heller ikke må få, fordi hun er kvinde. Wadjda ønskede sig brændende en grøn cykel, så hun kunne køre ræs med sin bedste ven – selv om hun som pige ikke måtte.

Maryam ønsker sig ordnede forhold for hospitalet og sine omgivelsers respekt. Og på den måde er det en spændende og vigtig film, der både fortæller en universel historie om selvstændiggørelse og ligestilling og giver et indblik i en verden og en kamp, de færreste kender til.

’Maryam – den perfekte kandidat’ – Instruktion: Haifaa al-Mansour. Manuskript: Haifaa al-Mansour og Brad Niemann. Fotografi: Patrick Orth. Længde: 104 minutter. Grand Teatret, Vester Vov Vov, Valby Kino og Albertslund Biograferne i København og en række biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her