Læsetid: 3 min.

Den silende regn gør blot årets friluftsforestilling i Odense endnu mere morsom

Coronapandemien og det tvivlsomme danske sommervejr skaber benspænd for de danske friluftsteaterscener, men på Teatret Slotsgården i Odense overvinder skuespillerne begge dele
Sarauw og Moth-Poulsen har i deres instruktion sat fokus på det dyriske udtryk. Hver person har et dyrisk alter ego, der afspejler sig i deres bevægelser såvel som i Olivia Hetmans outrerede, farvestrålende kostumer.

Sarauw og Moth-Poulsen har i deres instruktion sat fokus på det dyriske udtryk. Hver person har et dyrisk alter ego, der afspejler sig i deres bevægelser såvel som i Olivia Hetmans outrerede, farvestrålende kostumer.

Pressefoto

28. juli 2020

Først drypper det bare en smule fra den overskyede himmel over Odense, men efterhånden som Molières fortælling om George Dandin skrider frem, tager regnen til i styrke og til sidst vælter det ned i tykke stråler. Alligevel fortsætter skuespillerne ufortrødent. Faktisk er det, som om regnvejret får dem til at give den et ekstra nøk op på energiskalaen, der allerede fra begyndelsen er i top.

Historien om George Dandin er egentlig ret tynd. Der er mindre kød på – og færre forvekslinger – end i de mere kendte komedier af Molière som for eksempel Tartuffe, der var på programmet i Odense sidste år. Men den samfundskritiske vinkel, der kendetegner Molières dramatik, er intakt og sætter direkte spot på de adeliges snobberi og begyndende revolutionære tanker i hans samtid.

Kasper Dalsgaard er den rige bonde George Dandin, der af kærlighed til den smukke, unge adelsfrøken Angelique (Freja Klint) har giftet sig over sin stand. Angeliques forældre, det fornemme ægtepar de Sotenville, har accepteret deres opkomling af en svigersøn for at lappe på hullerne i deres egen økonomi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer