Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Med Tom Hanks ved roret i ny krigsfilm ved man, at det nok skal gå

Tom Hanks spiller hovedrollen i og har selv skrevet manuskript til krigsfilmen ’Greyhound’, der nu kan ses på Apple TV+, og som er en både intens og elementært spændende affære
I spændingsfilmen ’Greyhound’ spiller Tom Hanks den amerikanske kaptajn Ernest Krause, der under Anden Verdenskrig har til opgave at føre en konvoj af handelsskibe sikkert over Atlanten. +

I spændingsfilmen ’Greyhound’ spiller Tom Hanks den amerikanske kaptajn Ernest Krause, der under Anden Verdenskrig har til opgave at føre en konvoj af handelsskibe sikkert over Atlanten. +

Apple

Kultur
10. juli 2020

Den tyske ubådskaptajn ombord på Gray Wolf håner de amerikanske søfolk, lover dem død og ødelæggelse, når Gray Wolf inden længe indhenter og spiser Greyhound, et amerikansk krigsskib ude på åbent hav i filmen, der bærer dets navn, Greyhound.

Året er 1942, midt under Anden Verdenskrig. Den amerikanske kaptajn, Ernest Krause (Tom Hanks), på destroyeren USS Keeling – med kaldenavnet Greyhound – står i spidsen for en konvoj bestående af 37 handelsskibe, der er på vej på tværs af Atlanten for at hjælpe de allierede i Storbritannien i krigen mod nazisterne. Men lige i hælene på konvojen er et veritabelt ulvekobbel af tyske ubåde, som forsøger at stoppe denne vigtige forsyningslinje, inden skibene kommer så tæt på Englands kyst, at de kan få luftstøtte.

Den livsfarlige tur udvikler sig hurtigt til en udmattende omgang kattens leg  med musen, hvor Krause og de tre britiske destroyere, der skal assistere ham, forsøger at beskytte handelsskibene, mens de skal undgå at blive skudt i sænk og i stedet uskadeliggøre ubådene.

Det er første gang, at den ellers erfarne kaptajn har kommandoen på et skib i krigstid, men selv om han indimellem tvivler – og må spørge både sin Gud og sin næstkommanderende (Stephen Graham) om råd – er han dygtig og har en god fornemmelse for, hvad han skal gøre, når de tyske ubåde angriber.

Effektivt iscenesat

Greyhound er instrueret af Aaron Schneider og produceret og skrevet af Tom Hanks selv med udgangspunkt i en roman af marineforfatteren C.S. Forester, The Good Shepherd, som baseret på virkelige begivenheder fortæller om den del af Anden Verdenskrig, der foregik på Atlanterhavet.

Og det er et brag af en film, i hvert fald hvis man godt kan lide at sidde på kanten af sit sæde og i ren og skær spænding vente på, hvad der nu kommer til at ske.

Aaron Schneider og Tom Hanks forstår at fatte sig i korthed – filmen varer 90 minutter – og efter at have introduceret kaptajn Krause, hans tro og kvinden, han er forelsket i, Evelyn (Elisabeth Shue), handler det om konvojens kamp mod ubådene. Dette er ikke et karakterdrevent drama, men en thriller.

I løbet af nogle intense døgn følger Greyhound denne dødens duel på tætteste hold – man er dog aldrig hos tyskerne, hører kun den spottende ubådskaptajn over radioen – og viser, hvad der sker, når et veltrænet mandskab arbejder sammen på så lidt plads under et fokuseret og empatisk menneske.

Hanks – der som altid er selve den inkarnerede stoicisme og kompetence; med ham ved roret skal det nok gå – og de øvrige skuespillere slynger om sig med nautiske udtryk og flådetermer, og selv om jeg ikke forstår halvdelen af dem, forstår jeg, at det drejer sig om LIV og DØD, og at hvis ikke der bliver pareret ordre MED DET SAMME, så er det FORBI!

Ja, undskyld versalerne, men det er altså ikke for sjov det her. Til gengæld er det rendyrket suspense og så effektivt iscenesat af Schneider, at man ligesom kaptajn Krause og hans besætning ikke får lov til at slappe meget af i løbet af Greyhound.

Det er ikke første gang, at Tom Hanks kaster sig over ’the greatest generation’ og Anden Verdenskrig – det gjorde han også i filmen Saving Private Ryan og tv-serierne Band of Brothers og The Pacific – og som altid, når han gør det, er man i godt selskab.

’Greyhound’ – Instruktion: Aaron Schneider. Manuskript: Tom Hanks. Fotografi: Shelly Johnson. Længde: 91 minutter. Det var meningen, at ’Greyhound’ skulle have haft biografpremiere, men på grund af coronakrisen blev den i stedet solgt til streamingtjenesten Apple TV+, hvor den nu kan ses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Monggaard

Jeg sejlede for mange år siden over Atlanterhaver i marts måned - og har ikke sat ben på et cruise-ship siden. Det var rigeligt med den ene tur.

Det var så hundekoldt og blæsende midt derude, at man som landkrappe ikke gør sig nogen forestilling herom .... og kæmpehøje - i mine øjne - grå bølger.

Tanken om, at skulle stå al det igennem under risiko for at blive torpederet af ubåde, er bare så helt ubærlig.

Alvin Jensen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Se også Cast Away.

Anders Reinholdt, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Monggaard

@Torben Det lyder heller ikke rart. Det er da også med en vis lettelse, at man – når Greyhound slutter – kan konstatere, at det ’blot’ var en film, og at man selv er nået tørskoet i land.

Alvin Jensen, Erik Fuglsang, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det lyder helt sikkert som en film, jeg må se.

Da jeg læste anmeldelsen, kom jeg til at tænke på én af de bedste og mest righoldige romaner om anden verdenskrig, der nogensinde er skrevet;
"Gone to Soldiers" af Marge Piercy.

Her er en af karaktererne i bogen (der er ti hovedpersoner), sømand på et af de atlantiske konvojskibe, og beskrivelserne stemmer helt overens med handlingen i "Greyhound".

Fra en af de utallige, positive anmeldelser af "Gone to Soldiers" lyder det :

"Told from the points of view of ten different characters scattered across the world from France to England, the Pacific to Detroit, this novel does not leave a corner of the allied world unrepresented. It tells the stories of often overlooked voices from World War II, including those of a Jewish girl fighting within the resistance in France, an American female pilot transporting fighter planes from California to New Jersey, and another Jewish girl who is safe in America, while her family suffers under the Third Reich. Representing both the home front and the front lines, the book commences with the start of World War II and follows soldiers, civilians, reporters, and refugees until the end of the war in the Pacific and the reuniting of what remains of families."

https://offtheshelf.com/2016/01/gone-to-soldiers-by-marge-piercy/

Denne fantastiske roman bør man ikke snyde sig selv for, hvis man interesserer sig for WW II.

Anders Reinholdt, Linda Royal, Alvin Jensen, Erik Fuglsang, ulrik mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Måske bør jeg lige advare om, at bogen er på 700+ sider.. ;-)

Alana Frederiksson

Endnu amerikansk film om “det lille scenarie” på vestfronten mens to nationer lå i totalitær udryddelseskrig i øst. En krig amerikanerne som bekendt kom for sent til. Præcist som den Første Verdenskrig. Vis os nu snart et realistisk billede af en amerikansk krig. F.eks. da Giap i en beskeden hytte organiserede røvfuld efter røvfuld til amerikanerne der som bekendt til sidst skred hjem på egen matrikel og råbte “uafgjort”. Bare så sjældent at en invaderende styrke der bliver jaget hjem efter årtier kom med så beskende ambitioner at de pludselig ikke mener at tilbagetrækning og flugt er et nederlag.

Torben Lindegaard

@Alana Frederiksson 11. juli, 2020 - 00:10

Der er ikke noget "uafgjort" over Vitenam-krigen -
heller ikke i amerikanernes øjne.

USA tabte Vietnam-krigen - det er almindelig anerkendt - og Lyndon B. Johnson var et fjols, der sendte de fattige hvide og de farvede ud i en håbløs krig .... rent kviksand.

USA's øverstkommanderende 1964 - 1968, William Westmoreland fattede aldrig en brik af Vietnam-krigen. Han syntes, at det var glimrende, når amerikanerne dræbe 100 fjender mod 10 i egne tab.

Det medførte at militæret forfalskede det såkaldte "body count" - antallet af faldne fjender -
men amerikanerne bekymrede sig især om deres egne faldne, og antallet af faldne amerikanere blev uacceptabelt højt, så krigen kunne ikke fortsætte - og den skulle selvfølgelig aldrig være startet.

Alana Frederiksson

Nej ikke i dag men ved afslutningen på amerikanernes engagement i Vietnam lå en aftale som de knyttede sig til. En aftale med lidt blandet. Noget med frie valg og krigsfanger. Det blev aldrig udlagt som et nederlag og druknede i Watergate kort efter.

Per Christiansen

En film uden zombi, det kan da ikke passe?
Lyder som en film man skal se.
Men er biograferne sikkert?

Pàll Poulsen

Det dér med at tyskerne råbte over senderen at de nok skulle ekspedere Greyhiund, det er lidt overspillet. Jeg teir heller ikke marinen bruger left rudder. Det hedder portside, på begge sidder af atlanten. Godt forsøg, ikke overbevisende.