Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Der er både krig og kærlighed på distance i Jessica Swales krigstidsdrama ’Summerland’

Jessica Swales spillefilmsdebut ’Summerland’ er en forsigtigt progressiv krigstidsfortælling fra et kvindeligt perspektiv, men mister fodfæstet, da fokus flyttes fra de nære relationer til de følelsesladede overraskelser
'Summerland' har meget hyggeligt kørende for sig i Laurie Roses smukke billeder og Gemma Artertons (til højre) udtryksfulde ansigt, indtil den begynder at kræve en høj tolerancetærskel for fortællinger, som ublu går efter det mere følelsesladede gear.

'Summerland' har meget hyggeligt kørende for sig i Laurie Roses smukke billeder og Gemma Artertons (til højre) udtryksfulde ansigt, indtil den begynder at kræve en høj tolerancetærskel for fortællinger, som ublu går efter det mere følelsesladede gear.

UIP

Kultur
20. august 2020

Mange fik øjnene op for Gemma Arterton, da hun fuld af insisterende gåpåmod havde hovedrollen i Lone Scherfigs krigskomediedrama Their Finest Hour som en sekretær, der prøver at blive taget alvorligt som manuskriptforfatter under Anden Verdenskrig. Det var en fornøjelse at se hende bære en film, for hun kan meget mere end at være Bond-babe i Quantum of Solace.

Faktisk har Arterton ved siden af skuespilkarrieren siden 2016 arbejdet aktivt for at få flere kvinder både foran og bag ved kameraet gennem sit produktionsselskab Rebel Park Productions. Selskabet har blandt andet produceret den morsomme kortfilm Leading Lady Parts om en rå casting-session med fokus på at være tynd, men også kurvet; sexet, men også uskyldig; charmerende og smilende – til den tragiske hovedrolle; og naturligvis ung og hvid … indtil rollen går til Tom Hiddleston.

Leading Lady Parts er instrueret af Jessica Swale, som Arterton også har lavet rost teater med. Denne uges premiere, krigstidsdramaet Summerland, er Swales spillefilmsdebut med Arterton i centrum. Den film er meget mere mainstream end deres branchebashende kortfilm og går ifølge plakaten efter at handle om kærlighed, magi og håb.

Krigen fra landsbyens perspektiv

Som i Their Finest Hour foregår fortællingen under Anden Verdenskrig, men denne gang er vi det meste af tiden langt fra Londons bomber. I Summerland virker krigen som uhyre langt fra den idylliske landsby ved Kents kyster, hvor forskeren og forfatteren Alice (Arterton) lever i selvvalgt isolation ved en dramatisk klint.

De lokale betragter hende som en selvoptaget særling, eller værre, en mulig nazisympatisør, som bare venter på en invasion fra havet. Da den kæderygende, børneskyende Alice en dag bliver bedt om at tage sig af den 14-årige Frank (Lucas Bond), som skal evakueres fra London, er hun kontant afvisende. Til sidst inviterer hun ham dog indenfor i en uge, mens der findes en anden løsning.

Man behøver ikke have set mange film for at vide, hvor den historie er på vej hen, men Aterton og Bond gør første del af rejsen mod en relation værd at se på med Franks skoleveninde Edie (Dixie Egerickx) som fint sidekick.

Umage par og romancer

Summerland præsenterer Frank som en klassisk frisk dreng med hang til hjemmebyggede modelfly og frejdig friluftsleg med sår på knæene. Umiddelbart er der ikke noget unikt ved ham, men han trænger sig alligevel ind i Alices enspænderliv og udløser tilbageblik til hendes intense affære med den smukke Vera (Gugu Mbatha-Raw). Det forhold sluttede, da Vera bestemte sig for at gå efter mand og børn frem for et liv som socialt udstødt ud fra tidens heteroseksuelle normer, hvilket Alice aldrig kom sig over.

Vi får ikke meget kød på forelskelsen eller forståelse for intensiteten af deres kærlighed, selv om Mbatha-Raw bestemt er forførende dejlig at se på. Til gengæld viser affæren sig at have forbindelse til nutiden, mens det bastant konstruerede manuskript pludselig leverer flere overvældende plot-twists.

Folklore og fatamorganaer

Filmen har meget hyggeligt kørende for sig i Laurie Roses smukke billeder og Artertons udtryksfulde ansigt, indtil den begynder at kræve en høj tolerancetærskel for fortællinger, som ublu går efter det mere følelsesladede gear. Den påklistrede rammefortælling med Penelope Wilson (fra Downton Abbey) som den aldrende Alice fremstår desværre helt ligegyldig, både først og sidst.

Som en klangbund bruger historien desuden på tung vis Alices forskning i kvinder i folkloren og diverse sagn, blandt andet om den hedenske opfattelse af et særligt ’Summerland’ som en form for paradisisk parallelverden. Det er fint at se Alice og Frank jage fatamorganaer, men det er ikke nødvendigt at gøre det hele symbolladet til sidst.

Summerland er et sympatisk forsøg på at lave en forsigtigt progressiv krigstidsfortælling fra et kvindeligt perspektiv. Det vil helt sikkert blive mere interessant og udfordrende, hvis Swale og Artertons kommende spillefilmsprojekter tør vove sig ud på dybere vand og vildere vover.

’Summerland’. Instruktion og manuskript: Jessica Swale. Fotografi: Laurie Rose. Længde: 99 minutter. 49 biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her