Læsetid: 6 min.

Efterårets gallerikunst er hjemsøgt. Af levende døde, fordrukne guder og oldgamle teknikker

Der går en rød tråd af myter om liv og død igennem efterårets udstillinger. Informations udsendte kunstanmelder er taget på gallerirunde i København til ferniseringer for samtidskunst, der sætter historien stævne med dødedans og pangfarver
Sif Itona Westerberg, ’House of Dionysus’ på Gether Contemporary.

Sif Itona Westerberg, ’House of Dionysus’ på Gether Contemporary.

David Stjernholm

1. september 2020

Det er en regnfuld fredag eftermiddag, og jeg cykler ned ad H.C. Ørstedsvej med en følelse af at være vågnet op fra en lang søvn. Byen dufter frisk og mineralsk, som når man graver i våd jord om foråret og næsten kan dufte trangen til at spire.

Jeg har lagt en rute, der går fra Vesterbro over Frederiksberg, så til Indre By og videre til Nordvest. Her ligger en stribe af københavnske kunstgallerier, hvis udstillingssæson er skudt i gang.

Jeg har ikke ligget i hi en hel vinter, faktisk er sommeren kun lige overstået, der er lang tid til forår. Alligevel er det, som om der er noget, der vågner og vokser i undergrunden. Det er jeg ikke den eneste, der har opdaget – og der står da også en kødrand af smarte, sortklædte mennesker med gindrinks og cigaretter, da jeg ankommer til galleriet Gether Contemporary i Kødbyen.

Egentlig skulle man tro, at vi var på en arkæologisk ekspedition og ikke til fernisering for ny samtidskunst. For kunstneren Sif Itona Westerberg (f. 1985) har hængt noget så gammeldags som relieffer op på kraftigt påskegule vægge i rummet, vi står i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Nielsen
Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu