Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fontaines D.C. er fem indædte musikere fra Dublin, der finder mening i det ærlige arbejde

Med sammenbidte kæbemuskler og monoton rockmusik kæmper Fontaines D.C. mod kapitalismens industrialisering af vores kroppe og peger på, at vi alle har til opgave at stå ved os selv og det, vi har kært
Det irske band Fontaines D.C. er aktuelle med albummet ’A Hero’s Death’.

Det irske band Fontaines D.C. er aktuelle med albummet ’A Hero’s Death’.

Ellius Grace

Kultur
29. august 2020

Det er en årtier gammel oprørsånd og kulturforståelse, der får stemme hos Fontaines D.C. Og det er en sitrende genoplivning.

Dublin-kvintettens nye, andet, strålende album A Hero’s Death peger tilbage på oprørsånden fra sen-60’erne svøbt i de sene 70’ere og tidlige 80’eres rå, kantede del af postpunken.

En gammel modsætning genopføres. »Swipe your thoughts from Broadway / Turn ideals to cabaret,« synger den engelsk-irske forsanger Grian Chatten. Med andre ord: Forlad den glittede mainstream til fordel for den lurvede, burleske undergrund.

Og der er ikke meget kærlighed til populærkulturen: »They’re all gulls in the sky / They all mimic love’s cry / And I wish I could die / Me or them.« Men trods slægtskabet med 68’ernes opgør er der også en afvisning af den generations frihedsidealer – og musik. »We know what freedom brings / The awful songs it makes you sing,« lyder det på den kantet rørende, irsk drævent sungne ballade »No.«

Ellius Grace

Livsens monotoni på flugt

Der er klare modsætninger: Status quo vs. oprør, voksne vs. unge, kapitalister vs. arbejderklasse. Der er en afvisning af det trivielle liv, og der er en omfavnelse af beruselsen. Det sker i ganske repeterende tekster, hvor der ofte kan være næsten identiske vers. Alt i mens en hypnotisk monoton musik driver livsens trivialitet på flugt: »I don’t belong to anyone.«

Det er med sammenbidte kæbemuskler som dengang til koncerterne i de højromantisk sortsynede 80’ere, at man kan give sig hen til Fontaines D.C.’s indædte grooves, der maler kroppen til euforisk støv.

Der viser sig noget langsomt grunget på A Hero’s Death, men også noget metronomisk kværnende som hos The Velvet Underground eller de hedengangne postpunkikoner Joy Division.

Og mere postpunk: Titler som »Televised Mind« og linjer som »I watched all the folks go to work just to die« eller »You need not be born wealthy, if you care, you’re the heir« mimer kapitalismekritikken og hvordan den industrialiserer vores kroppe fra engelske Gang of Four, der også huserede i sen-70’erne og op i 80’erne.

Ellius Grace

Tanker og dyder generindret

Grian Chatten er en melodisk monoton, men rytmisk indædt indpiskende forsanger. Men også en tvetydig, nærmest sarkastisk tilstedeværelse, for eksempel på »Love Is The Main Thing.« Her lyder sangstemmen som en viljesakt, en besværgelse, der skal jage skyggelandskaberne væk. Men det mislykkes, han magter ikke at leve sine egne ord.

»Love is the main thing
Tired of embracing
Always floating
Never devoting

Titelsangen kan man falde og slå sig på, men også suge visdom og håb fra. »Life isn’t always empty,« synger Chatten her med stoisk overbevisning. Og så leverer han vers på vers med kærlige handlingsanvisninger.

»Bring your own two cents
Never borrow them from someone else
Buy yourself a flower every hundredth hour
Throw your hair down from your lonely tower

Og så denne store carpe diem-bredside, som ingen i flower power-generationen kan erklære sig uenige med: »If we give ourselves to every breath / Then we’re all in the running for a hero’s death.« Vi har alle til opgave at stå ved os selv og dét, vi har kært. Som Lennon sang: »A working class hero is something to be

Og det lyder måske lidt altmodisch det hele, og det er det også. Men A Hero’s Death klinger alligevel nyfødt, som gamle ideer opdaget og genopfrisket af en ung generation netop kan. De leder efter en ny mening i det ærlige arbejde, de selvstændige holdninger og det i disse tider så udfordrede fællesskab. De ved ikke bedre, ville kynikerne sige. Denne anmelder hælder til at sige, at der er tanker og dyder, der tåler at blive generindret af de voksne.

Fontaines D.C.: ’A Hero’s Death’ (Partisan Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her