Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Grænselandets sange funkler med Bo Holten og Musica Ficta

Genforeningsjubilæet har afstedkommet to udgivelser fra Dacapo. Den ene er den første komplette indspilning af Carl Nielsens musik til skuespillet ’Moderen’. Den anden har samlet en smuk buket sange, som knytter sig til Sønderjyllands historie og særegne natur
Kultur
10. august 2020

Fællessang fik en uventet mediemæssig optur under de første tre måneder af coronakrisen. Mediet var først og fremmest DR’s Phillip Faber, det var hans fortjeneste, at de 100 morgenudsendelser blev fyldt med sange fra nutiden og næsten 300 år tilbage.

At gamle sange på et undertiden kringlet dansk, som krævede visse ordforklaringer, dukkede op med en betydelig styrke, har været uhyre interessant, og det, der måtte ligge bag en sådan vækkelse, vil sangforskere sikkert fortælle os mere om på et tidspunkt.

Adskillige af disse fællessange kan man høre i en fortræffelig Dacapo-udgivelse med vokalgruppen Musica Ficta og deres faste dirigent Bo Holten. Det er et projekt, som indkredser grænselandet Slesvigs historie, folkeliv og natur fra den første slesvigske krig i 1848 frem til vor tid – sanset og kommenteret af danske digtere og komponister, og for de fleste numres vedkommende arrangeret til kor a cappella af Bo Holten.

»Jeg ser de bøgelyse øer«, »Det haver så nyligen regnet«, »I Danmark er jeg født«, »Det var en sommermorgen« og »Som en rejselysten flåde« – er nogle af de kendte titler, som i denne kontekst åbner sig med dybde og perspektiv, hvad teksterne bestemt ikke gjorde på min skolebænk i 1950’erne.

Suveræn styrmand

Musica Ficta tæller ti sangere i denne aftapning, en sand kammermusikgruppe, som bevæger sig smidigt og nuanceret gennem satserne, teksten står overvejende klart og tydeligt, ensembleklangen er tæt og hælder mod en tiltalende lys grundfarve, det funkler ganske simpelt.

Bo Holten er en suveræn styrmand i det ganske brogede projekt, som utvivlsomt er hans idé med et halvt århundredes dirigenterfaringer i repertoiret. Således får de danske sange, kendte som ukendte, folkelige som mere kunstfærdige, en frisk og tekstnær udlægning, som man kan synge med på fra bookletten eller nyde blot ved at følge ordenes musik.

Til Grundtvigs kvad fra 1839 om Niels Ebbesen og den kullede greve fra Holsten – »Om Danmarks kvide« – er udsat en swingende folkemelodi, vældig godt turneret af sangerne, og så er tidens lange front trukket op.

Igen en folkemelodi, denne gang færøsk, følger Carl Plougs »Påskeklokken kimed mildt«. Det er strengt taget en sørgehymne om tilbagetoget fra Dannevirke i 1848, for det meste i mol, men her går den en kende for rask.

Til gengæld er stemningslejet perfekt ramt i »For en fremmed barskt og fattigt«, som kaldes Sønderjyllands nationalsang, et mildt og poetisk natursyn skrevet af to gymnasielærere til studenternes translokation i Tønder 1922.

Helt vidunderlig er Martin N. Hansens digt »Madeleine« på sønderjysk dialekt sat i musik af Thorvald Aagaard i 1928. Det handler om bonden, der gik og pløjede og kun havde ét i tankerne: den franske pige, han som krigsfange så en eneste gang, og ud af hovedet vil hun ikke. »Madeleine, Madeleine, Madeleine« lyder korets fint varierede omkvæd.

Og sådan skrider det frem indtil nyere tid, som repræsenteres af sange af Holten selv, Bo Gunge og Marianne Søgaard.

Moderen efter 100 år

Genforeningen med Sønderjylland blev fejret med festforestillingen Moderen på Det Kongelige Teater den 30. januar 1921. Helge Rode skrev teksten til et skuespil, som begynder i en skolestue og hurtigt skifter til et allegorisk eventyrspil om moderen (Danmark), der mister sin søn (Slesvig) og får ham tilbage (som Sønderjylland).

Carl Nielsen sagde nødtvungent ja til at komponere ledsagemusikken, han havde en symfoni på tapetet, men efterhånden blev han grebet af opgaven. Moderen nød en kort popularitet med mange opførelser, men er i dag et glemt stykke nationalteater. Bortset fra dele af musikken: »Tågen letter« for fløjte og harpe; den indledende flotte march og genbruget af tonedigtet »Saga-drøm«; de bemærkelsesværdige sange »Min pige er så lys som rav« og »Som en rejselysten flåde«, som begge kom med i Højskolesangbogen.

Den komplette musik har aldrig været indspillet, men Dacapo har sørget for, at det er sket med Odense Symfoniorkester under den tyske dirigent Andreas Delfs. Med to sangere fra eventyrets rollepartier: tenoren Adam Riis som skjalden og barytonen Palle Knudsen som narren.

Det er på den ene side fantastisk at høre musik af Carl Nielsen, som har sovet tornerosesøvn i 100 år, men på den anden side kræver det tålmodighed at hænge på, fordi den løbende dramatiske kontekst er fraværende i de syv scenebilleder. Der er stort og småt blandet sammen med citater af diverse nationalmelodier og andre danske sange. Lad det nu dreje sig om det substantielle sangstof.

Smukke mørke sange

Koncertsangeren Adam Riis er ikke så dramatisk udadvendt som operasangeren Palle Knudsen, men det er en fryd at høre hans smukke behandling af linjespil og klangfarver i eksempelvis de mere mørke sange.

»Tidselhøsten tegner godt« overrasker med en original iscenesættelse: en kort, monotont reciterende melodi i seks strofer akkompagneret af klarinetter, fagotter og harpe.

»Så bittert var mit hjerte« om de faldne i krigen 1864 kommer som en sorgfuld og desperat drøm om vår, sommer, blomstervang og fuglesang i moderlandet.

Blot skulle Delfs have dæmpet strygerne betydeligt mere, især i det fyldige omkvæd, så Riis kunne have sunget oven på orkesterklangen i stedet for igennem den.

Narren er den gode skjalds modbillede, og Palle Knudsen er hørbart i sit es med at parodiere og håne. I »Ved festen fik en moder bud« giver han et grinagtigt negativ af Riis’ klangskønne hyldest til Danmark i »Min pige er så lys som rav«. Og Knudsen gør et diabolsk paradestykke ud af »Dengang døden var i vente«, spottevisen om Pjerrots forgæves forsøg på at komme i himlen.

Orkesterspillet er ofte udmærket med mange fine solopræstationer, men med Andreas Delfs får man ikke det gennemtrængende overblik som hos Bo Holten. Det høres temmelig fatalt i pragtstykket »Som en rejselysten flåde«, som Musica Ficta synger dynamisk og spændstigt; i Moderen er sangen sat som det genforenende punktum med orkestret, DR Vokalensemblet og Filharmonisk Kor, og under Delfs udjævnes stroferne i uklare konturer og med en for beskeden gejst.

’Sange fra Grænselandet’. Musica Ficta under Bo Holten. Dacapo Records.

Carl Nielsen: Skuespilmusik til ’Moderen’. Adam Riis (tenor), Palle Knudsen (baryton) og Odense Symfoniorkester under Andreas Delfs. Dacapo Records.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her