Læsetid: 5 min.

Jan Sneum har lavet et vægtigt selvportræt af en ihærdig, ydmyg ildsjæl

Fotograf, musikjournalist og radiomand Jan Sneum har med ’Sneums kalejdoskop’ samlet et væld af nørdede anekdoter og taksigelser i en bog på størrelse med et vinylbokssæt. Hans viden om radioproduktion og obskure musikfestivaler er enorm, men de unikke portrætfotografier af rockstjerner og punks stjæler billedet
Bogens store sider gør, at de mange portrætfotografier, Sneum har taget, næsten virker gengivet i 1:1. For eksempel på dette foto, hvor han har fanget en dådyrøjet Iggy Pop.

Bogens store sider gør, at de mange portrætfotografier, Sneum har taget, næsten virker gengivet i 1:1. For eksempel på dette foto, hvor han har fanget en dådyrøjet Iggy Pop.

Jan Sneum

10. august 2020

Der var engang, hvor viden om musik krævede et leksikon eller gode bekendtskaber; hvor en venskabelig relation til en ekspedient i en pladebutik kunne gøre en verden til forskel. Hvis man skulle have fortrængt det, er den danske fotograf, musikjournalist og radiomand Jan Sneums erindringsværk Sneums kalejdoskop en skøn måde at blive mindet derom.

Bogen er stor og tung med hård ryg. Vægtig i både form og indhold. Den ligner til forveksling et vinylbokssæt og er inddelt i 33 1/3 kapitler. Med andre ord er hans livsfortælling sat til at køre i samme antal omdrejninger som de lp’er, han har samlet på hele sit voksne liv.

Den sidste tredjedel er et efterord, hvori en tinnitusramt Sneum cirkelslutter historien om en tilværelse med åbne ører ved at vende tilbage til de lyde af natflyvere og sporvogne, han hørte fra sin seng i barndomshjemmet på Amager i 1950’erne.

Som ung musikskribent skrev han artikler til undergrundstidsskrifter og de rockleksikoner, der blev mere og mere eftertragtede. Og selv om Sneum var medlem af diverse fanklubber og netværkede med pladeselskabsfolk, har det været noget af et detektivarbejde at finde frem til selv simple oplysninger som bandmedlemmers fulde navn og fødeår i en tid længe før internettets opfindelse.

At han således ligger inde med oversigter over Pink Floyd og The Byrds pasnumre virker – som han selv også påpeger – helt vildt i disse persondatafølsomme tider.

De store sider gør, at de mange portrætfotografier, Sneum har taget af rocknavne som Tim Buckley og Spids Nøgenhat, næsten virker gengivet i 1:1. Man bladrer, og pludselig skuler den gakkede guitarist Frank Zappa ud på én, eller en dådyrøjet Iggy Pop poserer på et pissoir.

Undertitlen Mennesker, steder og musik er meget dækkende, for bogen handler om mennesker, steder og musik i netop den rækkefølge. Til trods for at musikken er Sneums største passion og dét, der driver ham til at møde blandt andet The Who, Janis Joplin, The Sods og islandske musikkoryfæer, samt tage til spillestedet CBGB i New York eller den finlandske festival Provinssirock, spiller den en tilbagetrukket rolle i bogen.

Længere fremme i forgrunden er de venner, radiofolk, festivalarrangører, familiemedlemmer og rejseminder, der gennem syv årtier har været med til at forme Sneums umættelige appetit på rockmusik.

En enmandsmultimediehær

Sneums kalejdoskop er vitterlig kalejdoskopisk. Hvert kapitel har et tema, hvori han i let pludrende prosa forbinder udvalgte personer, begivenheder og lokationer, som så senere vender tilbage i nye kapitler. Tilfældige møder og gensyn fremhæves, og bogen bliver på den måde en reminder om, hvordan kærlighed til musik kan få mennesker til at mødes. Også når musikken er rå og no wave.

Der springes frem og tilbage i tid, selv om teksten er opbygget kronologisk fra barndommen på Amager over tiden som folkeskolelærer, familiefar og fastansat i DR til nuet, hvor han som pensioneret radiovært gennemgår sine gemmer for fotografier og andre fascinerende beviser på, hvem han har mødt, og hvor han har været.

Bogen handler om mennesker, steder og musik i netop den rækkefølge. Til trods for at musikken er Sneums største passion og dét, der driver ham til at møde blandt andet mennesker som Janis Joplin, spiller musikken en tilbagetrukket rolle i bogen.

Jan Sneum
De mange sort-hvide forevigelser af den danske punkscene i 1980’erne er en fornøjelse at nærstudere. Og Sneums grundige billedtekster indvier den udenforstående i både det københavnske og århusianske punkmiljø. Mængden af pudsige kunstnernavne som Sweet Bølle du Blond, Pussy Punk og Eddie Haircut er underholdning i sig selv, mens billederne viser publikum i læderjakker og uhumske omgivelser. Eller som Sneum formulerer det: »Interessant som fotografier også fastholder tiden ved siden af motivet.«

Sneum giver også et interessant indblik i mediernes udvikling. Fra Statsradiofonien til Facebook. Fra Minolta spejlreflekskamera til Nokia 2110. Indefra mindes han DR’s storhed og fald inden for dækningen af koncerter i det nye årtusinde. Han erindrer til eksempel lettere skuffet, hvordan bygningen af Koncerthuset frem for at skabe ekstra plads til den livemusik, han elsker så brændende, gjorde den hjemløs.

Virkelig komisk er hans beskrivelse af, hvordan han mødte den banebrydende hiphoptrio RUN DMC efter en koncert i K. B. Hallen den 17. oktober 1988. Sneum havde en bærbar radiosender på ryggen og var derudover bevæbnet med mikrofon, hovedtelefoner, kamera og en kæmpe blitz, hvilket fik ham til at svede af spænding, mens han ventede på rapperne.

»Endelig kom bandet, og da de så mig, brød de sammen i krampegrin. Aldrig havde de set noget så langt ude. En ’one man multimedia army!’ Holy Moses! Hvordan det hele har lydt i æteren, husker jeg intet om. Men jeg fik af bar befippelse ikke taget et eneste billede.«

Efter denne episode holdt han sig til radiomediet, når han interviewede musikere, hvilket desværre betyder, at de flotte fotografier i bogen ophører, og at den derefter bliver mere teksttung.

Alle nævnt, ingen glemt

Sammen med bogen følger et lydspor i fire etaper, der i første – og nu udsolgte – udgave fulgte med på lp. Den kan nu høres på diverse streamingtjenester. Herpå fortæller Sneum med sin rolige speakerstemme om sin første radio og sit andet besøg i New York.

Der er ejendommelige klip fra interview, han blandt andet har lavet med Marianne Faithfull, og musikindslag med yngre danske bands og hans mor, der spillede klassisk guitar.

Jan Sneum havde i mange år ansvaret for DR’s liveproduktion. Mange vil kende hans rare radiostemme fra programmet Sneums Garage på P6 Beat. Et program, han selv satte to dogmeregler for: aldrig at fade et musiknummer i respekt for dets samlede komposition og kun at foretage interview ansigt til ansigt.

Med sin enorme viden og fortællende stil er han en ener i dansk rockradio og en veteran i formidling af rytmisk livemusik. I en grad, så han til Søren Faulis kultfilm De skrigende halse blev bedt om at spille rollen som sig selv: en sympatisk og nysgerrig musikjournalist med ottekantede briller, Andy Warholhår og hang til punk. Selv ville han måske forholde sig ydmygt til ovenstående karakteristik.

For Sneums kalejdoskop tegner et portræt af en ihærdig, men også beskeden ildsjæl. I billedteksten til et foto, der viser ham holde en takketale i anledning af, at han har fået tildelt Musikforlæggerforeningens ærespris i 2015, skriver han:

»Prisen var i sig selv en hæder, men hæder lå der i den grad også i at se, hvilken række af prismodtagere jeg kom til at indgå i. Navne som Peter Ingemann, Bent Fabricius-Bjerre, Poul Bruun og Per Nørgård. Som ved prisoverrækkelsen i Finland tænkte jeg: »Du milde. Er jeg i den klasse?« Næppe.«

Der er for mange bipersoner og taksigelser til, at man som læser kan forholde sig til dem alle. Men at bogen synes at følge devisen ’alle nævnt, ingen glemt’ afspejler samtidig Sneums empatiske ønske om ikke alene at tage æren for det gevaldige arbejde, han har lagt i blandt andet DR.

Hans iver efter at introducere danske radiolyttere til andet rock end den mest mainstream er beundringsværdig. Og kalejdoskopet rummer et uoverskueligt antal anbefalinger af musiknavne fra Østeuropa og Norden, som man på grund af Sneums begejstring får lyst til at finde frem til, lytte til og tage til sig med samme entusiasme som forfatteren.

Jan Sneum: ’Sneums kalejdoskop – Mennesker, steder og musik’. CTRL+ALT+DELETE, 295 sider. 575 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu