Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Kesi og Sulka er modsætninger i dansk hiphop, men har tilfælles, at de giver hals – og funkler

Den fremragende rapdebutant Sulka har slået pjalterne sammen med Malk de Koijns producer Tue Track. Alt imens rapstjernen Kesi kører på livsboblende cruise control. De er begge rundet af storbyen, men den ene er en ligefrem, udadvendt charmør, den anden rapper inde fra sine krøllede hjernevindinger
Dansk-tanzaniske Kesi er en af nutidens mest populære i en generation af gaderappere ofte med anden etnisk baggrund, og hans fjerde album BO4L, det første i fem år, er en livlig og fyndig bekræftelse af hans plads højt i det populærkulturelle hierarki.

Dansk-tanzaniske Kesi er en af nutidens mest populære i en generation af gaderappere ofte med anden etnisk baggrund, og hans fjerde album BO4L, det første i fem år, er en livlig og fyndig bekræftelse af hans plads højt i det populærkulturelle hierarki.

Nanna Navntoft

Kultur
20. august 2020

En af de danske konger af 90’ernes hiphop og en af de danske konger af 10’ernes raprevolution har inden for de seneste måneder udgivet bemærkelsesværdige albummer.

Tue Track, rapper og producer i Malk de Koijn, tidernes bedste danske rapgruppe, har fået sig en yngre protegé, Sulka. Sammen med hende har han begået det fremragende og fantasifulde album Epoker.

Dansk-tanzaniske Kesi er en af nutidens mest populære i en generation af gaderappere ofte med anden etnisk baggrund, og hans fjerde album BO4L, det første i fem år, er en livlig og fyndig bekræftelse af hans plads højt i det populærkulturelle hierarki.

Epoker er velsnedkereret og båret af levende, ofte ret så groovy trommebeats – nogle gange bare listende på kattepoter. Det er fuld af snurrige, blippende og båttende lyde, patinerede samplinger af funk, soul og easy listening. Varmt klingende analoge synthesizere og scratch. Det er lyden af 90’ernes futuristiske marskandiserforretning, uden at det lyder bedaget.

Glem til gengæld alt om scratch hos Kesi, det er old skool. Dyrk i stedet skarptslebne, millimeterpræcise bas og beats samt enkle, effektive, ofte ganske kreative melodiske lag. Det er lyden af 10’ernes stramt syntetiske overhalingsliv og airconditionerede festliv.

Hårdkogt blomsterbarns barn

Sulka lyder som et hårdkogt blomsterbarns barn – syret, men skeptisk og kærlig, men kontant. Hendes opgør er ikke kun med dovne rappere og hatere, men også med blinde følgere, voksenlogik og snæversyn hos tidligere revolutionære. »Konservative punkere opremser punkter.«

Teksterne er vilde, spraglede tankestrømme, nogle gange formidabelt rimede, andre gange svære at følge.

Tit er grænsen mellem virkelighed og drøm udvisket. Træerne skifter farver, der er taranteller i hashbongen. Og hør hvordan hun henført synger »taaaaber en tråååd«, som var hun trådt ud af Steppeulvene anno 1967, ind gennem et ormehul til en galgenial hiphopsnedkers værksted. Stemmen klinger langt ud i kosmos, og så begynder den at boble som et fotografi, der smelter under en lighterflamme.

Et centralt nummer, der indikerer, at der bag nikket til de syrede 60’ere gemmer sig vrangforestillinger og angst:

»De andre børn i hullet mangler fantasi
De har mit ansigt allesammen under vræl og skrig
Selv fangevogterne har samme grin og halve smil
Nyder hver sadistisk akt.«

Mads Alexander Lund

En cyste i halsen

27-årige Oliver Kesi Chambuso har også oplevet modgang, hvilket – i beherskede doser – klæder alle. Han har haft en cyste i halsen, som tvang ham til operation og pause.

BO4L er en køligt charmerende sag. Det starter med et uskyldigt interview med en 18 år gammel Kesi: »Min drøm går ud på, det er at blive den største, der er i Danmark, øh, og den største rapper i Danmark.«

Klip til nutiden, hvor drømmen mere eller mindre er gået i opfyldelse. Men derfor kan man jo godt – eller netop derfor – fryse. Livet er en forretning, og der er folk, der vil dig det ondt, rane din trone.

Teksterne på BO4L handler utrolig meget om succes, penge og at bevare førerpositionen. »I var i Fætter BR, jeg var mest sete på DR.« Kesi er heldigvis en pletvis morsom tekstforfatter. »Har så mange sko, jeg må tro, jeg’ et tusindben,« rapper han med sin raspende, let nasale stemme. Og: »Så mange bundter på mig, ligner jeg’ i Bundesligaen.«

»Min lærer sagde, at jeg ikk’ vil klare mig i skolen.« Men det kunne han. »Ka’ ikk’ blink’, ka’ kun én ting: / Indtjen’, tjen’ peng’, ja, det’ instinkt.« Og nu er livet én lang optur.

Zarko Ivetic

I skole uden mester

Nedturene fylder lige så meget som euforien på Tue Track & Sulkas Epoker. »Dør lige så stille for øjnene af alle jeg kender.«

Men der er også plads til et par rap med pegepinden. Det går på »Frikvarter« ud over de yngre rappere, tilsyneladende også nogle af de stjernerappere, der kridter overhalingsbanerne op med glorificeret kokain:

»Du hater på nettet for du har ingen at lege med, splejs
Sug de streger af kridt du har tegnet og smut med dig
Her går vi i skole helt uden mester.«

Mange af de største danske rapstjerner som Sivas, Gilli og Benny Jamz (alle gæster på Kesis album) formulerer en virkelighed, hvor systemet er imod dem. Opkomlingen Sulka tror i stedet på en vis retfærdighed, på at med lov skal land bygges. At man høster, hvad man sår. »Jeg ved jeg kan / Blive lige hvad jeg vil være / Hvis jeg knokler for det.«

Hun har en smuk, let hæs, mørkladen stemme, som hun rapper offensivt selvsikkert og også gerne synger fløjlsblødt med. Hun er teknisk dygtig, og hendes stil kan minde om den amerikanske mester MF Dooms krøllede, komplekst rimede raps.

Men Tue Track og Sulka bevæger sig også ud i mere regulære, melankolske sange, hvor Tracks produktioner og kompositioner trækker på både Højskolesangbog (åbningssangen »Vintertid« findes netop i dennes sider), psykedelisk rock og easy listening jazz.

Mads Alexander Lund

Liflig fortrydelsessang

Kesi, hans producer Hennedub og hans medkomponisters gældsposter er nogle andre. Den strålende »Niveauer« prydes af et strengeriff, der glimter i solen og et klapperslangebeat hentet fra den for nylig så dominerende amerikanske traphiphop.

Så er der mere livsglæde over det frækt hoppende klaverriff og nynnede kor på den boblende og spiloppende »Tilbage«, der kan minde om Chance The Rappers gospelrap. I stil med denne kærlighedsbesyngende amerikaner udvider Kesi også sin kærlighed til at inkludere andre end sig selv:

»Gør, hva’ jeg har lyst til, og gør’ det for mig selv førs
Og jeg ka’ ikk’ ændres, gør alt for dem, jeg elsker.«

Senere på albummet kan han også rumme en kvinde. Men han fucker også op, hør bare den formidable, liflige fortrydelsessang »Baku«, der trækker på den franske hiphopvariant afrobeat. »Jeg har brug for nærvær og tæthed,« rapper han til den forulempede.

Og så er der et nostalgisk tilbageblik på den Frank Ocean-inspirerede »Om igen« med simpel elguitar, let vemod og syret heliumbackingvokal. Den når ikke Oceans niveau, men har sin egen naivt melodiske charme, der matcher teksten: »De der optrædener på min søsters værelse, de lærte mig mer’, end hun ved.«

Malthe Vang Johnsen

Cruise control og krøllet hjerne

Sulkas fortid bragte hende forbi Ungdomshuset, og hun udviklede sig i musikerfællesskabet Centeret med danske undergrundsrappere som Khal Allan og Loke Deph. »Når de spørger hvor jeg kommer fra, svarer jeg klart / ’Undergrunden, din nar, der hvor alt starter og slutter,’« lyder det.

Kesi er også rundet af storbyen, ja, født og opvokset på Nørrebro. Han er tæt forbundet til sit eget musikfælleskab, crewet B.O.C., som han lover evigt troskab i album titlen BO4L, der kan oversættes til B.O.C. 4 Life.

Det er to modsætninger, to yderpunkter i dansk hiphop. Kesi fortryder (stort set) intet, Sulka ruger over fortiden. De har begge travlt med at leve livet. Kesi i en livseufori, der kan holde ham vågen natten over. Sulka med dødsbevidsthed. »Nu er vi her / Og om lidt er vi væk,« lyder de sidste ord på hendes album.

Kesi anno 2020 er mere legesyg end tidligere. Ikke en legesyge, der matcher Tue Track & Sulkas, men til gengæld er Kesi et mere ligefremt bekendtskab. I solen og i festligt lag virker han som det rette valg. Båret frem med hans selvsikre cruise control, kan man sippe tropiske cocktails.

Men når skyggerne bliver lange, snapsen hives frem og vi igen konfronteres med os selv, så vil i hvert fald denne anmelder gøre det i selskab med Tue Track & Sulkas krøllede hjernevindinger.

Tue Track & Sulka: ’Epoker’ (Voksenmusik)

Kesi: ’BO4L’ (MXIII/disco:wax)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her