Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Længslen efter at vandre bort og ind i sneen løber som en elektrisk strøm gennem Niviaq Korneliussens nye roman

Niviaq Korneliussen har gjort et litterært kvantespring med sin nye roman ’Blomsterdalen’, som kaster lys på Grønlands selvmordsepidemi
Noget af det gode ved ’Blomsterdalen’, at den ikke fodrer sin læser med færdige forklaringer. Korneliussen gør det ikke i psykologisk realisme, men tegner hellere sine skikkelser op med enkle strøg. Her er der ikke nogen nøgle i barndommens traumer.

Noget af det gode ved ’Blomsterdalen’, at den ikke fodrer sin læser med færdige forklaringer. Korneliussen gør det ikke i psykologisk realisme, men tegner hellere sine skikkelser op med enkle strøg. Her er der ikke nogen nøgle i barndommens traumer.

Angu Motzfeldt

Kultur
21. august 2020

Den føles som en nedtælling til en uafvendelig, tragisk afslutning, Niviaq Korneliussens nye roman Blomsterdalen. Især er det, som om bogens hovedperson og fortæller bliver trukket nærmest magtesløs hen mod en undergang, der har været tydelig allerede fra første side. Verden synes ellers nogenlunde åben for hende. Hun er i tyverne, hun er lige ved at få en kæreste, som hun er forelsket i på en voldsom og lidt naiv måde, hun er på vej fra Nuuk til Aarhus for at læse antropologi.

Hun er lesbisk, kraftigt bygget – det vender hun selv tilbage til igen og igen – og så har hun et sort hul i sit indre. Der er et selvhad i hende, en følelse af ikke at passe ind nogle steder, hverken i det moderne Grønland, hvor Facebook og Barnaby fylder lige så meget som isfjeldet og midnatssolen, eller i studielivet i Danmark, hvor de medstuderende i nogle af romanens skarpeste og bedst komponerede scener fremstilles som forbløffende blinde og fordomsfulde. Det mørke og det had kredser romanen om som sin ene pol. Den anden pol er de mange selvmord på Grønland.

Niviaq Korneliussen: ’Blomsterdalen’.

Saxo
På Grønland har man i snart mange år haft en regulær selvmordsepidemi. Blomsterdalen skriver om en hverdag, hvor ingens familie er uberørt af unge mennesker, der hænger sig, skyder ansigtet af sig, tager for mange piller, skærer deres håndled op. Den skriver om familier og vennegrupper, der helst vil feje selvmordene ind under gulvtæppet, se fremad, som det hedder, og om et samfund, der nærmest har resigneret.

»Måske var hun bare ikke egnet til livet,« som Maliina, kæresten, til slut siger om sin kusine, der døde ved sit tredje forsøg. Imens må vennen Sejer vente i ugevis på psykologhjælp, og andre må nøjes med en telefonlinje, der har åben et par timer om dagen. Sådan beskrives det.

Det er en stærk anklage, og også et af de steder, hvor man bag Blomsterdalen mærker en kronik fuld af sorg og vrede. For ellers er noget af det gode ved bogen, at den ikke fodrer sin læser med færdige forklaringer. Korneliussen gør det ikke i psykologisk realisme, men tegner hellere sine skikkelser op med enkle strøg. Her er der ikke nogen nøgle i barndommens traumer. Og selv om bogen stikker til danske læger og turister, som om de både er uforstående og ufrivilligt komiske – som dansk læser er det utroligt interessant på denne måde at se sig selv med et fremmed blik – så vil den ikke lade Grønlands koloniale fortid være en forklaring.

Ind i sneen

Den vil hellere kaste et lys på de mange selvmord, insistere på deres voldsomme eksistens, end give et bud på deres årsag. Eller måske vil den bare strejfe mulige forklaringer uden at vælge mellem dem. Et sted, i et erindringsbillede, viser fortællerens mormor hende en hule i fjeldet, hvor en qivittoq, en fjeldgænger har boet. Så siger hun:

»Han begik sikkert selvmord. Men det er jo også det, de i princippet gør, når de går i fjeldet, og forlader samfundet for evigt. Tænk at de følte sig så uønsket af samfundet, at de kunne tage herud og leve et koldt og ensomt liv. Tænk at folk kunne tillade det, at de endda opfordrede til det.«

Nærmere en forklaring kommer vi egentlig ikke i denne bog, også selv om længslen efter at vandre bort og ind i sneen også løber som en elektrisk strøm gennem vor hovedpersons indre.

Til gengæld er mormorens replik meget typisk for bogens stil. Sætningerne er korte, ligefremme. Alle siger, ret direkte, præcis hvad de mener i deres replikker. Alting står i klartekst, der er ikke meget merbetydning i denne skrift. Selv symbolerne synes tegnet meget tydeligt op, som den blomsterdal, der har givet romanen navn, og som på én gang er et naturskønt sted ved den østgrønlandske by Tasiilaq – og en kirkegård i samme by, hvor der står smattede plastikblomster ved gravene.

Men den stil giver også fart, og den er klarøjet, den insisterer på at sige tingene, som de er uden derfor at svælge i dem. Og så er Korneliussen god til at skrive prægnante scener frem – et møde med en gammel knark på et hospital, vild dans i det grønlandske natteliv.

Hjælp mod selvmord

  • Der er en række tilbud til folk med selvmordstanker.
  • Livslinien tilbyder anonym telefonrådgivning på 70 201 201.
  • Man kan også kontakte et af landets kompetencecentre for selvmordsforebyggelse.

Selvsaboterende handlinger

Endelig er det sådan, at litteraturens skikkelser ikke behøver at være dybe og nuancerede for at være levende og gribende. Som læser har man for eksempel en næsten sitrende velvilje over for denne romans fortæller. Det nærvær og den troværdighed gør det så dobbelt hårdt at at læse om hendes selvhad og hendes mange uforklarlige, selvsaboterende handlinger.

Nåja, hen mod slutningen bliver tingene lagt vel meget til rette, så alt kan gå op på den rigtige, mørkt-melodramatiske måde. Man mister også overblikket over, hvorfor den ene eller den anden skikkelse pludselig kan dukke op, og hvor mange uger eller måneder der egentlig er gået undervejs. Men det er mindre mislyde. Derudover er Blomsterdalen et vellykket eksempel på en bog, der vil sætte problemer til debat, og et litterært kvantespring i forhold til Niviaq Korneliussens debut.

Niviaq Korneliussen: ’Blomsterdalen’. Gyldendal, 318 sider, 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her