Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.

Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.

Ritzau Scanpix

Kultur
14. august 2020

Der findes læsere, som griber tykke bøger an på den måde, at de først læser de første kapitler og så blader frem til slutningen for at se, om de 500 sider virkelig er umagen værd. Denne fremgangsmåde regnes ikke for særlig dannet og kan ikke anbefales generelt, men undertiden giver den gevinst, fordi den hjælper den formasteligt dovne til med det samme at se, hvad værket inderst inde har på hjerte. Så lad os (efter endt grundig læsning, bevares …) gøre en sjælden undtagelse og afprøve metoden:

Han var der, da hans bror døde. Han var ikke i stand til at redde ham. Han løb fra ham. Han valgte forkert. Så markant og pædagogisk bombastisk formulerer Lise Ringhof og Erik Valeur det traume, som livslangt skal præge Erling Brinch fra Sønderho, hovedfigur i deres første fælles roman.

Vi skal som læsere forstå, at intet forsvinder, og alt bliver husket. At alle Erlings forsøg på at slippe væk og lægge afstand vil være forgæves. At hans såre »danske« flugt er omsonst. At et menneske kan blive sendt af sted som en kugle, hvis bane bare ligger forudbestemt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fra Erik Valeurs Facebook side:
Så fik romanen ’Det er de danske som flygter’ en temmelig brøsig anmeldelse i dagbladet Information, der udover at forvanske en central passage i bogens begyndelse (som lig med et direkte citat – ak ja) og udstyre en vigtig episode i bogens midte med et helt forkert personnavn (og dermed pointe) – også valgte at afsløre en helt central del af bogens personplot allerede i første spalte af anmeldelsen, hvor bladet ganske bevidst røber dét, der i selve romanen afdækkes kun få sider før afslutningen ---
Siden har jeg fået en lang række undrende – og irriterede kommentarer fra folk, der lige havde anskaffet sig bogen på udgivelsesdagen – og dét er ikke så mærkeligt: Effekten af avisens bevidste afsløring er svær at tillægge uvidenhed, eftersom udeladelsen af ’plot-spoilere’ (der kan røbe alt i de bøger, som folk sidder med i hånden) er børnelærdom for både fine litterater og deres redaktører – fordi det selvfølgelig driver en kile ind i læsernes nysgerrighed og dermed i salget af bogen. Derfor gør man det ikke normalt.

Hvad enten motivet her – i Information – er en form for personlig irritation over en lidt for bred (folkelig) fortælling, der ikke behøver vinde gehør i et mere litterært publikum (altså en smagsting) eller noget dybere, mere uigennemskueligt, så fremstår det som bladets bevidste valg.

Nedenfor er der nogle andre citater fundet i weekenden fra aviser og litteraturbloggere:

Bogpusheren.dk (seks stjerner)
Romanen Det er de danske som flygter bør blive en klassiker, for det er et både gribende og smukt billede af en slægt og en tid, og jeg glæder mig allerede til at læse de næste bind, når de udkommer.

Dagbladenes Bureau (fem stjerner)
”En spændene beretning, hvor de mange personer og et livligt handlingsforløb står skarpt og nuanceret, og med et fint blik for hvordan personernes liv har rod i forskellige sociale vilkår (…)
Som læser kan man ikke undgå at blive indfanget af deres fortælleglæde, og det er med forventning, jeg ser frem til de to planlagte bind, der vil følge handlingen frem til nutiden.”

Anetteslitteratursalon.dk
"Karaktererne er beskrevet så levende og med så stor menneskelig indsigt, at man berøres dybt."

Børsen (fire stjerner)
”Særlig vellykket er beskrivelserne af, hvordan verdenspolitikken og krigene forandrer hverdagen (…) Og selv om Erling er en snæversynet and i andedammen, så efterlades læserne heldigvis med håb for oprejsning af hans (og danskernes) sjæl.”

Mitlillebibliotek.dk (fem stjerner)
”Sproget maler romanen til live på smukkeste vis og får den til at stå skarp og giver et stærkt billede af Danmark i tiden mellem 1900 – 1950 (…) Forfatterne har på smukkeste vis formået at skrive en fler-facettet roman og fået den til at fremstå enkelt og elegant.”

Ugeavisen Esbjerg: Storslået roman med lokalt afsæt!
”Der bliver gået til biddet i bogen, og det er ganske befriende med en roman, der tør fortælle en knap så flatterende, men på mange måder naturlig side af det danske samfund og samfundssind. Bogen igennem holdes spændingskurven høj, og man både griner, græder og bander over Erling Brinch og de andre hovedpersoner, som udgør bagtæppet til den første del af Lise Ringhof og Erik Valeurs slægtstrilogi.”