Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Louise Hare har skrevet en stærk debutroman om britisk racisme

Med ’This Lovely City’ bidrager Louise Hare til Windrush-litteraturen, der atter er aktuel for sine skildringer af vestindernes møde med den britiske fremmedfrygt
Den 22. juni 1948 ankom skibet Empire Windrush til havnen i Essex. Ombord var blandt andet små 500 passagerer fra Jamaica, Trinidad og Tobago, der alle var blevet inviteret af briterne med udsigt til et fast job hos kolonimagten, som savnede arbejdskraft. Det har siden lagt navn til den såkaldte Windrush-litteratur om immigranternes skæbne.

Den 22. juni 1948 ankom skibet Empire Windrush til havnen i Essex. Ombord var blandt andet små 500 passagerer fra Jamaica, Trinidad og Tobago, der alle var blevet inviteret af briterne med udsigt til et fast job hos kolonimagten, som savnede arbejdskraft. Det har siden lagt navn til den såkaldte Windrush-litteratur om immigranternes skæbne.

PA Images/ Ritzau Scanix

Kultur
28. august 2020

Stemningen er trykket i Storbritannien, og racismen er udtalt. »Niggers go home« står der på en hoveddør i Brixton, hvor der også kyles brandbomber mod ejendomme beboet af jamaicanere. I det centrale London skal farvede mænd passe på med at henvende sig til hvide kvinder, og på visse pubber er det ligefrem bedst at holde sig helt væk, hvis du ikke er kridhvid.

Det kunne være beskrivelser af dagens England, men de stammer fra Louise Hares debutroman This Lovely City, der udspiller sig kort efter Anden Verdenskrig i den alt andet end smukke britiske hovedstad. Her finder en sort mand, Lawrie Matthews, en morgen et dødt spædbarn i en dam i Clapham Common. Han mistænkes straks selv for drab og hives med på stationen, for, som efterforskningslederen siger:

»Hør nu her, du var den eneste darkie i nærheden af gerningsstedet. Ingen god grund til at opholde dig dér.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her