Læsetid: 8 min.

Maleren Jens Adolf Jerichau hang ud med Matisse og Picasso, men forblev måske for dansk

Var Jens Adolf Jerichau for dansk til at blive en virkelig stor kunstner? Det spørger Peter Laugesen om i anledning af ny omfattende bog om maleren, der døde, før han for alvor nåede at folde sig ud
Jens Adolf Jerichau: ’Kirkebroen’, Hørsholm 1907. Olie på lærred.

Jens Adolf Jerichau: ’Kirkebroen’, Hørsholm 1907. Olie på lærred.

Strandberg Publishing / Anders Sune Berg

4. august 2020

Mikael Wivels store bog om maleren Jens Adolf Jerichau handler om slægten. En kunstnerslægt i tre led, hvor Jens Adolf Jerichau er det yngste, og hans farfar, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, det ældste.

Bedstefaderen var egentlig positioneret til at følge efter Bertel Thorvaldsen som nationens store billedhugger og selvskrevne leverandør af monumenter, men tiderne skiftede. En ny romantisk nationalisme blev det dominerende stemningsleje, som det overraskende nok på mange måder jo stadig er det. Monumenter – og kunsten i det hele taget – skulle ikke tage sig for mange friheder, hverken i retning af det store klassiske rum eller den anden vej ud mod det ukendte. Ved jorden at blive og så videre. Kunsten skulle hylde nationen, dens guldalder, dens krige og i sidste ende begræde dens nederlag. De nationale udsmykningsopgaver gik ikke til Jens Adolf Jerichau, men til den mere populistiske Bissen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Gengivelsen af maleriet "Kirkebroen" falder helt forskelligt ud i hhv. papirudgaven og den digitale. Hvor papirudgaven er brun og mørkegrøn og motivet kun svagt synligt, træder farverne og motivet tydeligt frem i den digitale udgave. Og der er i den digitale udgave også blevet plads til "Hæcuba". Nu forstår man bedre sammenligningen med de franske malere.