Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

I det mindste bragte Jordens undergang familien tættere sammen

Den amerikanske katastrofefilm ’Greenland’ bruger mange flygtende, paniske statister og civilisationstruende kometnedslag på at fortælle historien om en familiefar, der skal overbevise sin kone om, at han er bundsolid
Det er sin sag at komme frem i trafikken, da en kometsværm begynder at hagle mod Jorden, men hovedpersonen i katastrofefilmen Greenland, John Garrity (Gerard Butler) gør sit bedste for at passe på sin familie.

Det er sin sag at komme frem i trafikken, da en kometsværm begynder at hagle mod Jorden, men hovedpersonen i katastrofefilmen Greenland, John Garrity (Gerard Butler) gør sit bedste for at passe på sin familie.

Pressefoto

Kultur
13. august 2020

I katastrofefilm er det langtfra usædvanligt, at helten slår to fluer med et smæk og kombinerer katastrofeafværgelsen med personlig udvikling.

Det er faktisk snarere reglen end undtagelsen, at han (det er for det meste en mand, der klarer ærterne) kommer ud på den anden side med rifter og krudtslam i fjæset, men rigere på eksistentielle erkendelser og mere afklaret i sine relationer.

I amerikanske Ric Roman Waughs Greenland fungerer en komet med kurs mod Jorden og potentiale til at udrydde 90 procent af alt liv på planeten også som anledning til, at hovedpersonen John Garrity (Gerard Butler) kan få klinket skårene i sit ægteskab, efter at han har været sin smukke og gode kone utro.

Fordi han er bygningsingeniør og dermed nyttig at have ved hånden, når den menneskelige civilisation skal genopbygges, bliver han og konen Allison (Morena Baccarin) og deres syvårige søn Nathan (Roger Dale Floyd) udvalgt til evakuering.

Forældrenes telefoner brummer og bipper løs med beskeder fra regeringen, mens deres gode venner i en nydelig forstad til Atlanta er på besøg og følger kometfragmenternes færd gennem atmosfæren på tv-skærmen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her