Læsetid: 6 min.

Pernille Ipsen har skrevet et historisk mesterværk om Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse

Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse har med Pernille Ipsens ’Et åbent øjeblik’ fået et kollektivbiografisk mesterværk, der viser – på godt og ondt – at intet varer evigt
’Et åbent øjeblik’ handler om Pernille Ipsens syv mødre, som blev bragt sammen af de uendeligt mange timer, de lagde i opbygningen af blandt andet Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse. Her et arkivfoto fra Femølejren.

’Et åbent øjeblik’ handler om Pernille Ipsens syv mødre, som blev bragt sammen af de uendeligt mange timer, de lagde i opbygningen af blandt andet Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse. Her et arkivfoto fra Femølejren.

NF/Ritzau Scanpix

21. august 2020

Det var vist i 2002, at jeg første gang var på Femølejr, og nej, Pernille Ipsen, jeg kan (heller) ikke huske, hverken hvilket tøj jeg havde på, eller hvordan jeg havde det, da færgen lagde til, og vi væltede op på ladet af den traktor – eller var det en traktor? – som skulle rumle os hen til lejren. Faktisk er jeg ikke engang helt sikker på årstallet.

Men jeg er selv ofte den, der stiller absurde spørgsmål til folk, hvis levede liv jeg vil skildre som historiker. Som når Pernille Ipsen – i sin kollektive biografi Et åbent øjeblik – insisterer på, at rødstrømpe og lesbisk aktivist Else Marie Gert Nielsen da må kunne huske noget konkret fra sin første Femølejr. Som Else Marie faktisk til at begynde med slet ikke kan huske, at hun deltog i. Det var i 1971 – et år, der hører til absolut nyere tid for en historiker, men til en totalt anden tidsdimension i et menneskes hukommelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nike Forsander Lorentsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Nike Forsander Lorentsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Jeg kan heller ikke huske, hvad jeg havde på på vej hen til lejren første gang, så jeg vil glæde mig til at læse bogen. I øvrigt tog traktoren kun kvinder med, som ikke kunne gå derned selv, men den tog al vores bagage. Næste gang var det i øvrigt mig, som kørte den, fordi jeg havde været på forlejr og hjulpet med at sætte lejren op.