Læsetid: 3 min.

I Peter Laugesens ’Vadehave’ er der digte om alt fra T.S. Eliot til naboens hund og DSB’s køreplan

Laugesens poesi pendler mellem patosladet dyrkelse af den poetiske skrift og illusionsløs rapportering fra en meningsløs verden
Poesien er ikke et udpræget eksklusivt fænomen hos Laugesen. Den kræver ikke nogen sublim natur eller erotisk sammensmeltning, men kan tage udgangspunkt i en gåtur med hunden eller lyden af en skrivemaskine.

Poesien er ikke et udpræget eksklusivt fænomen hos Laugesen. Den kræver ikke nogen sublim natur eller erotisk sammensmeltning, men kan tage udgangspunkt i en gåtur med hunden eller lyden af en skrivemaskine.

Line Thit Klein

28. august 2020

Peter Laugesen har i sit lange forfatterskab siden debuten Landskab i 1967 med omkring 60 digtsamlinger været blandt de mest produktive, markante og konsekvente danske lyrikere. Laugesens projekt har i alle disse værker været at skabe fylde, intensitet og livsfølelse i en tom og meningsløs verden. Og midlet har været en fortløbende og grænseløs poetisk skrift, der aldrig har bekymret sig om, hvordan et digt ifølge hævdvundne normer bør se ud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen

Har vi mødt hinanden ved et oplæsnings arrangement i Gellerup Parken Peter Laugesen?
Jeg gik jo rund derude og skrev på livet løs tidligere. (Nå) Jeg fandt en masse skønhed, fordi jeg kun ledte efter det, (det gør jeg ikke længere). men jeg finder det stadigvæk ofte, det skete igen i aften, hvor jeg er til en teater koncert, hvor omdrejningspunktet er C.V. Jørgensens tekster og musik. Jeg havde ingen forventninger, på forhånd! Jeg er en stor fan af C.V. Jørgensens tekster og musik, her fik jeg dem så serveret på en yderst smuk måde. Jeg tænker jo, at C.V. Jørgensens tekstunivers er stor kunst i sig selv, musikken er også, men tekstuniverset, i særdeleshed. Så jeg var mildt sagt spændt på hvordan det ville spænde af.
Jeg kan have tænkt, er det mon musikken, der stjæler billedet? er det mon ordene? det var ingen af delene, men dog var jeg overrasket over hvor lysende klart, man havde fået ordene til at klinge.
Der var skønhed over alt, denne aften, skønne skuespillere, smukke stemmer, smukke kroppe smukt teaterpersonale, en smuk kvinde jeg sad ved siden af, .musikken var fabelagtig smuk, de medvirkendes stemmer og den musikalske opsætning var så smuk, så man følte at man måtte være gået forkert, man havde taget fat i den forkerte dør og kommet ind i en underlig efterliv tilstand badet i diffust lys. Selv når C.V. Jørgensens tekster er mest sorte, var det ubeskriveligt smukt og måske især der.
Jeg sidder og tænker, hvordan helvede har de fået mandens fantastiske tekster til at stå så skarpt?.
Det næste der så sker er, at den tekst der er mest spektakulær, (i min optik), det er lige der hvor man hamrer en masse punksound ind over.
Men jeg bliver mildt sagt målløs over hvor smukt det er sat op, som om jeg er den hårde anmelder, der skal anmelde sin egen efterlivs oplevelse.

steen ingvard nielsen

Jeg fik aldrig lært at skive, sandsynligvis!
Men jeg kan godt anbefale, at men bare vælger sig et miljø og giver fanden i, om der er andre end en selv, der synes det er interessant.
Det giver en rigtig god mavefornemmelse. Men en ting leg blev ret sikker på, under forløbet, var at du må aldrig miste interessen for at komme ind under huden på dit eget sprog, lige meget hvem du er, og skal du udfolde dig på andres sprog, så brug din sammensathed som afsæt og inspiration. For det, at være kulturelt sammensat er jo et ret stort potentiale, fremfor som vi tit får opfattelsen, det modsatte.

Længe leve sproget.

steen ingvard nielsen

Nå ja, jeg lovede at komme med et eksempel på hvad sproget kan!
Eksempel og det er muligt, at jeg har kommet med det før: Citat Kasper Nefer Olsen: "Jeg skriver ikke hvad jeg ved, jeg ved ikke hvad jeg skriver." Det er jo helt de samme ord, men med ret forskellige betydninger. Som udløser humoren.