Læsetid: 4 min.

Phoebe Bridgers’ andet soloalbum er skræmmende vellykket

Den talentfulde amerikanske sangerinde Phoebe Bridgers er en nysgerrig kvinde, der følger sit hjerte. Det hører man tydeligt på hendes andet soloalbum ’Punisher’, hvorpå hun med melankolsk emo-folk dechifrerer overgangen fra barn til voksen og sætter smukke melodier på sine erfaringer med kærligheden
Phoebe Bridgers er for indierocken, hvad Billie Eilish er for popmusikken, skriver Informations anmelder.

Phoebe Bridgers er for indierocken, hvad Billie Eilish er for popmusikken, skriver Informations anmelder.

Frank Ockenfels

3. august 2020

På coveret af sit andet soloalbum Punisher er den 25-årige amerikanske sangerinde og guitarist Phoebe Bridgers iført en sort heldragt med et hvidt print af menneskekroppens knoglestruktur.

Hun ligner et venligsindet skelet til en udklædningsfest. Uden at virke det mindste faretruende står hun i et rødligt kraterlandskab. Alene og med blikket vendt mod himlen.

Og som hun står der, minder hun mindre om den voldelige antisuperhelt, hendes album deler navn med, og mere om Antoine de Saint-Exupérys lille prins på asteroide B612.

Havde den lille prins været emo, kunne han meget vel have skrevet og sunget som Phoebe Bridgers. For den 25-årige amerikanske sangerinde og guitarist er en nysgerrig kvinde med gyldent hår og opmærksomme brune øjne, der følger sit hjerte. Det hører man tydeligt i hendes melankolske emo-folk, hvori hun dechifrerer overgangen fra barn til voksen og sætter smukke melodier på sine erfaringer med kærligheden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jon Mangerel
  • Kristian Nielsen
Jon Mangerel og Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En sangerinde med en fuldstændig identitetsløs sangstemme, og med en så stor variation i de enkelte sange, at de ikke burde være på samme udgivelse. Hun er fuldstændig lige så betydningsløs som Billie Eilish. Forstår ikke tidens manglende lyst til, at der ikke skal være en vis form for melodisk fremdrift i musikken.