Tivoli redder den klassiske sommermusik med komprimeret festival

For en gangs skyld havde jeg virkelig glædet mig til SommerKlassisk i Tivoli. Den 9. marts sendte Tivoli et sommerprogram ud spækket med koncerter og gode ideer. Helt overordnet skulle den polske pianist Krystian Zimerman komme at markere Beethoven-året ved at spille alle Beethovens fem klaverkoncerter over fire dage. Det ville jeg personligt aflyse min sommerferie for at opleve.
Der ville også blive lejlighed til at høre den dansk-franske sopran Elsa Dreisig og Paavo Järvi skulle dirigere Tonhalle-Orchester Zürich. Nu siger jeg igen bare, hvad jeg personligt havde glædet mig til.
Andre ville måske glæde sig til diverse syng med-arrangementer eller til at opleve den taiwanesisk-australske violinist Ray Chen eller til russisk tema med Tivolis Symfoniorkester eller at høre den svenske sopran Cornelia Beskow. Hatten af for det flotte program, i hvert fald.
Men to dage efter lukkede COVID-19 landet ned og 1. maj kom meldingen fra Tivoli, at SommerKlassisk var aflyst og at man i stedet måtte se frem til Nøddeknækkeren til jul.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »