For en gangs skyld havde jeg virkelig glædet mig til SommerKlassisk i Tivoli. Den 9. marts sendte Tivoli et sommerprogram ud spækket med koncerter og gode ideer. Helt overordnet skulle den polske pianist Krystian Zimerman komme at markere Beethoven-året ved at spille alle Beethovens fem klaverkoncerter over fire dage. Det ville jeg personligt aflyse min sommerferie for at opleve.
Der ville også blive lejlighed til at høre den dansk-franske sopran Elsa Dreisig og Paavo Järvi skulle dirigere Tonhalle-Orchester Zürich. Nu siger jeg igen bare, hvad jeg personligt havde glædet mig til.
Andre ville måske glæde sig til diverse syng med-arrangementer eller til at opleve den taiwanesisk-australske violinist Ray Chen eller til russisk tema med Tivolis Symfoniorkester eller at høre den svenske sopran Cornelia Beskow. Hatten af for det flotte program, i hvert fald.
Men to dage efter lukkede COVID-19 landet ned og 1. maj kom meldingen fra Tivoli, at SommerKlassisk var aflyst og at man i stedet måtte se frem til Nøddeknækkeren til jul.
Helt så galt er det så ikke gået. Den nye coronavirus har taget meget, og selv om det slet ikke er til at overskue konsekvenserne af hvor meget, så får vi indimellem også noget andet.
For eksempel var det alligevel lørdag muligt at opleve Tivolis Symfoniorkester ved en fødselsdagskoncert. Og ikke bare dét, men det er lykkedes Tivoli at opfinde en anden lille klassisk festival kaldet Stjernestunder med rester af det oprindelige program – og ikke nødvendigvis sørgelige rester.
Der er igen blevet arbejdet kreativt. Stjernesolister møder hinanden i mindre koncerter, Glassalen er inddraget, en aflyst sommerkammermusikfestival og en operafestival er blevet adopteret, musikere fra symfoniorkesteret er fordelt ud i haven i mindre formationer, og i det hele taget kan man glæde sig over konceptet ’småt og godt’.
Rød løber og galopper
Fødselsdagskoncerten i lørdags blev afholdt ad to omgange, det vil sige man gentog koncerten, så flere kunne komme ind på trods af det coronaregulerede antal gæster pr. koncert.
Igen noget COVID-19 har givet os! Kortere koncerter. En time og et kvarter uden pause er et perfekt koncertformat! I hvert fald for publikum. Måske slidsomt for de musikere, der er på to gange i træk. Den røde løber var rullet ud, og man kunne iagttage kendisser posere for fotografen, mens messingblæserne bød velkommen fra balkonen.
Titlen på koncerten var Fra Wien til Tivoli og kombinerede operettemusik med musik af H.C. Lumbye. Tivolis Symfoniorkester, som retteligt hedder Tivoli Copenhagen Phil, spillede under østrigske Alfred Eschwé og sangersolisterne var sopranen Yana Kleyn og barytonen Bo Skovhus. Kleyn er russisk og bor i Danmark. Skovhus er dansker og bor i Wien.
Henrik Engelbrecht guidede folk fra Wien til Tivoli med anekdoter om havens liv og H.C. Lumbyes stjernestatus – også i Wien. Tivolis grundlægger Georg Carstensen engagerede fra start af H.C. Lumbyes orkester til at fylde haven med musik og Lumbyes festlige kompositioner. Alle kender Champagnegalop. Men der var mange galopper. Selvfølgelig også en Rutschebanegalop.
Det blev til en smuk og underholdende fødselsdagskoncert. Alene det at sætte sig ned i en koncertsal og høre et helt orkester føles jo så overvældende efter en tid, hvor det nærmest er blevet en fjern drøm. Det at sidde dér igen mellem andre mennesker og opleve musikken sammen.
En publikummer lidt skråt foran mig var helt tydeligt operettefan og sagde »nøj« til alle duetterne. Og han havde ret. Kleyn og Skovhus var nogle dejlige solister og havde hver deres måde at skære igennem til publikum i den ikke så sangeropbakkende akustik, hun med sine brillante høje toner og han med sit rutinerede musikalske nærvær, der stadig virkelig bærer. Og allerbedst gik det, når de sang sammen og leverede den fine lille glød, som operette bare kan.
Alle gjorde det godt, ikke mindst de to 16-årige tivoligardister, der brillerede med et stykke for to xylofoner komponeret af orkesterets egen Tom Nybye. Alfred Eschwé er en stilsikker dirigent inden for genren og det var selvfølgelig lige i øjet med Champagnegalop som afsluttende festfyrværkeri, hvor musikerne endda tog en tur rundt om sig selv. For ellers kan de sgu godt sidde lidt stille. Engelbrechts snak fik gjort den komprimerede koncert til en velkomponeret størrelse.
I hundestilling eller på en barstol
Tivolis klassiske sommerfestival løber frem til 21. August, og det kan godt betale sig at sætte sig ordentligt ind i festivalprogrammet på Tivolis hjemmeside, for der er 135 stjernestunder at holde rede på.
Man kan simpelthen starte dagen med Yoga & Cello, hvis det skulle være noget. Før haven åbner, kan man på torsdag mod entré og tilmelding troppe op med sin yogamåtte og i både vandrette, lodrette og diagonale positioner lytte til klassisk musik, når cellisten Andreas Brantelid spiller til.
Fra 14.00 til 18.00 vil der være små pop up-koncerter, hvor Tivolis Symfoniorkester har delt sig op i mindre ensembler og spiller for eksempel i den japanske have, ved Orangeriet, på Plænen, foran Nimb.
Glassalen åbner dørene for op til fire koncerter om dagen fra 14.00 til 22.00, hvor forskellige kunstnere sættes sammen i kammermusikalske størrelser. Navnene, der blandes sammen i en skøn forening, er blandt andre Andreas Brantelid, Marianna Shirinyan, Patricia Petibon, Leonidas Kavakos, Nikolaj Szeps-Znaider, Martin Fröst, Trio con Brio, Kira Skov, Anne Sofie von Otter og Den Danske Strygekvartet.
Onsdag den 19. august kommer Hindsgavl Festival til Glassalen med et eksklusivt program af udenlandske kammermusikere, som man vil kunne læse Valdemar Lønsteds anmeldelse af her i avisen i næste uge.
Og endelig er der hver aften kl. 21.30 musikalske samtaler på Nimb Bar mellem festivalværterne Hammer & Cilius og udvalgte musikere.
’Fra Wien til Tivoli’. Tivoli Copenhagen Phil. Dirigent: Alfred Eschwé. Solister: Yana Kleyn og Bo Skovhus. Tivolis Koncertsal, lørdag.
