Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en genial strategi eller aldeles upassende, at den sydkoreanske zombiefilm Peninsula har dansk premiere lige nu. Genial, fordi den handler om en virus, en epidemi, som har forvandlet titlens koreanske halvø til en ødemark befolket af zombier, og dermed rammer lige ned i tidens store emne: coronakrisen.
Upassende af præcis de samme grunde. For har vi virkelig brug for at blive mindet om, at vi selv står midt i en verdensomfattende krise, der godt nok ikke forvandler folk til zombier, men forårsager både xenofobi, sygdom og død?
Det er dog ikke selve epidemien og dens uvæsen, der er omdrejningspunktet for Yeon Sang-hos film. Peninsula er en slags efterfølger til samme instruktørs hæsblæsende og opfindsomme Train to Busan (2016) og foregår mestendels fire år senere, hvor den del af Sydkoreas befolkning, der ikke er enten døde eller blevet til zombier, nu lever som udskældte flygtninge i de omkringliggende lande.
Uventet hjælp
Her bliver en tidligere soldat, Jung-seok (Gang Dong-won), sammen med sin svoger og to andre eksilkoreanere hyret til at tage tilbage til Sydkorea for at hente en lastbil fuld af dollar, som gangstere i Hongkong meget gerne vil have fingrene i. De fire koreanere, der lever på bunden af samfundet, bliver lovet guld og grønne skove og indvilger.
Det skulle de selvfølgelig ikke have gjort – det er jo en zombiefilm – for missionen går galt ikke længe efter, at de er gået i land i havnebyen Incheon.
Og så vil jeg sådan set ikke fortælle voldsomt meget mere om Peninsula, der følger Jung-seok og hans forsøg på at overleve ikke bare zombiehorderne, men også bander af overlevende, som morer sig med at iscenesætte gladiatorkampe mellem mennesker og zombier. Heldigvis får han dog også hjælp fra en noget uventet kant.
Sultne zombier
Det er ikke, fordi Yeon Sang-ho og hans zombiefilm har meget nyt at føje til en efterhånden slidt genre. Men især Train to Busan var en tempofyldt og visuelt innovativ oplevelse, hvor et trangt tog i høj hastighed var en uhyre effektiv skueplads for en desperat kamp for overlevelse. Peninsula er ikke lige så original, men mindst lige så energisk og minder om en blanding af I Am Legend og Mad Max: Fury Road.
Der er tryk på kedlen, og det er svært at sidde stille, når Jung-seok og hans hjælpere i bil skal forcere hundredvis af hurtige, sultne zombier, der kommer væltende ned ad en bred storbyboulevard.
Peninsula vil gerne være – og er på mange måder også – en stor film, der virkelig folder sin fortælling ud rent visuelt. Problemet er, at en stor del af storbyen, zombierne og biljagterne er blevet til i en computer, hvorfor filmen, selv om den er velfotograferet og velkoreograferet, indimellem mere ligner et computerspil end en film. Til gengæld får personerne og de store følelser god plads – sydkoreanske instruktører svælger gerne i sentimentalitet – og det giver trods alt historien en vis menneskelig klangbund. Man ser i hvert fald gerne, at Jung-seok og hans hjælpere overlever, og at han samtidig får sonet de synder, han har slæbt med sig fra begyndelsen af filmen.
Upassende eller ej; Peninsula er ganske underholdende, og det er faktisk kun de første 10-15 minutter, at man bliver mindet om verden lige nu og her. Siden fortaber enhver form for aktualitet sig i ren og skær adrenalinpumpende action.
’Peninsula’ – Instruktion: Yeon Sang-ho. Manuskript: Park Joo-Suk og Yeon Sang-ho. Længde: 115 minutter. Biografer landet over
