’Vores mand i Amerika’ er æstetisk opfindsom krigshistorie og parkrise, men halter i samspillet

Den tidligere ambassadør i USA, virkelighedens Henrik Kauffmann, bliver slået ihjel på sit dødsleje af sin hustru Charlotte på Skodsborg Badesanatorium grundlovsdag 1963.

Christina Rosendahls tredje dansk- og engelsksprogede spillefilm Vores mand i Amerika starter lige dér, altså med slutningen på gamblerdiplomatens lange og kontroversielle liv.

Dog ser vi ikke selve drabet, kameraet panorerer væk fra ægteparret, og dermed gemmes der en overraskelse til slutningen af filmen. Men først skal vi fordybe os i en afgørende periode i ægteparrets liv – præget af både ydre og indre krig.

Krigsdiplomatens flydende rolle

Tilbagespoling til 1939. Henrik Kauffmann (Ulrich Thomsen) flytter ind i den danske ambassade og sammen med sin hustru (Denise Gough) og to døtre i en villa i Washington D.C., USA. Til et cocktailparty hos dem taler danskerne om Hitler, og der er en splittelse mellem dem, der tror på fædrelandets neutralitetspolitik, og dem, der mener, at vi skal kæmpe mod nazisterne. »Mennesket er ved at begå kollektivt selvmord,« harcelerer advokaten Povl Bang-Jensen (Mikkel Boe Følsgaard).