Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Aaron Sorkin opruller i ’The Trial of the Chicago 7’ en af nyere amerikansk histories mest opsigtsvækkende og underholdende retssager

I sin nye film, ’The Trial of the Chicago 7’, fortæller Aaron Sorkin skarpt og morsomt om dengang i 1969, hvor en håndfuld amerikanske aktivister blev sat på anklagebænken, fordi regeringen ville fjerne fokus fra deres modstand mod Vietnamkrigen
Provokatørerne og pothovederne Abbie Hoffman (Sacha Baron Cohen) og Jerry Rubin (Jeremy Strong) ankommer til retssagen, hvor de sidder på anklagebænken i Aaron Sorkins ’The Trial of the Chicago 7’.

Provokatørerne og pothovederne Abbie Hoffman (Sacha Baron Cohen) og Jerry Rubin (Jeremy Strong) ankommer til retssagen, hvor de sidder på anklagebænken i Aaron Sorkins ’The Trial of the Chicago 7’.

Niko Tavernise

Kultur
1. oktober 2020

»Hele verden ser med.«

Det er et af de kampråb, som aktivisterne ofte gentager i Aaron Sorkins nye film, The Trial of the Chicago 7, der er baseret på virkelige begivenheder. Året er 1968, og de er kommet fra nær og fjern til Chicago for at demonstrere til demokraternes partikongres, hvor partiets præsidentkandidat skal udpeges inden det snarlige præsidentvalg.

Et år senere har republikaneren Richard Nixon indtaget Det Hvide Hus, og syv af demonstranterne er nu under anklage for sammensværgelse og for at have forårsaget de voldelige sammenstød med politiet, som fandt sted under kongressen.

Det er den nyudnævnte justitsminister, John Mitchell (John Doman), der har bedt den offentlige anklager, Richard Schultz (Joseph Gordon-Levitt), om at rejse anklage, selv om undersøgelser har vist, at aktivisterne ikke gjorde noget ulovligt – faktisk var det politiet, der begyndte. Men Mitchell og den øvrige regering vil meget gerne fjerne fokus fra den Vietnamkrig, som aktivisterne så højlydt er imod, at de vil gøre hvad som helst for at miskreditere dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Monggaard

Det er selvfølgelig rigtigt alt sammen - og så alligevel ....

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Bill Safire, Nixons taleskriver og senere journalist på New York Times.
Bill Safire fortæller i "Before the Fall", at han af Nixon kampagnen var udsendt til Chicago under demokraternes konvent i 1968, for at udsende spydige pressemeddelelser om demokraternes dumheder på vegne af Nixon kampagnen.

Det endte med lige nøjagtigt 0 pressemeddelelser fra Nixon kampagnen -
demokraterne klare selv at miste valgbarheden dels ved tumulter på selve konventet og dels ved deciderede bykampe imellem demonstranter og Borgmester Richard Daley's politi.

Demonstrationerne imod Hubert Humpfrey forsatte efter hans nominering ind i selve valgkampen imod Richard Nixon i form af heckleres direkte sabotage af hans valgmøder.

Resultatet kende vi alle - Richard Nixon slog Hubert Humphrey meget snævert.

Var det nu rigtig smart at smadre Humphreys chancer ved at demonstrere så hårdt imod ham, at mange bluecollar vælgere blev skræmt over til Richard Nixon ??