Læsetid: 8 min.

Aldrig har jeg oplevet en mere modbydelig teaterforestilling end Christian Lollikes

Christian Lollike lader tilskuerens sanser eksplodere i den gruopvækkende gode og uafrystelige forestilling ’En fortælling om blindhed’ på Aarhus Teater
Med hvide briller for øjnene, høretelefoner for ørerne og bind for munden ligger tilskueren på en feltseng, mens skuespilleren Simon Mathew styrer sanseangrebene i Christian Lollikes voldsomme epidemiforestilling på Aarhus Teater.

Med hvide briller for øjnene, høretelefoner for ørerne og bind for munden ligger tilskueren på en feltseng, mens skuespilleren Simon Mathew styrer sanseangrebene i Christian Lollikes voldsomme epidemiforestilling på Aarhus Teater.

Emilia Therese/ Aarhus Teater

4. september 2020

Egentlig tror jeg ikke, at jeg har oplevet en mere modbydelig teaterforestilling end En fortælling om blindhed af Christian Lollike. Som teatertilskuer har jeg ikke følt mig mere ubehageligt tilpas eller mere sårbar end her på Studioscenen på Aarhus Teater, hvor coronaepidemien spejles i en fiktiv og forførende fortælling om en blindhedsepidemi. Jeg har ikke følt mig mere udsat, hverken i min krop eller med mine sanser – og ikke mere oplagt som skydeskive end under denne fremragende forestilling. Det skulle da lige være til Breivik-forestillingen Manifest 2083, også af Christian Lollike i 2012. 

Under kælderen på Aarhus Teater bliver tilskueren bedt om at vælge en af de mange feltsenge, der står med klinisk korrekt afstand til hinanden i det lavloftede rum. Foruroligende ordentligt, faktisk. Scenografen Nathalie Mellbye har også placeret gammeldags hospitalsbækkener under nogle af sengene. Det er åbenbart meningen, at vi skal være her længe, tænker jeg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
  • Troels Ken Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Steffen Gliese
Katrine Damm, ingemaje lange, Troels Ken Pedersen, Olaf Tehrani, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det blev nogle væsentligt mindre besparelser, de to københavnske teatre blev udsat for, iflg. det i går indgåede budgetforlig. Sammen med huslejenedsættelsen bliver Sort/Hvid næsten holdt skadesløse, oplyser Christian Lollike. Husets Teater bevarer sit tilskud.
Og så er der desuden blevet penge til at gøre det tidligere bymuseum til akustisk musikhus.

Anne Middelboe Christensen

Kære Steffen Giese.
Tak for grundig læsning. Nyheden om Husets Teaters tilskud kom efter deadline. Men teksten er nu rettet.
Mange hilsener Anne Middelboe Christensen

Kære Anne Middelboe Christensen, jeg tænkte det, men syntes jo, at det var så dejligt, at det burde nævnes. Det er jo rart, når man overhales af gode nyheder.
De bedste hilsener!

steen ingvard nielsen

Scenografien fra Christian Lollikes: En fortælling om blindhed stod stadig i Lokalet. Der var filosofisk salon om Artaud: Pesten + Teatret: Surrealismen danner bl.a. afsæt. Der bliver talt om Tillid, overgange, vi ser en video: hvor en skuespiller formidler ordet oveni videoen og skyggerne går ind og blander sig med videoen, det er stærke sager. Det er detaljer! det er overgange fra subjektet til objektet! Det er overgange fra ordet til stilheden, det er de lange pauser mellem ordene,,,,,,,,,,, det er betoningerne.
Du sidder og bliver fuldstændig forført og du forstår ikke helt hvorfor, før nogle dage senere, hvor du og jeg har fået det hele lidt på afstand.
Det er stærke sager, som sagt. det er intensitet der blæser dig ned af stolen.
Jeg er så heldig at møde Anja Behrens, hun er ligesom de ord hun sætter på sin måde at arbejde på.
Hun afventer din reaktion og går så ind og bearbejder den lidt forskudt for dine spørgsmål. Hun er ligeså intens som ordene.

steen ingvard nielsen

Breivik:
Nej tak!
Michel Houellebecq
Nej Tak!
Muhammed Tegninger.
Nej Tak!
Forhandlinger med Taleban.
Ja! Tak!
Mindre Terrorisme.
Ja, Tak!