Læsetid: 3 min.

Andenverdenskrigsdrama fra Vadehavet advarer mod blindt at følge autoriteter

Den strålende film ’Tysktime’ ankommer på et tidspunkt i historien, hvor vi har brug for at blive mindet om, at vi aldrig må følge autoriteter blindt. Og det gør den med en historie om en søn, der lider under en tyrannisk far, der adlyder nazisternes dekreter
Levi Eisenblätter sætter indre ild i sin hovedperson i ’Tysktimen’, Siggi, der kæmper med en autoritær, tyrannisk far i Anden Verdenskrigs tidlige år.

Levi Eisenblätter sætter indre ild i sin hovedperson i ’Tysktimen’, Siggi, der kæmper med en autoritær, tyrannisk far i Anden Verdenskrigs tidlige år.

Camera Film

1. oktober 2020

»Pligtens glæder« bliver der skrevet med kridt på den grønne tavle på ungdomsanstalten. Det er dagens stilemne, og drengene begynder sporenstregs at skrive i deres stilehæfter. Bortset fra Siggi Jepsen, der i stedet borer sin fyldepensspids dybt ind i hånden.

Han ryger i enecelle, hvor han nu begynder på et langt større værk, der burde bære titlen Pligtens fortrædeligheder. Og det kunne have været en udmærket alternativ titel til tyske Christian Schwochows strålende Tysktime.

Vi befinder os umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og sammen med Siggi (Tom Gronau) ved skrivebordet ryger vi nu i flashback tilbage til begyndelsen af krigen.

Her bor Siggi sammen med sin far, mor og søster i den slesvig-holstenske flække Rugbüll ved Vadehavet. Nazisterne regerer landet, og Siggis far Jens Ole Jepsen er den lokale politimester, der stolt og inderligt følger dekreterne fra Berlin. Han er en streng og autoritetsreligiøs patriark uden anden interesse i sine børn end at få dem afrettet og sendt ud ad pligtens linealrette alfarvej.

»Brugbare mennesker må føje sig,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Palle Rasmussen
  • Thomas Tanghus
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Mads Greve Haaning
  • Troels Ken Pedersen
  • John Scheibelein
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Palle Rasmussen, Thomas Tanghus, Maj-Britt Kent Hansen, Mads Greve Haaning, Troels Ken Pedersen, John Scheibelein, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

ja, fænofuckingmonal præstation, som de siger i branchen. Moralen er utvetydig: Børn og kvinder skal tro, at vi er noget, at vi er lige så gode, at vores erfaring tæller jvf. den alternative udlægning af janteloven, som har givet så meget kraft, saft, dynamik og rock'n roll i den danske model for samfund.

Thomas Tanghus

Da jeg i starten af 80erne måtte tilbringe en måneds tid i Maribo arresthus for subversiv opførsel, gav min moder mig "Tysktime" med til at hygge mig med. Om det var som generel dannelse, eller om hun havde en dybere mening med det, er stadig uklart, men bogen gjorde en unge hjerne eftertænksom - og jeg havde tid til at være det ;)

Mads Kjærgård

Tja godt, at sætte tingene lidt i perspektiv! Danmarks svar på Che, manden der har kørt verden rundt på motorcykel, som har skrevet de mest smukke ting om frihed og ungdom, manden der har kæmpet mod myndighederne for sin ret hele sit liv. Han sidder og adlyder myndighedernes direktiver og opgører dagens Coronatal og skoser de unge, der gerne vil have lidt af den højtbesungne frihed. Det er flot! Godt med en film, der maner os, til at tænke os lidt om! Og undskyld jeg blander tingene lidt sammen, men man bliver bare så træt i ansigtet nogle gange.

Har faktisk aldrig læst bogen, men: Ham ‘Max Ludvig Hansen’; er der ikke ret meget mere Emil Nolde i ham, end Willumsen og Munch?

jens peter hansen

Lars Rønnow. Nu hedder han faktisk Nansen i filmen som jo til dels er en roman om Emil Nolde, tidligere Emil Hansen fra Nolde, som Siegfred Lenz skrev i 1968. Desværre viser det sig jo at i virkeligheden er Nolde en forbenet nazist og antisemit, der ved et forbandet uheld er endt i gruppen af "entartet" kunstnere. Dette held i uheld udnytter han så efter krigen da han fortæller tårepersende historier om sit martyrium og bliver en helt. Bortset fra det så var han en fantastisk maler, nazist eller ikke.