Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en imponerende roman om Margrete I

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fremstiller i suveræn roman Margrete I som født til magten og draget af skoven
Der er magi i skriften. Anne Lise Marstrand Jørgensens på én gang vilde og omhyggelige stil er kendetegnet ved tempo og intensitet samt ved et frapperende fysisk nærvær.

Der er magi i skriften. Anne Lise Marstrand Jørgensens på én gang vilde og omhyggelige stil er kendetegnet ved tempo og intensitet samt ved et frapperende fysisk nærvær.

Nicolai Lorenzen

Kultur
25. september 2020

Valdemar Atterdag plejede, som bekendt, at sige: »Gud kan beholde sit paradis, hvis jeg kan beholde mit Gurre.« Hans datter Margrete I følte sig som barn mest hjemme på Vordingborg Slot, men besad vist egentlig et paradisisk slot inde i sig selv. Sådan oplever man det i hvert fald, mens man pløjer sig igennem Anne Lise Marstrand-Jørgensens munkestenstykke roman om denne kloge, taktiske heltinde – uden sidestykke den mægtigste danske kvinde i middelalderen og 1397 grundlægger af den såkaldte Kalmar-union.

Da vi træder ind i hendes liv, er hun netop blevet gift med norske Kong Håkon og installeres efter sin elskede bror Kristoffers død på Akershus, bare ti år gammel. Den første tid sover kongen og hun som søskende side om side, men for at dæmpe folkesnakken fremviser han et blodplettet lagen. Henne i en dal ikke langt borte har han så en frille, som han gør med barn.

Da Margrete bliver mandbar, vil hun hellere end gerne gøres gravid og tjept skaffe riget en arving. Til dette formål mobiliseres tørrede og pulveriserede svinetestikler opløst i vin, en potte pis, der skal stå ni dage, et lille stykke klæde vædet i olie og et varmt urteudtræk, som stoppes op i skeden for at afgøre, om hendes livmoder er for kold eller varm eller tør eller fugtig til at undfange et barn, samt messer i hundredvis betalt i guld og ikke at forglemme en amulet med Den Hellige Annas hjørnetand!

Da hun siden hen skal føde Oluf, stikker jordemoren hele hånden op i hendes skræv, folder knytnæven ud som en blomst, presser den op mod barnets hoved og fremsiger en bøn. Og se, forehavendet lykkes. Englene kommer for at hente den unge dronning, de holder en sort fløjlskappe mellem sig, bestrøet med diamanter og ædelsten i rødt og gult og blåt. De lader den blafre op og ned, i en sval brise mod ansigtet, og stenene hopper og danser som stjerner.

»Margrete kan ikke få vejret, men det gør ikke noget, for nu ved hun, at Paradiset venter, hun skal bare lade sig falde ned på den sorte kappe og lade sig bære gennem Skærsilden. Mørket er varmt og blødt, der bliver rødt omkring hende, noget presser vådt mod ansigtet. Nogen rykker i hende, og med ét bliver det så lyst, at hun ikke kan åbne øjnene, ansigter stiger, synker, glider forbi. Der ser hun Kristoffer, han løfter hånden og lyser en velsignelse over hende; hvis hun kunne, ville hun kaste sig i hans arme. Hun vil kalde på ham, men det eneste, der kommer over hendes læber, er lyden af et spædbarns gråd.«

Hvabehar, tænker man. Nok befinder vi os i genren gennemresearchet historisk roman, men i Anne Lise Marstrand-Jørgensens udformning skal sådan én hele vejen ind gennem kroppen og ind i sindet. Vi skal maksimalt tæt på heltinden og have fantasien æltet af en suggererende, billedynglende skrift, som elegant hæver sig op over den matte betegnelse ’fortælling’.

Handlekraftig heltinde

Margrete vokser op i urolige, pestplagede tider, hvor kongemagten længe har siddet usikkert i samtlige nordiske lande. I Østersøen regerer de hanseatiske købmænd, og selv om Stockholm, Bergen og Visby ligger i Norden, er de reelt sikre tyske magtbastioner. I Sverige står mecklenburgske fyrster stærkt, og da Valdemar dør, slikker de sig sultent om munden efter Danmark.

Men så går det alligevel sådan, at Margrete bid for bid æder sig ind på herredømmet og bliver de facto hersker over Danmark 1376-1412, i Norge (og dermed Island) 1380-1412 og i Sverige fra 1389. Måske vi skylder hende æren for, at Norden ikke endte som tysk provins.

Heltinden viser tidligt levende interesse for rigets anliggender. Hun har, mener hun, ret til at vide, hvad der foregår. Til at begynde med følger hun bare samtalen, men som hendes far Valdemar siger, er et klogt menneske ligesom »et kornkammer, der bugner af alt, hvad han har set og hørt og altid gemmer til trange tider«. Senere viser hun sig snarrådig, beslutsom og handlekraftig. Og kan slå i bordet, når det behøves. Hun flytter fogeder og indsætter biskopper efter forgodtbefindende, og hun undlader at genbesætte vigtige topembeder i både Danmark og Norge, hvis dette kan befæste hendes egen efterhånden autokratiske position.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som vælger at lade sin roman slutte med freden af 1397 og dermed den historiske traktat, har, så vidt man kan forstå, indtil flere forklaringer på succesen. Den første er politisk-taktisk: at Margrete, som medformynder for sønnen Oluf og efter hans tidlige død som rigsregenten og siden, mens Erik af Pommern endnu er barn, som rigsstyrer i flere lande, har åbne chancer for at knytte alliancer og spille interesser ud mod hinanden.

En anden forklaring er, at hun simpelthen har arvet sin fars snuhed og styrke. En gyldig tredje er hendes mangeårige tætte samliv og samarbejde med kammerpigen Kerstin, som måske i virkeligheden er hendes halvsøster. Den fjerde forklaring er intet mindre end magisk og handler om en lille los-unge, hvis skind og hoved på hendes fars befaling laves til datterens sovedyr.

Endelig åbner romanen en femte forklaring, som kombinerer den anden og den tredje og den fjerde uden dog at gøre den første ugyldig – nemlig at romanens heltinde må have et helt særligt forhold til de underjordiske, som de kaldes. Hun føler tidligt en dragning mod skoven, og læseren får lov at forblive i uvished om, hvorvidt Kerstin med det mystiske ar og de sære sange på sit eget sprog mon i grunden er en skifting, et af de forbyttede børn.

De overnaturliges ondskabsfuldhed får dem nogle gange til at stjæle menneskebørn fra deres vugger og erstatte dem med vanskabninger, der ofte dør som spæde. »Overlever de, vil de altid skille sig ud, uskønne væsner med andre sanser end almindelige mennesker, skabninger, der navigerer efter et kald fra skovene, bjergene, jorden, havet.«

Elverpiger og hugormekonger

Vi er ikke vant til, at en i sidste ende kildebaseret historisk roman inkluderer den slags. Men sådan er altså spillereglerne hos Marstrand-Jørgensen, der ganske vist betoner, at Margrete tidligt bliver helt klar på, »at det, der kan føles som ondskab, kan være Herrens nåde, mens det, der ligner lykke, kan være Djævelens spil«, altså fremstiller hende som en from kristen, men samtidig lader os møde overnaturlige væsener såsom elverpiger og hugormekonger.

Vigtigst er imidlertid, at der er magi i skriften. En på én gang vild og omhyggelig stil kendetegnet ved tempo og intensitet samt ved et frapperende fysisk nærvær. Vi er overalt inde på kroppen og tæt på tingene, og selvfølgelig skal der kolporteres grundig viden om samfundets beskaffenhed og den hele historiske baggrund, men Margretes livs verden skifter også hele tiden mellem at være forståelig og uoverskuelig.

Måske kan man derfor læse følgende replik fra hendes far som et (metafiktivt) udsagn om værket selv: »Ligegyldigt hvor klog du er, er verden stadigvæk en mosaik af sten så små, at man knap kan se dem med det blotte øje. Stirrer man for længe, bliver man blind, blinker man et øjeblik, er alt forandret, når man igen kan se.«

På denne måde skifter denne roman mellem det ene øjeblik at udgøre et brokadelignende detaljeflimmer og så det næste blive så klar som en bøn. Når man tænker over, hvor lang en fysisk og mental distance Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skullet tilbagelægge, imponeres man over, at de enkelte scener får så fin en sanselighed og stemningsfylde, og at sproget hele romanen igennem virker så livfuldt, så let og så spændstigt.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: ’Margrete I’. Gyldendal, 599 sider, 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her