Læsetid: 4 min.

Cecilie Bødkers ’Sortsyge’ om unge i polyamourøse forhold virker sært nok ... ufri

Man bliver lokket med en forside af en nøgen kvindekrop badet i blomster og bland-selv-slik. Men debutanten Cecilie Bødkers roman tegner et portræt af en generation, hvor den seksuelle frigørelse spiller fallit. Det er ’boys will be boys’ om igen
Cecilie Bødkers ’Sortsyge’ er en af den slags bøger, der giver mig lyst til at protestere og sige: »Sådan er vi i hvert fald ikke!« Nok fordi der er et gran af sandhed i den.

Cecilie Bødkers ’Sortsyge’ er en af den slags bøger, der giver mig lyst til at protestere og sige: »Sådan er vi i hvert fald ikke!« Nok fordi der er et gran af sandhed i den.

Stine Bidstrup

11. september 2020

Umiddelbart skulle man tro, at en roman som Sortsyge af debutanten Cecilie Bødker, ville være noget grænseoverskridende for os almindeligt monogame. Den handler om unge i polyamourøse forhold, dvs. unge, der har flere og skiftende partnere på samme tid.

Der knaldes og bolles i Sortsyge, lidt på kryds og tværs, men mestendels monogamt og missionært. Og på trods af de vovede afsæt fristes jeg næsten til at kalde romanens tone for småborgerlig.

Jeg følte mig pludselig ganske frisindet i mødet med de personer, som Bødker portrætterer, og som ellers, ligesom jeg, tilhører den såkaldte millennialgeneration. Det er alle os født mellem 1981 og 1996, armeret med smartphones og en hidsig trang til selvpromovering. Jeg skal heller ikke lede langt efter bekendtskaber, der er lige så optagede af Instagram og Tinder som romanens unge.
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer