Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Coastal Elites’ skildrer fem kystbanesocialisters kamp mod Trump og corona

Med fem monologer, der er skrevet og optaget i løbet af coronanedlukningen i USA, fortæller Jay Roach og Paul Rudnick i HBO-filmen ’Coastal Elites’ om amerikanske venstreorienteredes eksistentielle krise under Trump
Mindfulness-coach Clarissa (Sarah Paulson) er et af de fem mennesker, der i Jay Roachs ’Coastal Elites’ forsøger at vænne sig til ’den nye normal’ under coronakrisen, mens de tumler med svære tanker omkring Trumps USA. Foto: HBO Nordic

Mindfulness-coach Clarissa (Sarah Paulson) er et af de fem mennesker, der i Jay Roachs ’Coastal Elites’ forsøger at vænne sig til ’den nye normal’ under coronakrisen, mens de tumler med svære tanker omkring Trumps USA. Foto: HBO Nordic

Kultur
12. september 2020

Det er ikke nemt at være venstreorienteret i USA. Ikke nok med, at de dagligt må slås mod Donald Trump og al hans (u)væsen, især her i månederne inden præsidentvalget, de har også dårlig samvittighed over, at de ikke formåede at holde ham fra magten for fire år siden.

Oven i det kommer så coronakrisen, og så er der vel ikke noget at sige til, at New York og Los Angeles’ venstreorienterede, intellektuelle elite, de såkaldte, lidt ironisk benævnte, coastal elites – velsagtens en slags kystbanesocialister på dansk – er havnet i en eksistentiel krise af de større.

Og netop denne krise er udgangspunktet for Jay Roachs nye HBO-film, Coastal Elites, der handler om fem forskellige mennesker, fire kvinder og en mand, som alle forsøger at vænne sig til ’den nye normal’, mens de kun har god tid til at dyrke deres konfliktfyldte forhold til Trumps USA.

Spartansk udseende

Den 90 minutter lange film, der er skrevet og optaget under nedlukningen af verden, består af fem monologer, hvor personerne taler direkte til kameraet. Det giver Coastal Elites et spartansk, teateragtigt udseende, og ens oplevelse afhænger i høj grad af, om man har lyst til at lytte til og se på skuespillerne. Og det har man faktisk, efterhånden som hver monolog skrider frem, og skuespillerne kommer under huden på deres figurer.

Et par af monologerne begynder med lidt letbenet humor, hvilket ikke altid fungerer, men undervejs bliver personerne mere alvorlige og indtrængende, og så begynder man for alvor at lytte med og leve sig ind i deres situation – som i virkeligheden ikke er så forskellig fra ens egen.

Den første monolog handler om den aldrende Miriam (Bette Midler), der bærer sin NPR-mulepose og sit abonnement på The New York Times – papirudgaven, naturligvis – som et adelsmærke. Hun er tidligere lærer og, siger hun, en del af den jødiske new yorker-intellektuelle klasse, som kun har én ting i hovedet: Trumps nederlag til november.

Det bedste våben mod Trump

Lige nu sidder den slagfærdige kvinde dog på en politistation – efter et sammenstød med en MAGA-hat-bærende mand – og fortæller om sit liv, sin politiske overbevisning og sin afdøde mand, der ligesom hun selv stemte på Hillary Clinton og ikke forstod det store had mod den tidligere førstedame.

Siden Hillarys nederlag og sin mands død har Miriam ledt efter en grund til, at det hele nytter, og hun har erkendt, at alt det, der gør hende til den, hun er – aviserne, kulturen, jødedommen – er det bedste våben mod Trump, sammen med håbet om forandring.

I den anden monolog møder vi bøssen Mark (Dan Levy), der venter på svar på, om han har fået rollen som verdens første åbent homoseksuelle superhelt, Fusion. Til en prøvefilmning blev Mark bedt om at skrue helt op for sin ’gay campiness’, hvilket folkene bag filmen elskede. Selv følte han, at han forrådte alt, hvad han stod for, og til den næste prøvefilmning skruede han ned – af hensyn til sin egen værdighed, men med risiko for ikke at få rollen. Den fortolkning elskede filmfolkene også, fordi den var modig. Det betaler sig med andre ord at være ærlig over for sig selv og andre.

Fin sløjfe

I den tredje monolog forsøger mindfulness-coach Clarissa (Sarah Paulson) at bringe sine klienter i balance, men selv er hun i oprør efter at have været sammen med sin Trump-elskende familie. Hun vil så gerne kunne være sammen med dem i den svære coronatid, men hun orker det simpelthen ikke.

Callie (Issa Rae) i den fjerde monolog er en rig ung, sort kvinde, der har gået på universitetet med Ivanka Trump, der nu gerne vil være ven med Callie for at blive mere spiselig for de sorte vælgere. Callie er chokeret, men indser, at Ivanka ikke forstår, hvor stor skade hun og faren gør på USA.

I den sidste og mest rørende af monologerne møder vi en ung, træt sygeplejerske, Sharynn (Kaitlyn Dever), der er kommet til New York for at hjælpe i kampen mod coronavirussen. Hun stemmer hverken republikansk eller demokratisk, men så møder hun en kampberedt, ældre kvinde ved navn Miriam. Og hun får Sharynn til at vælge side.

Roach og Rudnick binder således en fin sløjfe på Coastal Elites, der nok kræver tålmodighed, men også byder på morsomme, rørende og tankevækkende øjeblikke, ikke mindst fordi den forsøger at svare på spørgsmålet om, hvad man selv kan gøre for at hjælpe i en verden, der synes at være ved at falde fra hinanden.

’Coastal Elites’. Instruktion: Jay Roach. Manuskript: Paul Rudnick. Længde: 87 minutter. Kan ses på HBO Nordic

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her