Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Drømmen om et enkelt liv i naturen prøves af i Malte Tellerups sprødt velskrevne roman

’Hedeselskabet’ kan læses på mindst tre måder. En af dem er som en kærlighedserklæring til den natur, der danner dens ramme, og som Malte Tellerup formår at beskrive så tindrende smukt
Malte Tellerup debutterede i 2017 med ’Markløs’, og for den modtog han i 2018 Blixen-prisen som årets litterære talent.

Malte Tellerup debutterede i 2017 med ’Markløs’, og for den modtog han i 2018 Blixen-prisen som årets litterære talent.

Jens Hartmann Schmidt

Kultur
11. september 2020

Malte Tellerup (f. 1989, cand.mag. i litteraturvidenskab) ser indtil videre ud til som fiktionsskribent at have sit særkende dels i den sprøde lyriske stil, dels i den undersøgende, eksperimentelle tilgang. Debutbogen Markløs (2017), for hvilken han i 2018 modtog Blixen-prisen som årets litterære talent, formede sig som en afsøgende gennemvandring af slægtens østfynske egn, og i sin nye bog Hedeselskabet anstiller han det forsøg at lade først to unge mennesker, og dernæst også deres ven, bosætte sig i det vestligste Jylland, mellem Skalstrup og Nees nær Vemb, derude, som der står, hvor det bliver mørkt, når det bliver mørkt! Pudsigt nok et stenkast (altså hvis man er virkelig skrap til at kaste) fra de lokaliteter, som Stine Pilgaard beskriver i Meter i sekundet fra i år.

Af Mads, en bonde på fallittens og konkursens rand, lejer forfatterparret Tobias og Viktoria en af de mindre landejendomme, som Hedeselskabet i sin tid lod opføre og lokkede fattige bønder ud til. Hoveddørens glas er baldret, og hullet lappet med en gammel træplade. I udestuen har den foregående lejers to hunde efterladt bunker af pels. Der er brune pletter af savl på alle flader fra gulvet og en meter op.

Men parret, siden også vennen, maleren Andreas, lader sig ikke slå ud. De reparerer og gør i stand. De sanker og samler, sylter og konserverer. De nyder gæssenes V-formede flugt over himlen, og de prøver ihærdigt at realisere Det Nye Liv i naturens, kunstens og kærlighedens tegn. For disse tre medlemmer af årtusindskiftets generation handler det om luftforandring, men samtidig om noget andet og mere, et tåget ideal af en slags, i traditionen fra Jean-Jacques Rousseau.

Rent litterært kan man sige, at de flytter ind i en genre, hyrdedigtningsidyllen, og at genren nægter at rumme dem. Med et udtryk af en af de jordbundne lokale svarer projektet til Alpe d’Huez på vandcykel. Strømmen går, og olien til fyret slipper op. Bilen brænder sammen, og ejendommen invaderes af insekter.

Men pludselig »føles det som en fest at drikke koldt vand, at klemme sig ud ad havedøren og lukke den hurtigt efter sig, at samle brændenældeblade i en indkøbspose, at løbe under den stegende sol. At kæmpe for at klare sig.« De tre »er blevet steppefolk, spændstige gederams, energiske af plantekosten.« Som en stille pagt sænker naturforbundetheden sig over dem. Stille, hjerte, sol står op ...

Hvad der modarbejder den pastorale idyl, er såvel ydre som indre faktorer. Hedeselskabet giver et barsk og nøgternt indblik i de såkaldte udkantsområders aktuelle situation, spidset til, da gårdens ejer til sidst må give op; men jegfortælleren Tobias har også sine problemer med at finde ud af sig selv som mand. Er han mere til fyre? Og hvordan forener man rollen som handlekraftig, stærk og udadvendt med sin letbevægelige, poetisk følsomme natur?

Egentlig kan romanen læses på mindst tre måder: Som en skildring af det agrare Danmark, som en analyse af maskuline ambivalenser og som en hengiven kærlighedserklæring til den natur, som danner ramme, og som Malte Tellerup formår at beskrive så tindrende smukt. »Her er græssende køer og rørskov. Her er himlen og klitrækken, der skinner hvidt i solen. Den løber fra syd mod nord, hvor den forsvinder for blikket.« Landskabet søges fravristet en historie og viser sig samtidig at rumme en enkel, rå skønhed.

Brud på fiktionsrammen sker i de tre kapitler, hvor fortællingens fokus placeres i naboens thailandske hustrus bevidsthed. Phueng, som hun hedder, kan eller vil Malte Tellerup ikke lade Tobias beskrive, for hun falder helt uden for det kendte. Man kan sige, at hun markerer en grænse inde i romanen og samtidig minder læseren om skrøbeligheden i dens konstruktion. Men hendes desperation ender med at blive parallel med jegfortællerens, da først Andreas og siden Viktoria skrider og lader ham være alene på stedet.

Efterdi han har brug for penge til varme og mad, tager han (hårdt og udmattende) arbejde i en plantage, og det hele ender da med at gå, men reelt har han kun tre valgmuligheder: »at flygte, gå i hi eller gå i hundene«.

Romanen ender handlingsmæssigt åbent, men stemningsmæssigt nogenlunde afklaret. Den nye danske steds- og lokallitteratur hår fået sig endnu et konkret og praktisk gennemerfaret tilskud, denne gang fra egnen lige øst for Nissum Fjord, forfatterens nuværende valgstavn.

Martin Tellerup: ’Hedeselskabet. Lindhardt og Ringhof, 224 sider, 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her