Læsetid: 8 min.

’Druk’ bliver en ny dansk fællesreference, men undviger nogle af drukkulturens dystre sider

’Druk’ dribler med stor følelsesstyrke og med mesterligt spil af Mads Mikkelsen uden om de faldgruber, som en dramakomedie om dristige selskabslege blandt mænd i midtlivskrise kan dumpe ned i. Til gengæld bliver Thomas Bo Larsen beholder for hele filmens portræt af drikkeriets mørke
Filmen ’Druk’ skildrer livskrisen og ikke drukkens mørkeste kamre. Den består af utvetydigt gode mennesker, lidt triste og pressede, og af en enkelt brovtende stakkel. Og i den forstand er det også en utvetydig kærlig film, skriver Katrine Hornstrup Yde.

Filmen ’Druk’ skildrer livskrisen og ikke drukkens mørkeste kamre. Den består af utvetydigt gode mennesker, lidt triste og pressede, og af en enkelt brovtende stakkel. Og i den forstand er det også en utvetydig kærlig film, skriver Katrine Hornstrup Yde.

Henrik Ohsten

25. september 2020

Thomas Vinterbergs bedste danske film er alle virkeligt nemme at elevatorpitche. 

Ingen glemmer ideen om den grønne og den gule tale i mesterværket Festen (1998). Eller den klaustrofobiske pinsel i børnehavepædagogen under falsk pædofilianklage i Jagten (2012). Og alle kommer til at tale om – og mange nok også til at efterprøve – gymnasielærernes alkoholeksperiment i den nye, rørende dramakomedie Druk:

I et lille venneslæng af mandlige gymnasielærere refererer psykologilæreren Nikolaj (Magnus Millang) under en våd fødselsdagsmiddag den norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med 0,5 promille for lidt i blodet. 

Efter et par genstande er man nemlig mere åben, mere musikalsk, man føler sig parat, simpelthen. Stor kunst er blevet malet og skrevet og fremført på en god brandert. Den lille promille, før dumhedsstadiet indtræffer, gør noget for selvtilliden og livsglæden og dermed også relationerne, simpelthen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Her i starten af Corona Pandemi og drukrekorder af ungdommen er det tydeligt, at vi har en afsindig drukkultur herhjemme, fra hverdags vin, weekend 'gå i byen' over musikfestivaller, fodboldkampe til ugevis af byfest-druk. Til forpremieren i går aftes kunne man vælge en gratis vand eller øl til filmen. Den er god. Et godt Danmarksbillede af i dag. I baggrunden kongeskib og Frederiksstad, i forgrunden fortabte mænd og kvinder i deres bedste alder, i mellemgrunden skræmte børn og unge med præstationskrav, støttende forældre, venskaber og alt det materielle på plads.

Jens Christian Jensen

Det er forkert at sige at den undviger noget. Det er en spillefilm, ikke en dokumentarfilm.

Spillefilm kan sagtens berøre emner uden nødvendigvis at skulle komme rundt og belyse alle hjørner.

Jeg har stor forståelse for, at handlingen også skal eksemplificere, at vi kan komme videre i mangt og meget, ved at have fået et par genstande.

Men det kunne ha' været vist ved mange andre eksempler end det filmen har valgt. Nemlig at en eksamensangst elev, af sin lærer bliver 'hjulpet' til at blive en glad student - ved at læreren, i forberedelseslokalet, hælder et par solide slurke sprut på eleven.

Og senere, under selve eksamen, skubber 'vandflasken' med sprut over til eleven, med bemærkningen "Tag dig en tår vand, så skal tungen nok komme på gled".

Det gør tungen og eleven bliver student.

Men sprut kan altså ikke anbefales som middel mod eksamensangst. Tværtimod. Det kan få alvorlige konsekvenser. Og mange letpåvirkelige unge vil jo se denne film, antager jeg.

Ellers rigtig god film.