Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Enola Holmes’ føjer fine, feministiske facetter til Sherlock Holmes-universet

Millie Bobby Brown er handlekraftig og charmerende i rollen som Sherlock Holmes’ lillesøster i den herlige og meget moderne Netflix-film ’Enola Holmes’
Handlekraftige Enola Holmes (Millie Bobby Brown) sammen med sin berømte storebror, Sherlock Holmes (Henry Cavill), i den charmerende Netflix-film om hendes eventyr, ’Enola Holmes’.

Handlekraftige Enola Holmes (Millie Bobby Brown) sammen med sin berømte storebror, Sherlock Holmes (Henry Cavill), i den charmerende Netflix-film om hendes eventyr, ’Enola Holmes’.

Alex Bailey/Netflix

Kultur
24. september 2020

Sherlock Holmes har en lillesøster. Jo, den er god nok. Enola Holmes hedder hun, og hun er som hovedpersonen i en ny Netflix-film en velkommen skikkelse i den berømte detektivs ellers så mandsdominerede univers.

Det er et univers, der i høj grad er et produkt af sin tid, Victoriatiden, det hierarkisk indrettede britiske samfund og forfatteren Arthur Conan Doyles – og dermed også Holmes’ – lidt arkaiske syn på kvindekønnet. Enola Holmes er således en såre moderne film, som både hylder den geniale detektiv og rusker op i ham med en bemærkelsesværdig teenager som bannerfører.

Og selv om den er en smule rodet, er den energisk og charmerende, ikke mindst takket være Millie Bobby Brown i rollen som Enola, der også er filmens fortæller.

Velopdragen ung dame

Året er 1884, og 16-årige Enola bor alene med sin mor, Eurodia (Helena Bonham Carter), i et stort gammelt hus ude på landet. Hendes far er død, og hendes to storebrødre, Sherlock (Henry Cavill, der gør en virkelig god Holmes) og Mycroft (Sam Claflin), er for længst flyttet ind til London, hvor de lever deres egne liv og ikke har meget med Enola og hendes mor at gøre.

Men en dag forsvinder Eudoria sporløst, og Enola sætter sig for at finde hende. Det er jo ikke for ingenting, at hun er Sherlock Holmes’ lillesøster og af sin mor skolet i lidt af hvert – filosofi, videnskab, sport, selvforsvar og ordlege.

Problemet er, at Mycroft, der nu er Enolas værge, vil have hende sendt på kostskole, så hun kan lære at blive en pæn og velopdragen ung dame, der er klar til giftermål i stedet for at cykle, klatre i træer, dyrke sport eller gøre noget som helst andet af alt det sjove, som er forbeholdt drenge og mænd.

Victoriansk dannelsesfortælling

Og det er kernen i Enola Holmes. Det er en dannelsesfortælling fra Victoriatidens England, hvor kvinder i dén grad var henvist til en tilskuerplads, mens mændene tog sig af alt det vigtige i samfundet.

Denne ulighed har Enolas mor hele sit liv gjort oprør mod – noget tyder på, at hun har med den mere militante del af suffragette-bevægelsen at gøre – og hun har givet sine egenrådige, rebelske gener videre til Enola. Som der står i en besked, hun har lagt til sin datter: »Vi vælger selv vores fremtid.«

Det viser sig, at morens forsvindingsnummer har noget at gøre med en reform af valgloven, der skal stemmes om i det britiske overhus, og som vil give de britiske arbejdere flere rettigheder. Det er en afstemning, som mægtige, reaktionære kræfter forsøger at sabotere for at bevare status quo, og denne usynlige kamp mellem fremskridt og stagnation bliver Enola selvfølgelig involveret i. Hun møder blandt andet en ung, lidt hjælpeløs Lord (Louis Partridge), der selv er på flugt fra sin familie, fordi han ikke vil indordne sig under deres krav om, hvordan han skal leve sit i øvrigt privilegerede liv.

Ukendt fremtid

Og så går det ellers over stok og sten i den tempofyldte film. Trods en spilletid på lige over to timer holder Enola Holmes dampen oppe hele vejen igennem, og den føjer på festlig og fornøjelig vis fine, feministiske facetter til Sherlock Holmes-universet – helt uden at være nævenyttigt kæk og tonedøv som Guy Ritchies film med Robert Downey Jr. i rollen som den berømte detektiv.

En af de væsentligste grunde til, at Enola Holmes fungerer så godt, er Mille Bobby Brown – kendt fra serien Stranger Things – i hvis skikkelse Enola er en handlekraftig og begavet pige på kanten af voksenlivet.

Hun er stærk, modig og forstår at sige fra, men lige under overfladen lurer også en sårbarhed og uvished, som kommer med morens forsvindingsnummer og en ukendt fremtid på egne ben.

Opfindsomt iscenesat

Enola har både lyttet til sin mors gode råd om, hvordan hun skal leve sit liv, og til storebror Sherlock, der er den imødekommende af de to brødre, og som selv forsøger at finde moren. Hun skal dog lære at male sit eget maleri – som moren også sagde til hende, inden hun forsvandt – blot er det ikke helt nemt at tage de rigtige beslutninger og finde sig selv, når man har skumle, bowlerhatteklædte typer og den anden af sine brødres håndlangere i hælene.

Handlingen i Enola Holmes er måske lovlig kompliceret med mange vrid og drej, men grundkernen, der handler om Enolas bevægelse fra barn til voksen og om valget af en fremtid – uafhængig af andre, men til dels afhængig af den fremtid, England som (klasse)samfund vælger for sig selv – fejler ikke spor. Tilmed er filmen vittig og flot og opfindsomt iscenesat med masser af effektive visuelle tricks.

Skulle Netflix få den gode idé at lave flere film om Enola, ser jeg hellere end gerne med. 

’Enola Holmes’ – Instruktion: Harry Bradbeer. Manuskript: Jack Thorne. Længde: 123 minutter. Kan ses på Netflix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Østergaard

Jeg synes det er at give folk falske forhåbninger at kalde denne netflix film for "meget moderne".
Jeg forventede at få at vide at Mrs. Hudson var transperson, Dr. Watson sort og Holmes flammende homoseksuel.