Læsetid: 4 min.

’Far til fire’ skaber en ekstremt klaustrofobisk verden, hvor Martin Brygmanns ansigt fortæller, at der ingen mening findes

’Far til fire og vikingerne’ er det mest klaustrofobiske rum, vores anmelder har været lukket inde i meget længe
Det er så hyggeligt i 'Far til fire og vikingerne', at man får kvælningsfornemmelser.

Det er så hyggeligt i 'Far til fire og vikingerne', at man får kvælningsfornemmelser.

Nordisk Film

2. oktober 2020

Der er en scene i slutningen af Martin Miehe-Renard og Gitte Løkkegaards Far til fire og vikingerne, hvor vi ser Lille Per (Elton Rokahaim Møller) og en stor flok hvide danske heterofamilier iført vikingetøj stå ved bredden af en sø og heppe på Far (Martin Brygmann), Søs (Coco Hjardemaal), tvillingerne Ole og Mie (Arthur Hjelmsø og Laura Laviné Bie-Olsen) og Onkel Anders (Thomas Bo Larsen), der alle vælter rundt i en robåd ude på søen for at redde familiens kæleelefant Bodil og andre bamser fra at brænde op under et middelalderligt ofringsritual på vand.

Man kunne måske godt i mangel af bedre bud på faktisk konflikt kalde det filmens dramatiske klimaks: Flammerne, der slikker om fødderne på Far. Far, der alligevel vover pelsen og får bakset sig over til Bodil svøbt i halm og kastet den over til sine børn, mens hans ansigt vrider sig rundt på alle mulige komiske måder og beroliger os med, at der ikke sådan rigtigt er fare på færde i Far til fire.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Bundgaard

Jeg nåede kun at læse til formuleringen “ ...en stor flok hvide danske heterofamilier...”
Så følte jeg mig pludselig meget træt og mistede al interesse for anmeldelsen og anmelderen.

Søren Kristensen

Vi må heller ikke glemme at meningen med familielivet er selve meningen med livet, som er at få børn, som kan vokse op og få børn som kan vokse op og ....... . Alt hvad der foregår uden for den ramme er naturligvis kontraproduktivt og dermed skræmmende.