Fri bar bliver trættende i længden

En ung mand dalrer rundt i København og fordriver tiden med druk, ufaglært arbejde på prekære vilkår, skrøbelige romancer og tilløb til kunstnerisk selvudfoldelse. Handlingsmæssigt minder Jonas Suchaneks fjerde roman, Kilden til al værdi, om ret mange andre danske romaner, herunder hans egne to sidste, Vi er BOHEMER (2016) og Hvem er den mand / Hvad laver han her? (2017).

Det scenarie er der kommet både gode og mindre gode romaner ud af, og Kilden til al værdi hører til den bløde mellemvare. Romanen rykker sig – ligesom sin jegfortæller og hovedperson – ikke for alvor ud af stedet, men kommer til gengæld godt rundt i skildringen af det på mange måder sejlende, visionsløse kommunale spillested Råkken, hvor han arbejder.

Den daglige leder Rosetta er lige så venlig og jovial, som hun er sløset med papirarbejdet og fråsende med ølbilletter til de optrædende og medarbejderne.

Suchanek har et fint blik for de infantile sider af voksenlivet, som for eksempel kommer til udtryk i romanens forskellige fuldemandsdiskussioner, og når en bekymret repræsentant fra kommunen har indkaldt Rosetta til SMF, det vil sige »Stående Møde med Frugt« i anledning af Råkkens store underskud.

En flydende virkelighed

Jegfortælleren lever (dvs. sover, drikker, tegner og maler) på en KFUM-drevet klubværelsesgang i Indre By, hvor han får sig et entourage af andre rod- og mere eller mindre håbløse typer.

De midlertidige bofæller står dog ikke så skarpt. Forfatterspiren Michael Valdemar Trane fungerer som et komisk sidekick, der – som den drømmer, han er – starter de fleste af sine sætninger med ordene »måske skulle man …«.

Flere kapitler er sat af til uddrag af hans svulstige og klodsede spekulative prosa, som hverken spiller i sig selv eller sammen med resten af historien.

Der er også en skørtejæger ved navn Vlad, der hele tiden henviser til scoretaktikkerne i den ikoniske bog The Game, og en bundulykkelig, sårbar ung kvinde ved navn Sofie, der hungrer efter kærlighed og anerkendelse. Det genererer klart nok en lille smule action i forhold til hovedpersonen, som med sine egne ord har det med at træde »ukritisk ind i den flydende virkelighed og grib[e] alle muligheder«.

Kilden til al værdi liver op, når den beskriver den flydende, prekære virkelighed med dens sparsomme, tilfældige udvalg af muligheder, men klasker sammen og trætter, når jegfortælleren hæver sig over og kloger sig på den.

Jonas Suchanek: ‘Kilden til al værdi‘. Gladiator, 174 sider, 250 kroner.