Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Fugledigte gør det til en leg for børn at lære om naturen

Karen Filskovs figurdigte om fugle er fakta og formeksperiment som en pivåben og inkluderende leg
Fuglene karakteriseres i deres naturlige omgivelser, men der er samfund og klimabevidsthed rundt om i beskrivelserne, for eksempel som de gule ord, der danner posen i pelikanens næb: ’Hvorfor bruge plasticposer når du kan tage din egen pose med og skovle ind til du bliver helt elastisk?’

Fuglene karakteriseres i deres naturlige omgivelser, men der er samfund og klimabevidsthed rundt om i beskrivelserne, for eksempel som de gule ord, der danner posen i pelikanens næb: ’Hvorfor bruge plasticposer når du kan tage din egen pose med og skovle ind til du bliver helt elastisk?’

Illustration: Karen Filskov

Kultur
4. september 2020

Fra barokken, den historiske avantgarde, konkretpoesien og specifikt digterne Christian Morgenstern (1871–1914) og Guillaume Apollinaire (1880-1918) ved vi, at digte rent typografisk kan forestille det, de handler om. Morgensterns »Fisches Nachtgesang« fra Galgenlieder (1905) består udelukkende af de metriske tegn − ◡ og ligner fiskeskel eller krusninger på vandet. Apollinaires kalligrammer fra 1918 om fred og krig forestiller et hjerte, et springvand, en hest, en vase med blomster, en dame med en stor hat. Figurdigte er eksperimenter med form og bogstaver, en leg, hvor alle må og kan være med. I billedbogen har man faktisk altid haft modet til at eksperimentere, og Karen Filskov er én af dem, der har modet og med sine figurdigte holder liv i en gammel tradition.

Saxo
32 digte om fugle

Hendes nye samling Det sner med fjer indeholder 32 digte om fugle: søpapegøje, albatros, tamdue, pelikan, bysvale, påfugl osv. Alle skønne eksempler på, at formeksperimentet kan være en pivåben og inkluderende leg. Det særligt imødekommende ved et figurdigt er, at man ikke engang behøver at have lært at læse for at kunne se, hvad digtet handler om. I det sner med fjer ser man straks, at det handler om fugle, for bogstaverne og tegnene i det enkelte digt er formet og har farver som den fugl, digtet fortæller om. Bogstaverne danner fuglens krop, @ kan være øje, // ben, <<< næb og (( ) (( ) kløer.

Karen Filskov har gjort det til sin ting at tegne naturen med bogstaver for børn. Det gjorde hun første gang i Skoven fra oven fra 2015, hvor hvert digt forestillede og omhandlede et dyr eller en plante fra skoven. Jeg ved ikke, om Karen Filskov selv kalder sig for økodigter, men både skovdigtene og nu fulgedigtene gør det til en leg at lære om naturen. Og hvorfor skal man lære om naturen? Svaret er vel så enkelt som, at jo mere man ved om den, jo bedre kan man passe på den. Det er en intention, jeg læser ind i værket, for bogen er på ingen måde anmassende men et godt eksempel på, at den pædagogiske kvalitet ikke overskygger den kunstneriske ambition. Det sner med fjer slås ikke med spørgsmålet om enten pædagogik eller kunst, den er både og.

For eksempel optræder bogens 32 fugle også på rad og række som silhuetter på bogens forsats og i farver på bagsats som på en lærerig planche fra biologilokalet. Det er enkelt og smukt udført, og på den måde kan man bladre rundt i bogen og oversætte silhuet til figurdigt til illustration. Det er en dejlig oplevelse af genkendelsens glæde og variationens.

Hammerhoved og skrædderfugl

Selve indholdet i digtene er ud over fakta præget af ordspil og humor. En knopsvane får at vide, den skal bruge »knoppen«, en søpapegøje skal ikke »være en kylling«, når den »skal flytte hjemmefra, for der er styrtende langt ned fra klippekanten«. Noget af det sproglige overskud stammer helt enkelt fra fuglenavnene i sig selv: Vogelkop løvhyttefugl, hammerhoved, skrædderfugl, raja ampat-paradisfugl og grønbenet rørhøne. Fuglene karakteriseres i deres naturlige omgivelser, men der er samfund og klimabevidsthed rundt om i beskrivelserne, for eksempel som de gule ord, der danner posen i pelikanens næb: »Hvorfor bruge plasticposer når du kan tage din egen pose med og skovle ind til du bliver helt elastisk?«

Digtene henvender sig i du-form til fuglene og er samtidig skrevet til børn. Derfor handler de naturligvis om, hvordan fugle er som unger, hvordan de bliver store og flyver fra reden. Ord fra børnelivet er elegant indsmuglet, »flyverdragt« for eksempel. Ordene er sprøde og friske: tamduen »mingler« med mennesker og for sekretærfuglen er »lykken en grillet snack på et sølvfad« – snacken er en øgle, for naturen er ikke nuttet.

Der nakkes og ædes, kæmpes om pladsen i reden, og sådan her går det til, når en vandrefalk jager andre fugle på himlen: »Ram fuglen med et knytnævespark og den besvimer/Grib den i luften/Dræb den med din skarpe tand for hvilket dyr ønsker sig ikke en nådig død?« I andre digte er det den portrætterede fugl selv, der er i fare: »slanger og jaguarer slikker sig om munden når de ser en tukanunge.«

Illustration: Karen Filskov

Mistænkt for sort magi

Efter den farvestrålende påfugl kommer den mørke ravn, der af mennesker er »udråbt til verdens klogeste dyr« og er »mistænkt for sort magi«. Mennesket og kulturen er diskret til stede i fugledigtene. Det ser man også i bogens to sidste digte om henholdsvis hærfuglen og harpyen, der jo er virkelige nok, men også har fået tildelt en mytologisk betydning af mennesket. I det allersidste digt om en af verdens største ørne, harpyen, der i oldtidens Grækenland var et kvindeligt uhyre, antydes mytologien sådan her: »Du er opkaldt efter en dødsånd og flyver rutefly til den ande side/ Det er dyrt at tage billetten for papegøjer, aber, dovendyr/ Flyv uden en lyd i skoven og saml næste sprællevende billede op fra en gren/ Dine bjørnekløer er lange som knive/ Du er ingen engel«.

Som man kan høre, er der fuld smadder på betydningsdannelsen i Karen Filskovs digte – hvordan kan en fugl eksempelvis have »bjørnekløer«? Som eventuel voksen og konventionel bliver ens tilgang til ord og betydning udsat for et værre hurlumhej, mens det grafiske udtryk står rent og knivskarpt. Den betydningsforvirring er også et af Karen Filskovs kendetegn, og i Det sner med fjer har hun aldrig været tydeligere helt sig selv som fri fugl og figurdigter til børn.

Karen Filskov: ’Det sner med fjer’. Vild Maskine, 36 sider, 230 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her