Læsetid: 1 min.

Fugledigte gør det til en leg for børn at lære om naturen

Karen Filskovs figurdigte om fugle er fakta og formeksperiment som en pivåben og inkluderende leg
Fuglene karakteriseres i deres naturlige omgivelser, men der er samfund og klimabevidsthed rundt om i beskrivelserne, for eksempel som de gule ord, der danner posen i pelikanens næb: ’Hvorfor bruge plasticposer når du kan tage din egen pose med og skovle ind til du bliver helt elastisk?’

Fuglene karakteriseres i deres naturlige omgivelser, men der er samfund og klimabevidsthed rundt om i beskrivelserne, for eksempel som de gule ord, der danner posen i pelikanens næb: ’Hvorfor bruge plasticposer når du kan tage din egen pose med og skovle ind til du bliver helt elastisk?’

Illustration: Karen Filskov

4. september 2020

Fra barokken, den historiske avantgarde, konkretpoesien og specifikt digterne Christian Morgenstern (1871–1914) og Guillaume Apollinaire (1880-1918) ved vi, at digte rent typografisk kan forestille det, de handler om. Morgensterns »Fisches Nachtgesang« fra Galgenlieder (1905) består udelukkende af de metriske tegn − ◡ og ligner fiskeskel eller krusninger på vandet. Apollinaires kalligrammer fra 1918 om fred og krig forestiller et hjerte, et springvand, en hest, en vase med blomster, en dame med en stor hat. Figurdigte er eksperimenter med form og bogstaver, en leg, hvor alle må og kan være med. I billedbogen har man faktisk altid haft modet til at eksperimentere, og Karen Filskov er én af dem, der har modet og med sine figurdigte holder liv i en gammel tradition.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ete Forchhammer
Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu