Læsetid: 3 min.

’Den gerrige’ på Folketeatret er festlig og ufarlig som en gammel Dirch Passer-film

Det er gennemført festligt, folkeligt og farverigt, når Geir Sveaass iscenesætter Moliéres 'Den gerrige'. Som et gensyn med en velkendt, gammel film uden forsøg på at gøre historien relevant anno 2020
Den gerrige byder på gode grin og fine skuespilpræstationer, og der er ikke så meget, der skal tænkes videre over efterfølgende.

Den gerrige byder på gode grin og fine skuespilpræstationer, og der er ikke så meget, der skal tænkes videre over efterfølgende.

Gudmund Thai

29. september 2020

»Der er ikke noget at grine ad,« råber Kristian Holm Joensens Harpagon frustreret til publikum, som sender den ene latterbølge efter den anden mod den usle, pengeglade mand på scenen.

Harpagon er den nærige mand, der er omdrejningspunktet for denne af Moliéres komedier. Han er besat af penge – og ikke mindst af at beholde dem allesammen selv.

Harpagon er enkemand. En velhavende, gammel gnier, der ikke er interesseret i sine to børns lykke, men blot i at få dem afsat billigst muligt. Mads Reuther er sønnen Cléante, der holder af pynt som sløjfer, kalvekrøs og andre modetrends i pink – så meget, at den krykke, som skuespilleren har brug for på grund af en forstuvet fod, også er matchende pink med blondeflæser. Mathilde Arcel Fock er datteren Élise, som i al hemmelighed har et forhold til Alexander Mayah Larsens charmerende hushovmester Valère.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu