Læsetid: 4 min.

Gnistrende gensyn med Elena Ferrante

’Voksnes løgnagtige liv’ er et forunderligt og dramatisk portræt af en søgende teenagepige, der erfarer, at voksnes løgne er langt mere raffinerede og dybere end børnenes
Læsere af Elena Ferrantes Napoli-kvartet vil genkende det mentale landskab i ’Voksnes løgnagtige liv’ og såmænd også en del af det fysiske gadenet, idet vi er tilbage i den sydende syditalienske storby.

Læsere af Elena Ferrantes Napoli-kvartet vil genkende det mentale landskab i ’Voksnes løgnagtige liv’ og såmænd også en del af det fysiske gadenet, idet vi er tilbage i den sydende syditalienske storby.

Gabriel Bouys

4. september 2020

Elena Ferrantes Voksnes løgnagtige liv starter med en af de mest lovende førstesætninger, jeg længe har læst: »To år før min far forlod os, sagde han til min mor at jeg var virkelig grim.« Hvilken far kan finde på at give udtryk for den slags? Hvor har fortælleren det fra? Hvorfor forlod faren kone og barn?

Giovanna, som hovedpersonen hedder, er en kvindelig forfatter, der mindes teenageårene og stadig er præget af farens ord, som fik hende til at glide, »og selv nu fortsætter jeg med at glide, jeg glider ind i disse linjer som vil give mig en historie selv om jeg intet er, intet har af mit eget liv, intet der virkelig er begyndt eller virkelig afsluttet: kun et virvar, og ingen, ikke engang den der skriver i dette øjeblik, ved om det indeholder den rette tråd til en historie eller blot er en sammenfiltret smerte uden forløsning«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Olaf Tehrani og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu