Læsetid: 8 min.

’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere

Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed
Med trykkefriheden blev der smidt en bombe lige midt i et meget kontrolleret samfund. Det skabte et hul, hvorfra en kakofoni af stemmer nu lød og talte uhørt højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik.

Med trykkefriheden blev der smidt en bombe lige midt i et meget kontrolleret samfund. Det skabte et hul, hvorfra en kakofoni af stemmer nu lød og talte uhørt højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik.

Anders Rye Skjoldjensen

14. september 2020

Allerede da det i 2018 blev offentliggjort, at professor i historie ved Københavns Universitet Ulrik Langen og professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt var blevet tildelt en stor bevilling fra Carlsbergfondet til at afdække de tre år 1770-1773, hvor Danmark som det første land i verden havde indført udstrakt ytringsfrihed, tænkte jeg: Det her kan blive eksplosivt. Og jeg fik ret!

Ulrik Langens forskning i 1700-tallets Danmark i almindelighed og København i særdeleshed i kombination med Frederik Stjernfelts idéhistoriske blik på ytringsfrihed og offentlighed og med forskningsbibliotekar Henrik Horstbølls imponerende arkivarbejde har resulteret i det uomgængelige værk Grov konfækt, der ikke bare vækker de tre vilde år til live, men også udfordrer vores forståelse af offentlighed og tilbyder os en ny forståelsesramme for den måde, ytringsfrihed bliver diskuteret, og ikke mindst hvordan og af hvem den bliver forvaltet i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Juul
  • Rene Bolvig
  • ingemaje lange
  • Mads Greve Haaning
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Caspar Christiansen
  • Ete Forchhammer
  • Mikael Aktor
  • John Scheibelein
Poul Anker Juul, Rene Bolvig, ingemaje lange, Mads Greve Haaning, Søren Peter Langkjær Bojsen, Caspar Christiansen, Ete Forchhammer , Mikael Aktor og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Habermas' offentlighedsbegreb dækker 'kun' de pænt og rationelt tænkende dele af samfundet. De mere følelsesprægede bevidsthedsformer, der dannes på arbejdspladserne, i oplevelsesindustrien og andre mindre velfriserede dele af samfundet, har han ikke blik for. Hvilket sikkert er en del af forklaringen på, hvorfor han på det seneste har måttet appellere til religionerne som supplement til den herredømmefri dialog.