Fra første færd blender Fireboy DML amerikansk pop og afrikansk tradition på sit nye, andet og fremragende album Apollo.
Med tydelig nigeriansk melodik besynger han på åbningsnummeret sine fortræffeligheder – »I’m a god« – henover et behageligt, vestligt r&b-pop-spor. Og et mægtigt kor istemmer: »I’m a motherfucking champion«.
På albummets andet nummer »Spell« synger gæsten Wande Coal – en af DML’s stor inspirationskilder – for. Duoen forenes i en sang, der leder tankerne hen på Michael Jacksons Thriller-periode. Med sine synkoperinger i nærheden af »Wanna Be Startin’ Somethin’« og med sin fløjlssynthakkorder beslægtet med »Baby Be Mine«. Mens der på »Favourite Song« er et stakkeret riff a la elguitaren på sangen »Thriller«.
Men Apollo gennemrisles også af lokal rytmik og klang. Helt fremme i lydbilledet slås der på træ og hjemmelavede trommeskind (eller digitaliserede varianter af disse), der både kan smøre groovet yderligere og skabe frække bump i vejen.
Selv kalder Fireboy DML sin stil »afrolife«, et mix mellem vestafrikanske harmonier og rytmikker og amerikansk r&b og pop.
Som vestlige lyttere er vi altså i genkendeligt og alligevel eksotisk selskab med Adedamola Adefolahan alias Fireboy DM. Apollo er en infrarød sauna, og lader du din gennemvarmede krop lytte, så begynder muskler og led at spjætte uvant kompliceret i lyksaligt rastløse mønstre. Det er højest ureglementeret – men heeelt rigtigt.
Kærlighedsgud med ADHD
Nigeria bliver ved at sprøjte pop af høj klasse og rigelig genkendelighed for vestlige ører ud. For et par uger siden hyldede vi her i avisen landsmanden Burna Boys album Twice As Tall. Og nu er det så – fra Ogun State i det sydvestlige Nigeria – Fireboy DML’s tur.
Apollo er en serie olierede sange fortrinsvis produceret af nigerianske Pheelz og prydet af DML’s bløde, mildt hæse stemme, smidige fraseringer og ulastelige flow.
Som Burna Boy har også Fireboy DML høje tanker om sig selv, de ser begge sig selv som guder. Apollo refererer til den græske gud Apollon, der står for fornuft, lys, healing, poesi, musik og dans, men DML ser sig vist mest som en kærlighedsgud. »I lived my life with kindness in my eyes and love inside my heart«, ønsker han som sit eftermæle.
Og som hos Burna Boy er gudetilstanden vist heller ikke permanent, der er også dagligdags problemer. Han har ADHD, lyder det. Og »When a problem goes / Life comes with another one«, lyder det på »Airplane Mode«, hvor han ikke orker mere telefonisk kontakt. Selv guder kan have brug for at stå af rotteræset. Og de kan også have kærlighedskvaler og komme fra trange kår: »I’m the average boy from the average streets«.
Guden er underordnet Gud
Fireboy DML kommer fra den lille by Abeokuta, hvor han som teenager sad på sit værelse og skrev digte, mens han lyttede til nigerianske idoler som Tope Alabi og førnævnte Wande Coal, men også vestlig musik fra Celine Dion og Elton John – hans yndlingssang er »Sacrifice«.
I 2017 tog han sin bachelorgrad i engelsk og drog så til hovedstaden Lagos. Her kendte han stort set ingen, men fik ikke desto mindre et gennembrudshit allerede i 2018 med »Jealous«, der allerede formulerede den musikalske formel, han stadig følger.
Hjemme i Abeokuta sang han også i det lokale kirkekor, og hans kristne baggrund fornægter sig ikke på Apollo. Sangen »God Only Knows« når et kirkeligt højdepunkt med dundrende trommer og rumlende kor, og her viser Fireboy DML’s selvudnævnte gudestatus sig stadig at være underordnet en højere Gud.
Han er med andre ord en formidabel popstjerne med – en vis – proportionssans.
Fireboy DML: ’Apollo’ (YBNL Nation/EMPIRE)
