Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hiromi Kawakami skriver om seksualitet og ensomhed i Tokyo

Der er masser af drama i den fine ’Nakanos genbrugsbutik’ fra knivstikkeri til urimelige udlejere, utroskab og død. Men det er ikke spændingen, der driver læsningen. Det gør den hjertevarme fremstilling af romanens personer
I Hiromi Kawakamis roman møder vi fire mennesker i en lille butik i midten af Tokyo, som på hver deres måde forsøger at håndtere livet.

I Hiromi Kawakamis roman møder vi fire mennesker i en lille butik i midten af Tokyo, som på hver deres måde forsøger at håndtere livet.

Pressefoto

Kultur
4. september 2020

Sidste år udkom Sayaka Muratas Døgnkioskmennesket i Mette Holms oversættelse, en fin og lidt sær roman om en kvinde, som har svært ved at tilpasse sig de sociale normer og forventninger i Japan, men som finder sig til rette med arbejdet i en døgnkiosk.

I Hiromi Kawakamis roman fra 2005, Nakanos genbrugsbutik, som nu kommer på dansk med samme oversætter, møder vi fire mennesker i en lille butik i midten af Tokyo, som også på hver deres måde forsøger at håndtere livet.

Nakanos forretning er ikke en fin og dyr antikvitetshandel, men netop en genbrugsbutik: De sælger helst billigt skrammel. Når de ansatte spiser frokost sammen ved et af de borde, som også er til salg, siger butikkens excentriske ejer: »Bare spild løs, lidt patina øger salgsværdien.«

Ud over Nakano selv består butikkens personale af den generte unge mand Takeo, fortælleren Hitomi – en ung kvinde, som undervejs forelsker sig i sin kollega – og Nakanos storesøster Masayo, som er kunstner, og som kommer forbi næsten dagligt. Der er sjældent travlt i butikken, til gengæld er der masser af tid til at snakke og udveksle historier.

På ’lovehotel’

Kapitlerne har titler som »Brevpresser«, »Papirkniv«, »Skål« og »Stor hund«, og fungerer langt hen ad vejen som enkeltstående fortællinger.

Det kan minde lidt om Elizabeth Strouts novellesamlingslignende romaner, men hvor de fiktive amerikanske småbyer er byttet ud med Tokyo, og de skæbnefulde familiehistorier er erstattet af mere bizarre eller underfundige fortællinger. Ligesom Strout har Kawakami omsorg for kompositionen, og ofte dukker detaljer fra tidligere op igen og gør sig gældende på uventede måder.

Som kapiteltitlerne vidner om, er det de forskellige genstande, der bevæger sig ind og ud af Nakanos genbrugsbutik, som giver anledning til historierne – men som regel skævt eller indirekte.

For eksempel når Masayo mod slutningen af kapitlet »Brevpresser« spørger Hitomi: »Føler du dig ikke også som et stykke papir, der bliver presset fladt af en brevpresser, når en mand lægger sig oven på dig?«

Det er i det hele taget de overraskende og frejdige kontraster, som gør Nakanos genbrugsbutik så underholdende og charmerende. Høflighederne i det japanske samfund – selv mennesker som har arbejdet længe sammen, tiltaler hinanden som ’frøken’ og ’hr.’ – står tilsyneladende ikke i vejen for at Nakano bramfrit og uanfægtet deler ud af sit sexliv til sine ansatte.

Et par gange om ugen ’går han i banken’ – det vil sige, han går på ’lovehotel’ med den elskerinde, som han har et forhold til bag ryggen på sin tredje kone – og det giver anledning til en række komiske og upassende udvekslinger med Hitomi om kvindeligt begær.

Andre gange er det de sproglige sammenligninger, som overrumpler læseren. Når Hitomi på et tidspunkt begynder at græde lige så stille, fordi kærligheden er så svær, får vi følgende beskrivelse af den forløsende gråd: »Det var ligesom, når man vågnede op med slemme tømmermænd og ikke kunne kaste op, men så pludselig kunne kaste op alligevel.«

Årstidernes stemning

Romanen er skrevet i et forholdsvis ligefremt sprog, hvor karaktererne drikker sig »plakatfulde« eller spørger hinanden helt ud af det blå: »Nå, Hitomi-skat, synes du, at seksuelt begær er vigtigt?«

Men her er også mange rolige, smukke beskrivelser, ikke mindst af årstiderne, som danner et stemningsfuldt baggrundsbillede af Tokyo: regnsæsonen, den intense sommerhede, vinteren.

»Enkelte snefnug havde danset gennem luften siden tidligt om morgenen. Den slags snefnug kaldes for vindblomster, kazahana. Det er snefnug, der blæses ned oppe fra bjergene.«

Selvfølgelig er der også de kulturelle særegenheder, som er særligt iøjnefaldende for en dansk læser. For eksempel at der på de auktioner, hvor Nakano køber sine varer, aldrig sælges fire ting ad gangen, fordi tallet fire – shi – betyder død på japansk.

Nakanos genbrugsbutik er en yndig bog, både omslaget og opsætningen med de små tegnede vignetter før hvert kapitel. Her er masser af drama, fra knivstikkeri til urimelige udlejere, utroskab og død, men det er ikke spændingen, der driver læsningen. Det gør derimod den hjertevarme fremstilling af romanens personer, inklusive en herlig ikkedømmende fremstilling af Nakano selv.

Den forsigtige og uskyldige flirt imellem Hitomi og Takeo bliver hjulpet på vej af den mere modne Masayo, som forsyner Hitomi med små dryp af livsvisdom igennem romanen. De to unge mennesker er begge lidt bange for livet, lidt urolige for store følelser.

Der er en melankolsk undertone i romanen, måske på grund af Hitomis grundlæggende ensomhed; et alvor og en klogskab, som gør, at romanen ikke kun underholder med de til tider lidt fjollede historier, men også gør dybere indtryk.

Hiromi Kawakami: ’Nakanos genbrugsbutik’. Oversat af Mette Holm. C&K, 254 sider, 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her