Læsetid: 4 min.

Kristina Stoltz’ nye roman er både interessant og begavet – men svær at komme ind på livet af

’Paradis først’ er en roman om racismen og dens konsekvenser. Mest af alt er det dog en roman om erindring af kærligheden og mødet med den, man engang elskede
’Paradis først’ er en roman om hukommelsens veje og vildveje, men den er i endnu højere grad en roman om erindring af kærligheden og mødet med den, man engang elskede.

’Paradis først’ er en roman om hukommelsens veje og vildveje, men den er i endnu højere grad en roman om erindring af kærligheden og mødet med den, man engang elskede.

Martin Reinhard

18. september 2020

Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg skal mene om Kristina Stoltz’ nye roman Paradis først. Så jeg træder lige vande lidt:

Sammenlignet med Stoltz’ forrige, stort anlagte avantgarderoman Cahun fra 2019 om kunstnerne, aktivisterne og queer-pionererne Lucy Schwob (1894-1954) og Suzanne Malherbe (1892-1972), udfolder Paradis først en anderledes (ifølge forskræppet) personlig og umiddelbart mere ligefrem historie.

Ved romanens begyndelse rejser danske Kristina til USA. Destinationen er Monett, Missouri og den afroamerikanske mand Marlon, som hun som 18-årig – engang i 1990’erne – traf på en dansefestival.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Månestjerne

Tak for en herligt formuleret anmeldelse, som ikke ender i faste konklusioner som får en kommende læser til at give op, på forhånd !