Læsetid: 5 min.

’Livstidsgæsterne’ bliver til rammende replikker om dig og mig på Betty Nansen Teatret

Elisa Kragerups iscenesættelse får os til at skraldgrine over Line Knutzons ’Livstidsgæsterne’, der er en insisterende hyldest til meningsløsheden
De seks skuespillere i ’Livstidsgæsterne’ matcher i Elisa Kragerups præcise iscenesættelse hinanden eminent som et broget ensemble i deres portrætter af forskelligrettede lyster.

De seks skuespillere i ’Livstidsgæsterne’ matcher i Elisa Kragerups præcise iscenesættelse hinanden eminent som et broget ensemble i deres portrætter af forskelligrettede lyster.

Emilie Therese

28. september 2020

Hvis Danmark har en replikdiva, så må det være Line Knutzon. Hun har de særeste ører, der tilsyneladende kan opfange alt det, vi andre går og siger til hinanden. Ikke de kærlige eller høflige ord. Men derimod alle de selvoptagede, uforskammede og håbløst ærlige ord. Vores filterløse ytringer, der med et Knutzonsk trylleslag bliver til rammende replikker, som får os alle sammen til at skrige af grin. Selv om det velsagtens mest er os selv, vi griner af. Dig og mig.

Livstidsgæsterne er Line Knutzons første stykke som husdramatiker på Betty Nansen Teatret. I opsætningen smelter ordene stærkt sammen med iscenesættelsen af Elisa Kragerup, der har ramt stykkets grundlæggende meningsløshed ved at fremdyrke seks temperamenter eller figurer, der alle er både ulidelige og genkendelige. Instrueret med en timing og en fysisk overdrivelse, der får meningsløsheden til at virke mere komisk for hver ny scene. Helt ind i det surrealistiske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Steffen Gliese
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ejvind Larsen
lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen

MeToo
Og Betty Nansen Teatret og Verdens Teatret!

Her er faktisk noget, man kan lave teater om.

Jeg kommer forbi en kvinde på vej ud af min kælder, der hvor jeg bor.
Kvinden jeg går forbi og flygtigt kigger på, (vi snakker mindre end et sekund) idet jeg går forbi: udbryder: "Her du et problem, hvad glor du på.
Jeg bliver helt overrasket og chokeret og får ikke sagt ret meget, for jeg er helt rystet. Jeg har ikke kigget på denne dame/kvinde mere end jeg kigger på andre, eller med nogen som helst bagtanker.

Jeg er ikke krænker-typen! og bliver det aldrig,
Men nu kan jeg godt blive nødsaget til, at give dem ret der siger, at det nogen gange er blevet lettere hysterisk.
Jeg fortsætter som jeg nu plejer og tager i Fakta for, at handle.
Her står en pige bagved mig, som taler i mobiltelefon, jeg rækker over for, at tage en pose lakrids. jeg kigger ikke engang på hende.
Hun flipper helt ud og går helt i selvsving. og sviner mig til verbalt. ikke nok med det, tager hun min plads i køen, hvorefter jeg spørger: har du heller ingen kø kultur?
Hun sviner mig til, igen, og nu sviner kassedamen og folk bag i køen, mig også til.
NB!
Jeg jeg er typen der forsvarer indvandrer , ved enhver tænkelig lejlighed, men her kunne det godt se ud til, at jeg var røget i et baghold. for ingenting havde jeg gjort, ud over hvis man mener, at det er krænkende adfærd, at folk rækker ud efter en pose lakrids. og når nogen tager ens plads i køen, at man så gør opmærksom på det, at det er krænkende adfærd.
Hun går helt amok, men der er bare ikke skyggen af hverken krænkelse eller racisme. hun står endda over for et menneske, som vil kæmpe med næb og klør mod diskrimination over for både kvinder og indvandrer og alt andet diskrimination.
Jeg stemmer på Enhedslisten,
Så det siger lidt om min holdning.
Her var det så bare mig, der som blev overfaldet selvom jeg ofte har forsvaret indvandrer og kvinder for den sags skyld. Hvis de bliver overfaldet, af vrede danskere fordi de er lidt små-racistiske.

So-MeToo.
Jeg skal understrege, jeg bliver ved med, at forsvare kvinders rettigheder og indvandreres, men nu kan jeg være nødsaget til, at se lidt mere nuanceret på det, end jeg gjorde før. Nu kan jeg være nødsaget til, at gå langt udenom, for ikke at blive overfaldet.

Så nej, Steffen Gliese, det er desværre ikke min fantasi, der har oplevet det her i dag. det er Social- Realisme, når det er værst desværre.

steen ingvard nielsen

Fakta i fakta
Hvis jeg rækker ud efter en pose lakrids i fakta, er det ikke et udtryk for socialt kontrol, det er udtryk for at jeg rækker ud efter en pose lakrids i fakta.
Det er Fakta i Fakta.
Jeg havde ikke rørt kvinden, der flippede helt ud med en ildtang, og havde ingen intentioner om at gøre det!