Madame Nielsen både hylder og ynker sig selv med en klagesang lagt i munden på ekskonen

Lamento betyder ’klagesang’ og er den passende titel på Madame Nielsens nye kærlighedsroman. Den handler om en kvindelig forfatter, der møder en mandlig dramatiker, som hun bliver hovedkulds forelsket i, gift og gravid med, føler sig svigtet og fravalgt af og til sidst bryder med. Kvinden har ordet og fortæller historien henvendt til den fælles datter, der var ganske lille, da de gik fra hinanden.
Romanen åbner med den helt igennem tragiske bryllupsrejse til Frankrig, hvor det, at de sidder tre uger i et dystert hus i Provence og glider fra hinanden »med lysets, tankens eller snarere uopmærksomhedens hast«, kun er det næstværste, der sker. Her indtræffer også en fatal begivenhed, en ildebrand, der romanen igennem står som et (lidt overgjort) billede på parrets vilde, altopslugende, men også destruktive forelskelse.
Afsnit II begynder med parrets første skelsættende, euforiske møde og øjeblikkelige forelskelse, og så kører romanen ellers i det store og hele kronologisk fremad, til det hele går ad helvede til og endda videre ud på den anden side af det ulykkelige kærlighedshelvede.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »