Læsetid: 3 min.

’Martin Eden’ er en supersanselig og tidløs udviklingsfilm

Italienske Pietro Marcellos fremragende ’Martin Eden’ foregår i 1960’erne, men blander dokumentariske klip og musik fra mange epoker. Dermed fokuserer den på det universelle i fortællingen om en socialt bevidst kunstner, der mister orienteringen
Pietro Marcellos ’Martin Eden’ er en fremragende film om en kunstners udvikling og afvikling skildret gennem mødet mellem arbejderdrengen Martin (Luca Marinelli) og rigmandsdatteren Elena (Jessica Cressy).

Pietro Marcellos ’Martin Eden’ er en fremragende film om en kunstners udvikling og afvikling skildret gennem mødet mellem arbejderdrengen Martin (Luca Marinelli) og rigmandsdatteren Elena (Jessica Cressy).

Francesca Errichiello

17. september 2020

»Jeg vil være ligesom dig,« siger arbejderknægten Martin Eden (en intenst brændende Luca Marinelli) til sin udkårne Elena (en distingveret tilbageholdende Jessica Cressy). Men det bliver han ikke.

Eden, der begynder som sømand, er faldet pladask for overklassedatteren, hvis bror han har reddet fra en slåskamp. I hendes finkulturelle hjem tændes en gnist i ham, han beundrer et maleris detaljer, Elenas klaverspil og bøgerne i biblioteket.

Han vil skrive, Elena vil have, at han får sig uddannelse – og dannelse. Og han vil jo være som hende, så han forsøger. Han har et skarpt intellekt, men ingen udenadslærdom, gik tidligt ud af skolen og kan ikke komme ind på en videregående uddannelse.

Så han vælger den autodidaktes ensomme, ubetrådte sti. Stolt som han er, foregår det i fattigdom, hvilket ikke skubber Elena fra ham. Det gør til gengæld hans stadigt stigende sociale indignation, som bringer ham på kant med hendes rige families værdier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu