Læsetid: 4 min.

Niels Simonsens fænomenale digte synger som svaler

Niels Simonsens kosmiske skriftpoesi rummer en unik blanding af salmesang og surrealisme, en art kosmisk skriftpoesi
Niels Simonsens sprog befinder sig lysår fra almindelig daglig snak, men hans stil er også lige så distinkt forskellig fra andre digteres udtryksmåde som »selleri er i sin pragt fra gulerod og hvidkål«.

Niels Simonsens sprog befinder sig lysår fra almindelig daglig snak, men hans stil er også lige så distinkt forskellig fra andre digteres udtryksmåde som »selleri er i sin pragt fra gulerod og hvidkål«.

Johnny Madsen

4. september 2020

Situationen er muligvis denne: En mand sidder med en skriveplade over knæene og en Mont Blanc-fyldepen i hånden. Han ser ud i luften og tænker på ingenting – og alting. På stjerner og engle. På mirabeller, fetaost og tomat. På sin kone, som er hans kæreste. På noget, han kom ud for som dreng. På en begravelse blandt familie på Østfyn.

Lige pludselig begynder hånden at skrive ord af den slags, som vi venter på mellem lyde og stilhed. Som om et ord i blæk er lige det, som himlen kalder på. Hvert ord kommer som et af de fnug, som luften bærer med sig i en rus. Inden han ved af det, er tegnet blevet til mange, så lette som støvkorn i solen, men samtidig materielt konkrete og forpligtende, tunge. Efter lidt tid står der minsandten strofer på papiret, breve til vinden og havet, enten ganske små med korte linjer eller tæppeagtigt store med vers, der meget nødig vil knækkes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Henrik Günther
  • Ete Forchhammer
Hans Aagaard, Henrik Günther og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu